- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

December 2017


Jaguar Land Rover styrkes

I Danmark er det British Car Import, en del af Nic Christiansen gruppen, der importerer Jaguar og Land Rover. Nu bliver den danske virksomhed, som også varetager importen af de eksklusive biler i hele Skandinavien, endnu større. British Motor Group, der har fire Jaguar og Land Rover forretninger i København, Aarhus og Stockholm, flytter organisatorisk over i British Car Import med importvirksomhedens direktør, Henrik Bang, nu også som direktør for den samlede forretning. Dermed styrkes båndet yderligere mellem retail - og importleddet i Danmark og Sverige. Henrik Bang fortæller, at man ønsker at udnytte synergien og gøre samarbejdet mellem importør- og forhandlerled endnu bedre. Landedirektør i Danmark, Michael Lund tilføjer: ”I Danmark, hvor netværket består af to forretninger i henholdsvis Aarhus og København, vil den lokale danske importør organisation dog fortsat udelukkende koncentrere sig om import aktiviteterne, hvilke giver rene linjer i forhold til de nye forhandlerkandidater, som vi pt. er i samtale med om nye udsalgssteder i Danmark”. Det er bl.a. planen i løbet af 2019 at indvie en helt ny flagskibsbutik på Dynamovej i Gladsaxe.

Sådan vil det kommende "flagskib" komme til at se ud.


November 2017


Car of the Year 2018: Intet sammenfald

Komiteen, der står for kåringen af Car of the Year i Europa 2018, har netop offentliggjort deres valg af nominerede biler. Der er tale om en liste, der er MEGET forskellig fra den danske dito (læs om de danske nominerede biler hér >>>). Internationalt er følgende biler nomineret: Alfa Romeo Stelvio, Audi A8, BMW 5-serie, Citroën C3 Aircross, KIA Stinger, SEAT Ibiza og Volvo XC40. I Danmark var tre af bilerne ikke mulige at stemme på: Audi A8, BMW 5-serie og Volvo XC40. Men det er tankevækkende, at INGEN af de seks nominerede biler til den danske ærestitel, Årets Bil i Danmark 2018, er nomineret til den europæiske titel. Resultatet af Car of the Year 2018 offentliggøres d. 5. marts i forbindelse med den store biludstilling i Genève.

Citroën C3 Aircross: Nomineret.

 

BMW 5-serie: Nomineret.

Læs vores test af BMW 530d >>>

 

KIA Stinger: Nomineret.

Læs vores test af KIA Stinger >>>

 

SEAT Ibiza: Nomineret.

Læs vores test af SEAT Ibiza >>>

 

Alfa Romeo Stelvio: Nomineret

Læs vores test af Alfa Romeo Stelvio >>>


Toyotas Hybrid succes

Med over 8.000 solgte hybridbiler i Danmark i år har salget af hybridbiler aldrig før været højere. Toyota er den førende producent i verden af hybridbiler og det genspejles i det danske marked, hvor man foreløbig har 6.500 solgte hybridbiler i år netop overgået sin egen salgsrekord fra i fjor. Dermed er hver tredje solgte Toyota i Danmark i år en hybridbil. Toyota har i øvrigt på verdensplan netop rundet 11 mio. solgte hybridbiler siden introduktionen af Prius i 1997. I Danmark kan man købe syv forskellige Toyota hybrider med Yaris som den mest populære. Det skyldes formentlig, at Yaris er Danmarks billigste hybridbil til en pris fra 162.000 kroner.

Læs vores seneste test af en Toyota hybrid >>>


Der er gang i den hos KIA

KIA i Danmark må skille sig af med sin danske direktør gennem mange år, Mogens Lyngsø, og har nu overladt roret i det daglige til Rasmus Aagaard og Thomas Lund, der i fællesskab fremover skal varetage driften og videreudviklingen af KIA i Danmark (Rasmus Aagaard har indtil nu været KIA´s marketing ansvarlige og udnævnes til COO med ansvaret for Mærkeudviklingen, Marketing og Customer Experience, alt imens Thomas Lund, der kommer fra rollen som KIA’s Head of Sales, udnævnes til CSO med ansvaret for Salg og Forhandler performance). Mogens Lyngsø er dog ikke længere væk end at han er blevet koncernchef for hele Nellemann Gruppen, der bl.a. står for KIA importen. Og det sker alt imens man sætter gang i salget af den ekstraordinære KIA Stinger der nu lander på de danske landeveje.

Læs vores test af KIA Stinger hér >>>


Hyundai tager chancen

Da de nye regler for bilafgifter blev vedtaget i begyndelsen af oktober måned, var der hvad leasing angik en særlig paragraf, som indebar at værdien af en leaset bil, der er 4 måneder gammel, derpå skal genberegnes og den beregning vil siden skulle danne grundlag for den endelige afgiftsberegning. Det betyder i praksis, at man først kender leasingbilens pris efter fire måneder. Der som bekendt kun to parter, der kan tabe eller vinde på en sådan regel. I Hyundais tilfælde har man valgt, at tage chancen og løbe den risiko, der er for tab. Kunden kan som sådan være sikker på at leasingprisen holder i hele leasingperioden. Et par eksempler: For Hyundai i30 Life+ er prisen den samme som før de nye regler - en månedlig ydelse fra kun 2.995 kroner med en udbetaling på 4.995 kroner. Også den lille i10 og den lidt større i20 fås som privatleasing. Her begynder priserne ved 2.195 kroner i månedlig ydelse og ligeledes kun med 4.995 kroner i udbetaling. I øvrigt har Toyota også meldt ud, at man har lignende tilbud.

Hyundai prøvekørsler – find dem hér >>>

23. december 2017


Le Mans og WEC: Toyota fortsætter

Toyota har meddelt, at fabrikken fortsætter sin deltagelse i 24-timers Le Mans og World Endurance Championship i de næste to år. For nærværende er Toyota den eneste fabriksdeltager i verdens mest berømte motorløb i top kategorien LMP1, idet Audi for et år siden som konsekvens af dieselskandalen og Porsche for nylig valgte at trække deres deltagelse i det legendariske race. Udover, at flere andre teams så småt er ved at gøre klar til en LMP1 indsats, bl.a. Rebellion teamet, som i et par år har deltaget i LMP2, har Toyota gjort det klart at deltagelsen naturligvis handler om en sejr i Le Mans, men at den teknologiske udvikling, som man høster gennemdeltagelsen , fortsat har betydning for serieproduktionen af fabrikkens hybridbiler. Den kommende WEC sæson er den første og formentlig eneste Supersæson nogensinde, som indeholder to 24 timers Le Mans løb. Formået er, at forvandle WEC til et sommermesterskab, der følger kalenderåret, til et vintermesterskab, der begynder om efteråret og slutter med 24-timers Le Mans i juni året efter. I øvrigt har Corvette forlænget deres kontrakt med Jan Magnussen, Michael Christensen fortsætter hos Porsche i LM GTE Pro klassen og Marco Sørensen såvel som Nicki Thiim forventes også at fortsætte hos Aston Martin.

Toyota fortsætter i Le Mans de næste halvandet år.


29. november 2017


Alfa Romeo tilbage i Formel 1

Alfa Romeo er tilbage i Formel 1 efter i mere end 30 år ikke at have deltaget i bilsportens eliteklasse. Alfa Romeo har indgået aftale med det schweiziske Sauber team, som benytter Ferrari motorer (Ferrari er en del af samme koncern) og det officielle navn er Alfa Romeo Sauber F1 Team. Der er tale om en langvarig kontrakt, som ikke alene handler om at få Alfa Romeo navnet eksponeret i Formel 1, men også at udveksle teknologi, til glæde for køberne af Alfa Romeos serieproducerede biler. Den italienske bilfabrik har en enestående motorsportshistorie, som begyndte allerede da det første Formel 1 verdensmesterskab nogensinde blev afholdt. Både i det første år - 1950 - og året efter lagde Alfa Romeo bil til de VM-vindende kørere, henholdsvis Nino Farina og Juan Manuel Fangio. Sidste gang Alfa Romeo deltog i Formel 1 var i 1985.


26. november 2017


F1 finalen gik til Bottas - Magnussen blev 13.

Mercedes' Valtteri Bottas vandt sit tredje Grand Prix i år, da han fra poleposition kørte først over målstregen i Abu Dhabi Grand Prix i Yas Marina. Sejren forviste Lewis Hamilton til 2. pladsen i Grand Prix'et, men han havde som bekendt forlængst vundet årets Formel 1 verdensmesterskab. Sebastien Vettel kørte stort set solo løbet igennem og nåede en i enhver sammenhæng lidt skuffende 3. plads i sin Ferrari. Kevin Magnussen kom i mål på 13. pladsen efter en afkørsel på løbets første omgang. Team-kollegaen i Haas teamet, Romain Grosjean, gjorde det to bedre. Som et kuriosum, set i bakspejlet, sluttede McLarens Fernando Alonso og Stoffel Vandoorne på hhv. 9. og 12. pladsen. Det bliver interessant at se, om McLaren kan gøre det bedre med Renault power i den kommende sæson. I VM-slutstillingen bevarede Vettel 2. pladsen med 317 points vs. Hamiltons 363. Bottas blev 3'er med 305 pts. Kevin Magnussen blev sammenlagt nr. 14 med 19 points vs. Grosjeans 28 (som gav ham pladsen foran danskeren). De to McLaren kørere sluttede lige efter de to Haas kørere.

 


19. november 2017


WRC: Hyundai vandt finale - Ford VM

Det var godt nok Hyundais Thierry Neuville, der vandt finale i verdensmesterskabet i rally, men Ford sikrede sig teammesterskabet. Allerede inden finalen, som fandt sted i Australien, havde Sebastien Ogier vundet verdensmesterskabet for kørere. For M-Sport, som varetager Fords fabriksindsats i World Rally Championship, var triumfen især stor. Gennem en årrække havde man nemlig været tæt på, men ikke nået det øverste trin på præmieskamlen. Det opnåede man nu, med god hjælp fra netop Ogier, der hurtigt blev engageret af Ford. Det skete efter at Volkswagen for et år siden som konsekvens af dieselskandalen uventet og med meget kort varsel stillede sine kørere frit, deriblandt Sebastien Ogier. Slutstillingen blev for kørernes vedkommende: 1. Ogier (Ford), 2. Neuville (Hyundai), 3. Tanak (Ford), 4. Latvala (Toyota). Team-VM sluttede sådan: 1. Ford, 2. Hyundai, 3. Toyota, 4. Citroën.


12. november 2017


Christian Lundgaards tredje mesterskab - i år

Den danske racerkører, Christian Lundgaard, søn af den tidligere rally-europamester Henrik Lundgaard, vandt søndag det spanske Formel 4 mesterskab, ved at tage to sejre og en andenplads i mesterskabets sidste afdeling, der blev afviklet på den tidligere Grand Prix bane ved Estoril i Portugal. Efter en fortid i gokart sporten har den nu 16-årige Christian Lundgaard i år kørt sin første sæson i rigtige racerbiler efter ved sæsonstarten af Renault Formel 1 teamet at være blevet optaget i Renault Sport Academy, som træner unge racertalenter med Formel 1 som det ultimative mål. Allerede i august vandt Lundgaard det første mesterskab, da han sejrede i det nordeuropæiske FIA mesterskab SMP Formel 4 NEZ. Senere tog han også sejren i det danske Formel 4 mesterskab. Sideløbende har han også kørt løb i det spanske mesterskab og allerede i første afdeling tog han føringen i mesterskabet. Da han efterfølgende vandt det ene løb efter det andet i serien, blev det besluttet at køre den til ende. Danskeren er dermed den eneste kører, der har sikret sig to internationale Formel 4 mesterskaber i år - foruden det danske. Christian Lundgaards skal i de kommende uger teste Formel Renault 2.0 på Monza, Paul Ricard og Silverstone racerbanerne.

 

 


Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt