- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


 

Biltest:

Toyota Yaris Hybrid H2 Premium

 


Kørekomforten er i højsæde – blandt andet


Af Søren Clauding – oktober 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hos Toyota i Danmark har man det ekstra godt for tiden. Efter gennem en årrække ikke at have følt, at man i Danmark fik den fornødne kredit for de meget fine benzinforbrugstal, resultatet af fabrikkens satsning på hybrid teknologi førte med sig, har den seneste afgiftsomlægning givet bonus. Nu er forskellen i pris på den Yaris Hybrid, vi denne gang har sat under luppen, og udgaven med 1,5 liters benzinmotor, som vi prøvekørte for nylig, reduceret til blot 12.000 kroner. Vel at mærke to biler med samme udstyr. Læs vores prøvekørsel af Toyota 1,5 VVT-iE T2 Premium hér >>>.

 

I henhold til den genberegnede afgiftslettede prisliste koster den nye Yaris Hybrid med H2 Premium udstyr 185.749 kroner. Udover den klækkelige besparelse på brændstofkontoen, som hurtigt kan tjenes ind, blot man har et rimeligt kørselsbehov, nyder man også godt af en meget komfortabel personbil med et velfungerende trinløst automatgear af CVT typen. Samtidig med, at man kan glæde sig over at bidrage til at holde forureningen nede.



Ingen vej uden om - næsten

Man kan sige det på den måde: Nu er der ingen vej udenom: vil man køre Yaris, er hybridudgaven den rigtige. Forudsat, for der er stadig nogle forudsætninger, at man ikke har brug for eller vil køre med anhænger. Det kræver også, at man har det godt med det såkaldte milliongear, og så kræver det måske frem for alt, at man kan lide den mere komfortable kørsel, som opnås på bekostning af køredynamikken i bilen med konventionel drivline.

 

Allerede ved de første internationale prøvekørsler af den nye Toyota Yaris var vi dog imponerede over kørselskomforten (læs om de første internationale prøvekørsler af den nye Toyota Yaris hér >>>). Det gjaldt ikke alene den meget tilgivende affjedring, men også samspillet netop med hybrid drivlinen. Det indtryk blev bekræftet på hjemlig ujævn asfalt. Især under acceleration, hvor bevægelser i hjulophængene kan give uens overførsel af motorkræfterne til kørebanen, gør transmissionen sit til, at sikre stabiliteten.

 

Komplementering

Siden komplementerer den meget blide igangsætning, hvor elmotoren næsten altid vil stå for opgaven, den næsten umærkelige kørsel. Det til trods for, at accelerationstallene er udmærkede. System effekten på 100 hk sikrer, at de 100 km/t kan nås på 11,8 sekunder.

 

Den eminente kørekomfort hjælpes yderligere af 15” hjulene, som er standard på Premium versionen modsat de 16” fælge, som hører til niveauet over (Flavour hedder det). 15” efterlader lidt af affjedringsopgaven til dæksiderne og det er godt, hvad passagen af små ujævnheder angår.



Premium udstyr

H2 Premium udstyret omfatter automatisk nødbremse, 2 zone klimaanlæg med køl i handskerummet, bakkamera, elruder for og bag, el-sidespejle, fartpilot, regnsensorer, sædevarme, automatisk fjernlys, skilte genkendelse, 7” berøringsskærm, 7 airbags og meget andet.


Onboard computerens måling.


Sidst men ikke mindst: de normbaserede forbrugstal er 30,3 km/l, i praksis ramte vi 27-28 km/l – og som et kuriosum skal det også nævnes, at det i år er 20 år siden, Toyota påbegyndte arbejdet med hybridbiler. Det bar væsentlig mere frugt end mange havde regnet med, også selvom der skulle så mange år til, før det for alvor blev anerkendt.


 

 

Andre Toyota prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Læs også:

Toyota Yaris First World Test >>>

 

Biltest: Toyota Yaris 1,5 VVT-iE T2 Premium >>>


Se onboard videoen i den nye Toyota Yaris Hybrid fra de første internationale prøvekørsler i usædvanlige omgivelser ved den berømte hollandske racerbane i Zandvoort - og oplev nogle af fornyelserne i den populære kompaktbil. Videoen kan også ses i Fuld HD.


 

 


Model:

Toyota Yaris Hybrid H2 Premium

Listepris:

Kr. 185.749

Motor og transmission:

4 cyl. 1,5 ltr. benzinmotor. 73 hk. Elektromotor: 61 hk. Systemeffekt: 100 hk. 111 Nm/3600-4400 omdr./min. CVT automatgear.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

11,8 sek./ 165 km/t/ 30,3 km/l / 75 g/km

Længde:

3,95 m

Bagagerum:

286 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESP. 15” alufælge. Tågeforlygter. Hill Start assist. Automatisk nødbremse. 7 airbags. Fjernbetjent centrallås. Fartpilot med –begrænser. 2-zone klimaanlæg samt handskerum med køl. El-justerbare sidespejle m. varme. Multijusterbart læderrat. El-sideruder for. Sædevarme. 2 X Isofix. Toyota Touch. 7” skærm. Bakkamera. Regnsensor. 3 års garanti.


Link til importøren


 

Bagagerummet har fleksibel bund i to niveauer.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt