- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: Toyota Yaris

1,5 VVT-iE T2 Premium


Ingen hybrid, ingen turbo og utrolig nem


Af Søren Clauding - september 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Toyota har i den grad været banebrydende indenfor hybridteknologien, så det efterhånden er vanskeligt, at forestille sig en Toyota uden hybrid drivline. Men de findes naturligvis fortsat og den konventionelle teknologi mestrer japanerne også, her prøvekørt i en den nye Yaris.

 

Den nye Yaris prøvede vi første gang ved de første internationale prøvekørsler, og da fik vi en udmærket smagsprøve på, hvad udgaven med 1,5 liters 4-cylindret benzinmotor uden turbolader formåede. Den oplevelse blev understreget på danske landeveje, hvor det især var letheden, som gjorde indtryk.

 

Letkørt

En Toyota Yaris i denne konfiguration er utrolig nem at gå til. Det er givet vis vigtigt for rigtig mange bilkøbere. Man sætter sig bare ind og kører, ikke så mange dikkedarer.

 

Yaris findes også i en version med den helt lille 69-hestes 3-cylindrede benzinmotor, som kører over 23 kilometer på literen. Vi har ikke prøvet den, men tror, at selvom det ikke vil være køredynamik, der præger oplevelsen, vil den være en god løsning, måske især for førstegangs bilkøberen. For prisen er lav: 116.000 kroner, baseret på det hidtidige afgiftssystem.

 

Økonomisk

Med 1,5 liters maskinen i motorrummet har man naturligvis mere effekt, men også den er forbavsende økonomisk – i praksis, vel at mærke. Den præsterer op til 111 hestekræfter og iht. norm tallene kan man køre 20,8 km/l. I praksis lander man omkring 17, måske endda lidt mere, hvis man er særlig forsigtig. Men letheden gælder også her, det er ubesværet at nå de tal, netop hjulpet af, at motoren ikke har turbolader.



Forklaringen er den enkle, at man som bilist med en turbomotor skal være meget opmærksom på, hvornår turboladeren kommer op i omdrejninger. Når først den roterer hurtigt, stiger benzinforbruget, og dybest set har man måske ikke brug for de ekstra kræfter, og så koster det bare benzin. Det problem har man ikke i 1,5-Yaris’en

 

Den kraftigste Yaris

111 hestekræfter, når man bruger dem, gør imidlertid Yaris til en mere underholdende bil end de to andre versioner med hhv. førnævnte 69-hestes maskine og hybridudgaven, som vi vender tilbage til om kort tid på danske nummerplader.

 

Sjovt nok er netop denne udgave den kraftigste af Yaris versionerne – i hvert fald indtil den hårdtpumpede rallyinspirerede Sports version på et eller andet tidpunkt kommer på markedet. Det tager 11 sekunder at nå 100 km/t, en lineær jævn acceleration, men især en tilpasset affjedring gør kurvekørslen underholdende. Den kan det godt, den lille bil.

 

I øvrigt er benzinmotoren med 6 trins manuelt gear 40 kg lettere end hybrid drivlinen. Det er dog næsten ikke mærkbart, og balancen i bilen er ikke påvirket nævneværdigt.

 

Anhænger er en mulighed

Ved de første internationale prøvekørsler kom vi godt under lakken på den nye bil (læs derfor mere om den nye Toyota Yaris hér >>>), men skal denne gang især gøre opmærksom på, at hvis man vil have en Yaris, hvorpå man også kan koble en anhænger, så er der ingen vej uden om 1,5 liters udgaven. 835 kg må man trække, det rækker til en god portion haveaffald.

 

Med T2 Premium udstyret, som er det næst højeste niveau, har man bl.a. 15” alufælge, som i øvrigt er den mest økonomiske hjulmontering. Yaris findes også i en udgave med 16” hjul – de koster en smule på benzinkontoen, simpelthen fordi hjulstørrelsen og dækmonteringen (dækkene er da 20 mm bredere) påvirker forbruget. Med 16” hjul kører men 0,8 kilometer kortere på literen.



Velbestykket

For før-afgifts-ændrings-prisen på 177.000 kroner, får man foruden den kraftigste Yaris motor også 2-zone klimaanlæg, en 7” skærm i midterkonsollen med Toyota Touch systemet og bakkamera. Ekstraudstyr på den prøvekørte bil var navigation med 5 års opdatering inkluderet.

 

Standard er også fartpilot, elektriske sideruder foran, fartpilot med –begrænser, multijusterbart læderrat, regnsensorer (der kan styre vinduesviskerne), Safety Sense systemet inklusive automatisk nødbremse (op til 80 km/t bremses bilen 30 km/t ned), tågeforlygter og ikke mindst 3 års garanti, som de færreste nogensinde vil få brug for. For en Toyota går ikke i stykker.


 

Andre Toyota prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Læs også:

Toyota Yaris First World Test >>>


Toyota fremstiller ikke kun hybridbiler, men også glimrende konventionelle køretøjer. Hér er én af dem... Videoen kan også ses i Fuld HD.


 


Model:

Toyota 1,5 VVT-iE T2 Premium

Listepris:

Kr. 176.990

Motor og transmission:

4 cyl. 1,5 ltr. benzinmotor. 111 hk. 136 Nm/4000 omdr./min. 6 M/T.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

11,0 sek./ 175 km/t/ 20,8 km/l / 109 g/km

Længde:

3,95 m

Bagagerum:

286 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESP. 15” alufælge. Hill Start assist. Automatisk nødbremse. 7 airbags. Fjernbetjent centrallås. Fartpilot med –begrænser. 2-zone klimaanlæg. El-justerbare sidespejle m. varme. Multijusterbart læderrat. El-sideruder for. Sædevarme. 2 X Isofix. Toyota Touch. 7” skærm. Bakkamera. Regnsensor. 3 års garanti.


Link til importøren


 

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt