Geneve Motorshow
2007
Tekst: Søren Clauding
- marts 2007
Foto: Vivi Siiger
Genève Motorshow er forårets vigtigste europæiske
udstillingsvindue hvad angår bilfabrikkernes
opfindsomhed. Foruden stribevis af nyheder
præsenterer bilgiganterne endnu flere såkaldte
konceptbiler, der i mere eller mindre køreklar stand
viser, hvordan man tænker.
Verdenspremierer var også der rigeligt af på
forårets store bilshow i Genève. Både fornuftsbiler
og dem, der mest er til skæg og ballade.
Skøre
indslag var også tilladt og Toyota vist sin helt nye
”guldfugl” Auris – pakket ind i 2,5 kg Sterling sølv
for dem, der foretrækker det mindre glamorøse. Den
schweiziske designkunstner Frank Rinderknecht
fremviste den ultramiljøvenlige ”eXasis” i
transparant beklædning, så alle tekniske detaljer
kunne ses og Honda mente, at diodeforlygter både
giver bedre lys, blænder mindre og ikke mindst: ser
bedre ud.
BMW lander midt imellem med en ny sportslig 3-dørs
1-serie uden dørkarme og med en stribe højpotente,
CO2 svage og brændstof økonomiske maskinerier på
hylderne at vælge imellem.
1970’er sportsvognen Chevrolet Camaro er ikke
brændstoføkonomisk, men den vender tilbage og tager
kampen op med Ford Mustang. I den anden ende af
skalaen finder man den nye Fiat Bravo, der udbygger
Fiats design fra Punto modellen og Mazda2, der er på
størrelse med Ford Fiesta og forventes at danne
grundlaget for en fornyelse af koncernens kompaktbil
modelprogram.
Mange af dem kommer til Danmark indenfor det næste
halve års tid. Fælles nyt for alle: Hvid er vendt
tilbage som en acceptabel bilfarve. |