Samtidig med at Subaru
oplyste, at man påbegynder udviklingen af en ny
lille Subaru på basis af Daihatsu Sirion
præsenterede den lille højteknologiske japanske
ekspert i firehjulstræk en helt ny turbodieselmotor.
Der er tale om intet
mindre end bilhistoriens første turbo dieselmotor
bygget efter boxer princippet på samme måde som
fabrikkens øvrige motorer.
Dieselen er en
4-cylindret 2-liters sag på 163 hestekræfter og
årsagen til at Subaru har fastholdt boxerprincippet
er de velkendte fordele:
En boxer vibrerer
mindre end en rækkemotor eller en V-motor, fordi
cylindrene er sat overfor hinanden og stemplernes
bevægelser derfor udligner hinandens
svingningsgenererende bevægelser.
|