Nytåret er traditionen tro en god anledning til at
se tilbage, se frem, gøre status. Det er disse
linjer dedikeret…
Overskriften til året der gik, set med undertegnedes
øjne, og rettet mod motorverdenen naturligvis, er
miljø-mobilitet. Klimaforandringer, miljø i bred
forstand og ikke mindst den måde, hvorpå vi
mennesker påvirker vores miljø har – heldigvis –
fået større og større opmærksomhed over de seneste
år. Og i en sektor, hvor handlingerne har stor
indflydelse på miljøet, skal man være – og det har
man heldigvis også været – særlig opmærksom.
At rejse er at leve, erklærede H.C. Andersen. Det
gælder fortsat, vi mennesker elsker at rejse, vi
elsker at bevæge os rundt, opleve. Den daglige tur,
for eksempel til og fra en arbejdsplads, er også en
rejse, men uanset hvorhen vi skal bevæge os,
forbruges der energi. Og i bilernes vidunderlige
verden er det kolossale mængder af brændstof, hvis
energiindhold bliver forvandlet til bevægelsesenergi
gennem en forurenende forbrænding.
Forurening er stærkt nedadgående
Sådan har det været i langt over hundrede år, og
sådan kommer det også til at blive nogle årtier
endnu. Benzinbilerne og dieselbilerne har imidlertid
undergået en næsten utænkelig forvandling. Begge
typer af forbrændingsmotorer er blevet udviklet i en
sådan grad, at deres forureningsniveau er så lavt,
at havde man nået det niveau for blot 20-30 år
siden, ville den effekt, bilerne ville have haft på
den globale opvarmning og den dårlige luft i
storbyerne, have været ganske beskeden.
Nu er bilerne jo ikke den eneste kilde til verdens
forurening, i den store sammenhæng er den
forbavsende lille, men naturligvis ikke uden
betydning. Derfor er det af stor betydning, at de
allernyeste biler med konventionelle motorer
forurener så lidt, som tilfældet er.
Nye skrappe miljøregler
2018 har været året, hvor bilbranchen omstillede
deres produktion af forbrændingsmotorer, altså dem,
der benytter benzin og dieselolie, til nye skrappe
miljønormer, der i øvrigt først for alvor skal
overholdes pr. 1. september 2019. De allerfleste gør
det allerede, hvilket hænger direkte sammen med, at
nye typegodkendelser allerede siden september 2017,
har skullet overholde de nye Euro 6d-TEMP regler.
Kun visse dele af den tyske bilindustri har svært
ved at nå de krav, der stilles. Det er der mange
forklaringer på, store energiforbrugende biler er
måske én af dem, men en fortvivlet misopfattelse af
dieselmotorers forurening, ikke mindst i Tyskland,
er en anden.
De nye dieselmotorer forurener ikke mere end
benzinmotorer, tværtimod udsender de mindre CO2 end
benzinmotorerne. De nye målemetoder sikrer, at hvis
ikke der snydes, kan man også kontrollere
forureningen i praksis – men snyd er kriminelle
handlinger og det er en helt anden historie. Og i
stadig stigende omfang nedbringes forureningen til
stadighed ved at anvende teknikker, som langt henad
vejen er baseret på brugen af elektricitet. Det
giver nye udfordringer, men de skal overvindes,
simpelthen fordi vi skal beskyttet jorden – vi har
nemlig ikke andre steder at være.
Elektriske biler har en tung vægt at flytte
Hvad det angår, er det jo ingen hemmelighed, at der
over årene og i stadig stigende grad er arbejdet
målrettet på, at gøre elektriske motorer til et
brugbart alternativ til de konventionelle
forbrændingsmotorer. Det har vi også med jævne
mellemrum været inde på her på Motorsiden.dk og
umiddelbart inden jul lancerede Tesla den nye
kompakte Model 3, som dog lider af samme handikap
som fx den meget omtalte Hyundai Kona electric.
Begge biler kan køre langt på en opladning. Men der
er én væsentlig grund til, at de kan køre så langt:
De er udstyret med kæmpemæssige batterier, som gør
bilerne 3-400 kg tungere end almindelige biler. Det
er uhensigtsmæssigt ud fra et energispare synspunkt,
at skulle slæbe rundt på de store batterier,
bilernes køreegenskaber lider også derved. Dertil
kommer, at elektriciteten jo fortsat skal
produceres, og det er bestemt ikke al el-produktion,
der foregår vha. vindmøller. Og hvis den skulle,
ville jordkloden skulle plastres yderligere til med
gigant vindmøller og kæmpemæssige solenergianlæg.
Næppe noget kønt syn.
Udvikling som problemløser
Men vi mennesker udmærker os ved, at vi bestandigt
arbejder på nye løsninger. Og der er alle mulige
tegn på, at netop batteri-udviklingen over de
kommende år vil udvikle sig i en sådan grad, at
såvel spørgsmålet om vægt, rækkevidde og
opladningshastighed hurtigt vil blive mindre. Men vi
er der bestemt ikke endnu.
Det er en spændende udvikling, og det elektriske
budskab vinder større og større indpas rundt om i
verden.
Formel E’s populære budskab
Motorsporten har en stor andel i at udbrede det
elektriske budskab på den mere underholdende måde.
Formel E racerløb for elektriske racerbiler blev i
2018 verdens næst mest populære motorsportsgren, og
den er især populær hos yngre mennesker, mænd såvel
som kvinder. Og motorsportens bidrag i teknisk
forstand til bilindustrien er uvurderlig.
Her på Motorsiden.dk følge vi naturligvis
udviklingen, og har fokus på hvordan de biler, vi
fortsat har brug for at køre i som en del af vores
hverdag, arter sig, hvad mulighederne er osv. osv.
det forbliver, som jer der ofte besøger siden,
kender det.
E-formlen i fælles univers
Men lige inden jul lancerede undertegnede et nyt
website. Det hedder Formel E.dk og handler ikke
alene om Formel E racersporten, som jeg også har
fornøjelsen at speake på Eurosport, men bestemt også
om elektrisk mobilitet i bred forstand. Faktisk
defineres det, man kan kalde for E-formlen sådan, at
det handler om miljø optimeret mobilitet i det hele
taget, men langt hen ad vejen vil det i praksis være
et univers, hvor der er koncentreret fokus på de
miljørigtige bil-løsninger. Men med den både
underholdende og værdifulde E-motorsport som en
vigtig del af det fælles univers.
Kik indenfor engang imellem og følge med i
udviklingen. Sitet er bestemt ikke færdigt endnu, og
det vil formentlig være under stadig udvikling og
ændre karakter over de kommende år, men et eller
andet sted skal man jo begynde og det gøres så med
Formel E.dk.
Den filosofiske praktiske afrunding…
Formel E.dk-sport-mobilitet er dog mest af alt
kommet til verden, fordi jordkloden, de kommende
generationer og selvfølgelig også os, der er her nu,
har brug for det. Som sagt: Vi skal passe på jorden,
for vi har ikke andre steder at være.
Rigtig Godt Nytår!
Søren Clauding
|