- dit
motormagasin på nettet i samarbejde med danske
radiostationer
Jaguar F-Pace kan nu privatleases for 8.500
kroner/måned - i versionen på billedet er prisen dog
højere.
Privatleasing:
Jaguar og Land
Rover udbygger konceptet kraftigt
Af Søren Clauding –
5. januar 2016
Køb af ny bil handler ikke alene om valget af det
rette køretøj. Også økonomien spiller en stor rolle
og derfor har bilbranchen i bred forstand over de
senere år udviklet en række alternative
finansieringsmodeller. Jaguar, som er ekspanderet
voldsomt siden Nic Christiansen gruppen overtog
importen, stak en føler ud med privatleasing tilbud
på Jaguar XE – nu udvides viften af tilbud både for
Jaguar og Land Rover modeller.
Helt grundliggende er privatleasing for bilbrugere,
som ønsker en bilaftale, hvor man undgår forhandling
af pris, værkstedsregninger og afskrivning af bilen.
Den månedlige ydelse er udover model og udstyr også
baseret på løbetid og kilometer behov, men er der
behov for yderligere kilometer eller andet udstyr,
kan aftalerne tilpasses.
Fem modeller
Jaguar og Land Rovers danske Country Manager,
Michael Lund, fortæller om baggrunden for de nye
tiltag: “Det seneste år har vores konkurrencedygtige
beskatningspriser været interessante for
erhvervskunderne, men der er fortsat private kunder,
som ønsker at købe og eje deres bil. Alternativet
kunne for dem være at lease den. Derfor introducerer
vi nu for alvor privatleasing her i 2017. I takt
med, at markedet for privatleasing og efterspørgslen
er stigende, har vi valgt at introducere det koncept
på fem af vores populære modeller.”
Som sådan vil en Land Rover Discovery Sport med
basisudstyret ”PURE”, 15.000 km/år og en løbetid på
3 år kunne leases for 6000 kroner om måneden med
30.000 kroner i udbetaling. De samme tal gælder for
Range Rover Evoque.
Endnu billigere vil det være, at komme ud at køre
Jaguar XE, hvor basismodellen blot koster 5.500
kroner/måned med 20.000 kroner i udbetaling. Vil man
omvendt køre i den større Jaguar XF er priserne kr.
8000/mdr. og 35.000 kroner i udbetaling. Og den helt
nye Jaguar F-Pace koster (også i PURE-versionen)
8.500 kroner/måned og 35.000 kroner i udbetaling.
Klik
på billedet og se hvordan den helt nye Range Rover
Evoque Convertible håndterer det til formålet
etablerede testspor - onboard naturligvis. Videoen
kan også ses i Fuld HD på YouTube.
Klik på billedet og tag med på en køretur i den
nye Jaguar XE S med den kraftige 340 hestes 3-liters
V6 kompressormotor. Videoen også ses i Fuld HD på
YouTube.