|
Når deltagerne i årets 24-timers Le Mans lørdag
d.14. juni klokken 15:00 giver sig i kast med det
lange udholdenheds løb gælder det som altid om at
køre flest kilometer over de 24 timer, naturligvis
indenfor rammerne af det gældende reglement.
I motorsport har det altid gjaldt om at køre
hurtigst muligt, dvs. at kombinere fart med
pålidelighed og strategi. Men for at stille
deltagerne mere lige og ikke mindst for at farten af
sikkerhedsmæssige årsager ikke skulle blive for høj,
har reglementet altid indeholdt en utrolig mængde af
restriktioner på bilernes størrelse, deres form og
især på motorernes opbygning og effekt.
Brændstofforbrug omgang for omgang
I 2014-udgaven af 24-timers Le Mans er denne
holdning skrinlagt. I stedet har arrangørerne,
Automobile Club de L’Ouest i samarbejde med det
internationale bilforbund, FIA, og de store
producenter, primært Audi og Toyota, udviklet et nyt
og overordnet betragtet enklere reglement: Der er
nemlig lagt rammer for meget energi, den enkelte
deltager må bruge i alt – og undervejs. Hvordan man
så kommer igennem løbet og hvilken teknologi, der
anvendes, er næsten frit. Næsten…
For at kunne bevare et vist greb i styringen har man
nemlig udviklet individuelle regler for hver enkelt
driv-line koncept, altså måden hvorpå den enkelte
bilproducent kombinerer el-drift med konventionelle
forbrændingsmotorer – det, man i daglig tale kalder
hybridbiler.
Optimal kontrol
Sagt meget forenklet udfordrer det nye reglement den
enkelte deltager med henblik på, at få det bedst
mulige udbytte af brændstoffet på hver enkelt omgang
og samtidig køre længst muligt på de 24 timer. Man
har beregnet, hvor meget energi det enkelte
drivline-koncept må forbruge og for at gøre det
attraktivt for alle, har man også hér foretaget
klasseinddeling, så man har fire forskellige
præstationsklasser, hvor det maksimale energiforbrug
er defineret for hver klasse.
Chris Reinke, chef for Audi’s LMP-indsats forklarer,
hvad udfordringen er efter de nye regler: ”Kun de,
der har optimal kontrol med deres forbrug og
udnytter den tilladte energi tættest muligt til
grænsen og er hurtigere end andre takket være en
effektiv kørestil vil være konkurrencedygtige.”
Dermed understreger Reinke, at spørgsmålet om
racerkørernes evner bestemt ikke er blevet mindre
med de nye regler. Samtidig er reglementet sådan
defineret, at bilerne næppe heller bliver
langsommere, hvad ikke mindst pre-testen til årets
Le Mans race klart vidnede om.
Audi – Toyota - Porsche
I år er der tre store bilmærker med reelle
sejrschancer i 24-timers Le Mans: Audi, som har
vundet 12 gange og de sidste to år også med
hybridteknologi. Toyota, der fører kampen om
verdensmesterskabet efter sejr i årets første to
VM-afdelinger (og også sluttede 2013-sæson’en øverst
på podiet), og er sultne efter at vippe Audi af
pinden i år. Og Porsche, som af alle med sine 16
sejre er det mest vindende bilmærke i Le Mans, gør
comeback i topkategorien, LMP1, efter i en årrække
at have holdt sig til GT-kategorierne for de mere
serienære sportsvogne.
Og nok så vigtigt: Alle tre bilmærker har valgt
hvert deres tekniske koncept, hvilket både er en
kolossal udfordring af teknikken, men så sandelig
også af de, der har defineret reglerne: Vil nogen
være bedre stillet end andre? Men da det er op til
deltagerne, selv at vælge koncept, er det til
syvende og sidst en del af konkurrencen, først at
vælge hvordan man vil bygge sin bil. |
