|
Man kunne have håbet på, at vejrguderne havde leget
med også på den afsluttende del af årets Rallye
Monte Carlo og derigennem havde medvirket til at
give topspænding til målstregen i anledning af
hundredeåret for rallyets opståen. Sådan blev det
ikke, sidstedagen, og dermed også gennemkørslen af
den legendariske hastighedsprøve med Col de Turini
som det absolutte klimaks, forløb udramatisk og uden
de helt store ændringer i stillingen.
Som sådan var det ikke mindst det store lokale
kendskab til vejrforholdene i regionen, i et område
hvori han er vokset op, der sikrede den regerende
franske rallymester, Bryan Bouffier den prestigiøse
sejr i det berømte rally. Bouffier tog føringen i
rallyet efter som en af de eneste at have foretaget
det korrekte dækvalg på torsdagens sidste
hastighedsprøver, der sneede helt til. Og til hans
ros skal det så tilføjes, at han efterfølgende ikke
satte et hjul forkert på sidstedagen, han bevarede
koncentrationen og tog en overbevisende sejr. Hatten
af for det.
Bryan Bouffier skabte dermed overskrifter for sig
selv og for Peugeot, for det sker automatisk i
Frankrig, når en franskmand vinder i Monte Carlo i
en fransk bil, men det må være fremtiden, der
dokumenterer, om der er mere gods i den 33-årige
franske rallykører end hvad Monte Carlo rallyet
viste. Så længe vejrguderne holdt sig i ro og skabte
forudsigelige vejrforhold var han hurtig og også med
i toppen, men ikke dominerende.
Hänninen satsede forkert
Dominerende var til gengæld finske Juha Hänninen.
Men tvivl om dækvalg torsdag eftermiddag kom ham
bestemt ikke til gode. Hans Skoda team kikkede over
skulderen på Petter Solbergs Peugeot-team og valgte
ligeså forkerte dæk som Solberg. Derved tabte de to
topkørere reelt rallyet eller i hvert fald
muligheden for en topplacering. De sluttede på hhv.
6. og 7. pladsen men under forudsigelige vejforhold
var de i en klasse for sig selv. Solberg måske ikke
helt, men uden nogensinde at have kørt en S2000 bil
før var hans indsats uovertruffen – om end det ikke
kan aflæses i resultatet. Og han var på vej til at
blande sig i toppen, da snevejret vendte tingene på
hovedet.
Nr. 2 i Rallye Monte Carlo blev belgiske Freddy Loix.
Han er ekspert i kørsel på asfaltvej og han er så
erfaren, at han hurtigt adopterer skiftende
vejrforhold. Han kom hæderligt igennem snevejret og
cementerede sin 2. plads i rallyet, satsede sikkert
og var parat, ifald Bouffier skulle få problemer.
Multikunstner fravalgte 3. pladsen
På 3. pladsen kom multikunstneren udi motorsport,
Stéphane Sarrazin. Han er rigtig god på asfalt og
trådte ikke helt ved siden af i sneen. Det gav ham
en flot podieplacering og så sluttede han Monte
Carlo rallyet som han begyndte det, med at vinde
hastighedsprøven. Imidlertid besluttede Sarrazin,
som alene deltager i Monte Carlo og ikke i hele
IRC-serien, at pådrage sig selv en tidsstraf på 30
sekunder, som betød, at teamkammeraten Guy Wilks,
som kører hele serien fik 3. pladsen og dermed flere
mesterskabspoints. I praksis gøres det sådan, at man
undlader at stemple ind til tiden.
Guy Wilks indledte sit nye samarbejde med Peugeot
ved at vise hurtighed og modenhed. Hans 4. plads -
som altså ved Sarrazins hjælp blev til en 3. plads - i
mål lægger op til mere i resten af sæson’en og
selvom også andre IRC-rallyes kan drille vejrmæssigt
– f.eks. det korsikanske rally – er han en af
kandidaterne til mesterskabstitlen i år.
Resultater kræver træning
Francois Delecour, som vandt Monte Carlo i 1994 og
egentlig mest var med for sjov skyld, levede helt op
til sin fortid og var synlig skuffet og irriteret
over, at han blev forvist ikke bare fra en
førsteplads men også fra en podieplacering endsige
4. pladsen i rallyet. Delecour er 49 år gammel, han
har ikke kørt rally i nogle år og er som sådan helt
ude af træning. Derfor er den 5. plads, han opnåede
i Monte Carlo, bestemt ikke at kimse af. Hans
Peugeot 207 S2000 var formentlig heller ikke ligeså
hurtig som Bryan Bouffiers, men det gjorde nu ikke
hele forskellen. Træning er en nødvendighed, uanset
man forsøger at gøre sig gældende i WRC eller IRC.
Juhu Hänninen vandt ikke ”Monte”, men han er dog
fortsat stor favorit til endnu en IRC titel, for han
er i dag – det viste han i Monte Carlo – en komplet
rallykører, der både er meget hurtig på løst og på
fast underlag. Det må han kunne udnytte i en
rallysæson, hvor det fortsat blot er de 7 bedste
resultater i de 12 IRC-afdelinger, der tæller med
til mesterskabet. Rallye Monte Carlo er verdens mest
berømte og legendariske rally, men det giver ikke
flere mesterskabspoints end resten af løbene.
Skotland og Cypern tæller til gengæld hhv. 1,5 og 2
gange mere end øvrige rallyes – med det formål at
holde liv i mesterskabet til sæson’en er forbi. Men
det er en helt anden historie…
Rallye Monte Carlo anno 2011 levede i jubilæumsåret
helt op til sit ry som det mest uforudsigelige rally
i verden. Det er vejret, der spiller ind, det
mestrede den lokale mand bedre end nogen anden og
det gav ham sejren.
 |
