- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



  


Biltest: Suzuki Swift 1,2 Desire

Mild Hybrid


Den stærke minibil i tidens tegn


Af Søren Clauding – september 2024

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er tankevækkende, hvor hurtigt tingene sker i bilbranchen. Og hvor forskelligt det ser ud rundt om i verden. Derfor er der al mulig grund til, at have respekt for den japanske specialist i små og mindre biler, Suzuki, som stille og roligt har holdt sig til at bygge biler til mennesker. Ikke nødvendigvis store, kraftfulde statussymboler, men biler til almindelige mennesker, som også er til at betale.

 

Det sidste har så lige været lidt af en udfordring. Især i EU, hvor nye regler for, hvad biler skal være udrustet med, trådte i kraft 7. juli. Det er kostbart, at indbygge dem i bilerne. Den nye Suzuki Swift, som disse linjer tager udgangspunkt i efter en tid på dansk asfalt, har fået det hele med fra starten af, men det koster. Også derfor er det bemærkelsesværdigt, at den nye bil kun er marginalt dyrere end den hidtidige. Respekt for det, STORT respekt.

 

Omfattende erfaringer

Vi har tidligere prøvekørt den nye Swift på ujævne veje i området vest for Bordeaux i Frankrig (læs artiklen fra de første internationale prøvekørsler hér >>>) og nogle få kilometer i Danmark blev det også til, da den blev lanceret herhjemme (læs mere hér >>>). Nu var tiden så inde til at gå lidt dybere i den fine lille bil – for så egentlig mest at konstatere, at vi ikke kunne grave meget dybere, for Suzuki har fuld åbenhed om deres nyskabelse, det er en ærlig virksomhed og sådan er bilen også blevet.

 

Den kan stadig ikke med sikkerhed finde ud, af hvilken hastighed, der er gældende dér, hvor man kører. Men det er ikke Suzukis skyld. De har blot fulgt reglerne og indbygget en skiltegenkendelse, herunder også en registrering af gældende hastighed, præcis som EU kræver. Og EU-systemet er ikke i nærheden af at være fuldt udbygget. Alle andre lider under det samme problem. Læs om de nye EU-regler hér >>>.

 

Den fælles EU-udfordring

Det går så nogenlunde i Danmark, men dernede i Bordeaux-området viste det med al ønskelig tydelighed den store forskel på Danmark og Sydeuropa: Derned sydpå angiver man typisk en hastighedsgrænse fx inden indgangen til en snæver kurve – og siden bliver den aldrig ophævet igen, så man ved aldrig med sikkerhed hvor hurtigt, man på køre, hvad der så heller ikke rigtigt er nogen, der tager sig af. Det er ikke Suzukis skyld, og de er som alle andre også tvunget til, at lade bile sende et lydsignal, når man kører ”for hurtigt”. Og det er godt nok irriterende, når det ikke er tilfældet.

 

Det samme kan siges om det ambitiøse, men vist ikke helt gennemtænkte EU mål, fra 2035 alene at tillade salg af elbiler. Helt uden tanke for, hvor fra batterierne skal komme og hvorfra man skal få råstofferne. Nu er man begyndt at indse, at der var lidt overilet. Elbiler er kommet til, og vil nok også være en del af fremtidens mobilitet, men i den store sammenhæng udgør EU en stadig mindre del af den internationale økonomi, og hvem lader sig styre deraf.

 

Lille elbil fra Suzuki

Senere på året viser Suzuki deres første lille elbil – den vender vi tilbage til i begyndelsen af november – for naturligvis skal Suzuki også kunne tilbyde en sådan til dem, for hvem en lille elbil er løsningen. Set i relation til danske forhold, hvor senest Københavns bystyre har vedtaget, at gøre det endnu mere kostbart at parkerer i hovedstaden, kan det måske give mening med en lille elbil, men kun for byboerne. For mon ikke resultatet bliver, at danskerne blot fravælger by-besøget, og i stedet kører andre steder hen. Det vil tiden vise.

 

Men dér kommer Swift så effektivt ind i billedet. For den allerbilligste version koster 170.000 kroner. Den prøvekørte udgave med en masse udstyr koster 200.000 kroner. Bilen kører 22,7 km/l og længere ved rolig landevejskørsel.

 

Kør den anden vej

Bare rolig, I Københavnere og beboere i udkanten af andre storbyer, der ikke bor i dyre lejligheder i bymidten og derfor kan få gratis parkeringslicens til jeres elbil: med en Swift er det ikke dyrt, og klimamæssigt bestemt ikke ringere at besøge oplandet. Måske endda en anledning til at se noget andet end de mondæne bycentre.

 

De dur en Swift nemlig til. Detaljerne om bilen har vi tidligere beskrevet, læs ikke kun denne artikel, hvis det er kendskab til bilen, det handler om. Hér skal vi blot fastslå, at den lille Swift ikke er så lille endda, trods sine 3,86 meter i længden. Der er rent faktisk plads i bilen til i hvert fald fire voksne personer, og vil man bruge den til at hente møbler i IKEA, kan bagagekapaciteten øges til 1 kubikmeter.



Omfattende udstyr

Den kører godt, det vidner videoen her på siden om, og udstyret inkluderer allerede i basisversionen 9” skærm med bl.a. navigation, nøglefri betjening, el-sideruder i alle fire døre, el-sidespejle med varme og måske nok så vigtigt: 3 års garanti. For de 30.000 kroner ekstra for topmodellen ”Desire” får man bl.a. sorttonede sideruder bag, ekstra USB C og A udgange, højtalere også i bagdørene, 16” alufælge, automatisk klimaanlæg med ventilationskanaler også til bagsædet, sædevarme og foldbare sidespejle.



Motoren er præcis som i den, vi tidligere har kørt: 3 cylindret 1,2 liters benzinmotor uden turbolader, 82 hestekræfter (0-100 km/t på 12,5 sekunder), 22,7 realiserbare kilometer pr. liter benzin, fossil eller E-fuel, når det snart måtte komme på markeder. Og årsagen til, at det kan lade sig gøre er, at Swiften vejer under 1 ton, altså noget nær halvdelen af en typisk elbil. Så kan det godt være, at en elmotor isoleret betragtet er mere energi effektiv end en konventionel forbrændingsmotor, som dog i Suzuki tilfældet har fået lidt hjælp af en lille starter/generator. Men hvad nytter det, når energien i vid udstrækning skal bruges til at drive den tunge elbil fremad.

 

PS! Vi venter spændt på Suzukis nye elbil…


PLIGTINFORMATION.

Med udgangspunkt i gældende lovgivning skal det oplyses, at den prøvekørte bil er stillet til rådighed for testkørsel af bilmærkets danske importør.
Suzuki prøvekørsler - find dem hér >>>

Læs også:
Suzuki satser sikkert med ny Swift >>>

Suzuki Swift bedst på udstyr >>>

Verdenspremiere: Ny og moderne Suzuki Swift >>>
First on-board test video: Suzuki Swift Hybrid
Vi prøvede den helt nye 4. generation af Suzuki Swift i forbindelse med de første internationale prøvekørsler i Frankrig. Vejene var dengang meget ujævne. Se hvordan den nye lille "super-mini" håndterer den udfordring. Fuld HD.




Model: Suzuki Swift 1,2 Desire Mild Hybrid

Listepris:

Kr. 199.990

Motor og transmission:

3 cyl. 1,2 ltr. benzinmotor, 82 hk. 110 Nm. El-motor, 3 hk, 60 Nm. 5 M/T.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning (WLTP):

12,5 sek./ 165 km/t/ 22,7 km/l / 99 g/km

Længde:

3,86 m

Bagagerum (7 sæder):

265-980 Liter

Værd at bemærke: 185/55-16 letmetalhjul. Aut. LED forlygter. Nøglefri betjening. Klimaanlæg.  Sædevarme. Adaptiv fartpilot. 9" touch skærm med navigation. Foldbare el-sidespejle med varme.

Link til importøren










Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt