| 
							 På efterårets store 
							mobilitets show i Tokyo kunne man bl.a. opleve 
							verdenspremiere på en konceptbil fra Suzuki, der gav 
							en indikation af hvordan den kommende 4. generation 
							af den populære kompaktbil ville kunne tage sig ud. 
							Men allerede nu har Suzuki fabrikken offentliggjort 
							de første fotos af, og oplysninger om, den 
							produktionsklare model, der efter planen skal 
							lanceres i Europa og Danmark i løbet af foråret 
							2024. 
							 Det vil have stor 
							betydning på et marked som det danske, der på det 
							nærmeste hungrer efter småbiler for tiden. Men også 
							historisk set har Suzuki Swift været en vigtig model 
							både herhjemme og globalt. Siden introduktionen af 
							den første Suzuki Swift i 2005 er Swift blevet solgt 
							i mere end 9 millioner eksemplarer i 169 lande - 
							heraf flere end 40.000 i Danmark. 
							 Vi har ikke set bilen 
							endnu, alene på de billeder, der er vist her på 
							siden, men Suzuki beskriver selv, at den nye Swift 
							fremstår med et friskt designsprog ude og inde. 
							Selvom designet er helt nyt, er det nærmest ikoniske 
							Swift design stadig let genkendeligt. Udtrykket er 
							blevet mere karakterfuldt, fortæller man, med en 
							dominerende kølergrill i pianoblankt design og 
							stilistiske forlygter med en L-formet signatur, der 
							nærmest flyder sammen med bilens skulderlinje. 
							  
							Indvendigt er der også tale 
							om et helt nyt design, hvor blandt andet 
							instrumentpanelet med et 9” multimediesystem med 
							connectivity services og en HD-skærm er vinklet mod 
							føreren. 
							  
							Mild hybrid Under 
							motorhjelmen ligger en nyudviklet 1,2 liters 
							benzinmotor, der assisteres af et 12V 
							mild-hybridsystem, som genbruger energi opsamlet ved 
							nedbremsninger og siden bidrager til en bedre 
							benzinøkonomi og et lavere CO2-udslip. Den nye Swift 
							bliver udrustet med det nyeste og mest avancerede 
							sikkerhedsudstyr fra fabrikken som standard i alle 
							versioner. 
							  
							Udstyrslisten omfatter fx et 
							udvidet nødbremsesystem, som også reagerer på cykler 
							og fodgængere og som kan afbøde frontale og 
							diagonale kollisioner. Og den aktive fartpilot og 
							vognbaneassistent, der også kan fastholde bilen i 
							vejbanen, er blevet optimeret med henblik på mere 
							effektiv funktionalitet. 
							  
							Af andre vigtige 
							sikkerhedsfeatures i den nye Swift kan nævnes 
							blind-vinkel advarsel, vejskilte genkendelse og 
							advarsel mod krydsende trafik bagfra. Bilen vil 
							blive præsenteret medio marts 2024, og vil være klar 
							til lancering i Danmark senere på foråret. 
							 
							Link til importøren |