- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Toyota Yaris 1,5 VVT-i T3 SMART

"Uden hybrid" er slet ikke så ringe


Af Søren Clauding – november 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Toyota har i den grad ført sig frem som talsmand for hybrid-teknik. Det giver også god mening, bl.a. fordi klimabelastningen er minimal, når bilernes små batterier skal produceres og sidenhen skal skrottes. Hybridmotorer har mange andre fordele, men det har konventionelle benzinmotorer også. Derfor kan den helt nye Toyota Yaris også fås med en sådan.

 

Og det går jo minsandten også, for naturligvis bygger Toyota ikke bare en konventionel benzinmotor. Motoren i den Yaris, vi hér har fokus på, er nemlig baseret på en moderne fortolkning af det såkaldte Atkinson Cycle princip. Man behøver ikke kende til teknikken, og vi går ikke langt ned i maskinrummet – og skal nok samle lidt op på det længere nede i spalterne (under motorbilledet...).

 

Atkinson Cycle teknikken

Men: Kort fortalt går Atkinson princippet ud på, at forlænge det såkaldte ekspansionsslag i en benzinmotor. I en helt konventionel 4-takts forbrændingsmotor bevæger stemplerne sig op og ned i hver deres cylinder i fire takter: Først suger stemplet benzin-luft blanding ind i forbrændingskammeret gennem en indsugningsventil. Derpå komprimerer stemplet blandingen som antændes. Antændingen bevirker en lille eksplosion, som skubber stemplet væk igen og op i fart (3. takt) og siden skubbes den forbrændte luft ud gennem udblæsningsventilen.

 

I en Atkinson motor er stemplernes bevægelser længere og dermed suges der mere luft ind, end der skal bruges i første takt. I 2. takt skubbes så noget af luften tilbage gennem indsugningsventilen, der er nu er åben i første del af kompressionstakten. Den lukker, når der er så meget luft i forbrændingskammeret, så eksplosionen bliver den samme som i den konventionelle såkaldte Otto-motor. Men fordi stempel bevægelsen er længere, får man mere stempelbevægelse ud af eksplosionen, i forhold til den energi, der bruges til kompressionen, og når stemplet når bunden, er det koldere, hvilket betyder, at mere varmeenergi fra eksplosionen er lavet om til bevægelsesenergi.


Videoen illustrerer den grundliggende teknik bag såvel en Otto-motor som en Atkinson motor.



Konklussion…

Idéen ved en Atkinson motor er med andre ord, at den samme mængde benzin giver flere kilometer og dermed falder benzinforbruget. I det konkrete tilfælde leverer den nye 3-cylindrede 1,5 VVT-i Atkinson motor i den nye Yaris 125 hestekræfter, mens benzinforbruget holdes på 20 km/l. Til sammenligning er forbruget i en VW Polo med 3-cylindret 1-liters 110-hestes benzinmotor 18,2 km/l og en Ford Fiesta med en tilsvarende 125 hestes 3-cylindret 1-liters benzinmotor kører 17,5 km pr. liter.

 

Minus? Tja, en Atkinson motor har ikke turbolader som både Polo og Fiesta, så der er ikke noget turbotryk, og drejningsmomentet er lavere, og det maksimeres ikke over så bred en omdrejningskurve. Ikke desto mindre slår Yaris’en dem begge i acceleration til 100 km/t (9 sekunder mod 9,9 sek.) – men begge de to kolleger har en højere topfart (180 km/t mod 195 km/t).

 

Hurtigere end de andre

Resultatet er, at selv uden turboskub eller hjælp fra en elmotor er de rå fart præstationer i en Yaris 1,5 VVT-i ganske fremragende. Og det er de faktisk også i sammenligning med søsterversionen, Yaris Hybrid, som bruger 0,7 sekund mere for at nå de 100 km/t – men i den disponerer man jo også over automatgear. Sætter man et sådan i en ”ikke-hybrid” er den taberen i den sammenligning (0-100 km/t: 10,2 sekunder).

 

Det lidt mindre drejningsmoment genspejles i evnen til at trække en anhænger. En Yaris 1,5 VVT-i må trække 850 hk versus Fiesta’ens 1000 og Polo’ens 1100 kg. Alt imens Yaris Hybrid kun må trække 450 kg.

 

Sådan kører den

Oven i al den teknik er den nye Yaris på Motorsiden.dk beskrevet ifm. de første prøvekørsler m.fl. (læs mere om den første test af Toyota Yaris hër og find andre links til præsentationen af den nye Yaris generation hér og ovenfor >>>). Men køreindtrykket i 1,5 VVT-i versionen manglede.

Derfor: Se on-board videoen her på siden og læs også gerne videre.

 

Effekten er selvklart en fordel, for den nye Yaris, hybrid eller ikke hybrid, har glimrende køreegenskaber, den er præcis og vel afbalanceret også ved hurtig kurvekørsel. Affjedringen er glimrende afstemt efter de flere kræfter og gør det muligt at køre bilen både sjovt og underholdende. Det manuelle 6-trins gear vil mange bilkøbere givet vis sætte pris på, for derved kan man køre bilen på gearene – noget der så også fordres, alene på grund af de ovennævnte motorprincipper. Men på grund af den pæne effekt, savner man hverken turbolader eller elmotor.

 

Motoren lystrer omgående

Tværtimod er det en fornøjelse, at køre Yaris’en med en præcis speederfod, fordi motoren lystrer speederbevægelserne ganske nøjagtigt. Derved kan man dossere gassen og det gælder både, når man kører friskt og økonomisk.

 

Hvad det sidste angår, er det en særlig vigtig egenskab. Dels kan man selv bidrage til, at holde benzinforbruget i ave, dels er det meget let, netop pga. Atkinson princippet, at nå de officielle WLTP forbrugstal. Det samme forventer vi gør sig gældende i hybrid-udgaven, som vi går under lakken på om kort tid, for dens benzinmotor er også et Atkinson motor.

 

Den billigste nye Yaris koster 130.000 kroner. Den hér prøvekørte model koster 204.000 kroner. Foruden de flere motorkræfter får man også meget udstyr, især i SMART-versionen, for den kan ikke fås uden, at også Vision udstyret er tilkøbt. Udstyrs-listen indeholder bl.a. 10” head-up-display, adaptiv fartpilot fra 30-180 km/t, aircondition, akustisk støjreducerende forrude, bakkamera, el-sideruder for og bag, LED forlygter, 8” berøringsskærm, ratvarme, regnsensorer, nøglefri betjening og som alle Toyota’er også 3 års garanti.


 

Andre Toyota prøvekørsler - find dem hér >>>

Læs også:
En sikker succes: Toyota Yaris First World Test 2020 >>>

Sjov og velkørende: Toyota Yaris First World Test 2020 >>>

Bedre i enhver detalje >>>

Miljømobilitet til overkommelig pris >>>
Videotest: Toyota Yaris 1,5 VVT-i 6 M/T
Den nye Toyota Yaris kan naturligvis fås som hybrid, men denne benzin udgave baseret på en 3-cylindret Atkinson Cycle benzinmotor er både hurtigere og ret sporty. Og endda er benzinforbruget moderat. Fuld HD.



Model:

Toyota Yaris 1,5 VVT-i T3 SMART

Listepris:

Kr. 203.990

Motor og transmission:

3 cyl 1,5 l. benzinmotor Atkinson Cycle. 125 hk. 153 Nm/4000-5000 omdr./min. 6 M/T

Præstationer acceleration/ topfart/ Brændstoføk/ CO2 udledning (WLTP):

9,0 sek./ 180 km/t/ 20,0 km/l/ 118 g/km.

Længde:

3,94 m.

Bagagerum:

286 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. Aut. nødbremse. Fuld LED. 16" alufælge. Multijusterbart rat. Aircondition. Fjernbetjent centrallås. Nøglefri betjening. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Adaptiv fartpilot. Sædevarme. Ratvarme. 2 X Isofix. 8” touch screen. Regnsensor. Bakkamera. USB og AUX. Bluetooth. Trådløs opladning af mobiltelefon, der kan.


Link til importøren




Med 185/55-16 hjul har men en kontant og direkte berøring med underlaget.








Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt