Der er tale om en i
bogstavelig forstand sikker succes for Toyota, når
den helt og gennemgribende nye Toyota Yaris
introduceres i Danmark i begyndelsen af september.
Toyota har ikke alene skabt en kompaktbil med
fremragende køreegenskaber, den er også spækket med
udstyr, der med særligt fokus på sikkerhed gør bilen
unik i sin klasse. Vi har prøvekørt den nye bil.
Ikke engang en corona pandemi
kunne udsætte lanceringen af Toyotas længe ventede
nyhed. Allerede i oktober sidste år, hvor vi første
gang kunne give en dybdegående beskrivelse af den
nye bil, lå det klart, hvornår den ville indtage det
danske marked. Den eneste forskel, sådan lidt
overordnet set, er, at de første internationale
prøvekørsler i forhold til Danmark fandt sted i
Danmark. Toyota har ganske enkelt sendt et lille
antal Yaris på Europa turné, og derved fik vi
lejlighed til, at være blandt de første i verden til
at prøvekøre bilen – på danske landeveje.
Læs ikke denne artikel uden
også at forstå baggrunden for den nye Yaris, følg
disse links fra verdenspremieren:
Bedre i enhver detalje >>> og
Miljømobilitet til overkommelig pris >>>. Der
findes også mange detaljer, som ikke alle skal
gentages her.
Sikkerhed for alle
Den billigste Yaris er
prissat til 130.000 kroner. Selv i den version er fx
adaptiv fartpilot standard. Det samme er aktiv
vognbaneassistent, vejskilteassistent, automatisk
op- og nedblænding af fjernlys og automatisk
nødbremse. Desuden er flere nyskabelser også
standard i selv den billigste version:
Nyt er en centerairbag mellem
forsæderne, der holder personerne på forsæderne
adskilt i tilfælde af påkørsel fra siden.
Virkeligheden er, at netop i den situation er de
traditionelle sideairbags udmærkede, men rammer to
personer hinanden, kan de forrette stor skade på
hver især.
Nødstyreassistent
Nyt er desuden en
nødstyreassistent, der hjælper føreren, når en mulig
kollision med en fodgænger og en undvigende manøvre
er sat i gang. Systemet giver ekstra styremoment for
at forbedre bilens stabilitet og forhindrer, at man
er nødt til at forlade ens aktuelle vejbane.
Og endnu en nyhed,
Vejkrydsassistent, er et system, der i vejkryds
hjælper føreren med at registrere fodgængere, der
nærmer sig. Ved hastigheder mellem 10 og 25 km/t
bremser bilen automatisk, hvis føreren ikke
reagerer. Systemet virker både ved højresving og
venstre sving i vejkryds. Hvis eksempelvis en
fodgænger er i færd med at krydse den vej, man
drejer ind på, og man som fører har overset
fodgængeren, bremser bilen automatisk – vel at mærke
med en reaktionstid på brøkdele af et sekund, hvor
den menneskelige reaktionstid typisk er i nabolaget
af 1 sekund.
Alt det er standard i
basisudgaven til 130.000 kroner og kaldes i øvrigt
Toyota Safety Sense 2.5. I den billigste version må
man dog klare sig med den kendte om end opgraderede
1-liters benzinmotor, der yder 72 hestekræfter.
Helt ny hybrid stjæler
billedet
Mest interessant er det
klart, hvis man kan betale blot 35.000 kroner mere,
for da får man både et højere udstyrsniveau og ikke
mindst den helt nye 116-hestes hybridmotor inklusive
e-CVT automatgear. Da Toyota selv regner med, at en
overvejende del af Yaris salget bliver
hybrid-modellen, er det i sagens natur den, der er
vores fokuspunkt. Det var i øvrigt også den eneste
version, der var bragt til landet til de første
prøvekørsler…
Og det er ikke mindst dén,
der er unik:
Den nye platform giver nemlig
Yaris en fremragende vejbeliggenhed. Hjulene sidder
længere fra hinanden både i bredden og i længden.
Tyngdepunktet er 12 mm lavere, man sidder 6 cm
længere tilbage og den nye Yaris er i sig selv også
både 4 cm lavere og 5 cm bredere. Det mærkes i den
grad. Den har derigennem fået ekstra sikre
køreegenskaber og er ret beset også sjovere at køre.
Link til
importøren |