Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

First international test: Toyota bZ4X

Sjov at køre og gennemarbejdet sikker

af Søren Clauding - november 2025

Toyota skaber nogle af verdens mest gennemarbejdede biler. De spreder sig desuden over en række forskellige driftsformer – foruden de regulære elbiler har verdens største bilfabrik i 25 år skabt elektrificerede biler, bl.a. i form af hybridbiler af den ene og den anden slags. Det har givet fabrikken en kolossal fordel og til dels også et forspring, og det er præcis, hvad man dokumenterer gennem usædvanlige udfordringer, som også var inkluderet i de første internationale testkørsler i området tæt ved Gibraltar i Sydspanien.

Allerede i sommer prøvede vi en prototype-version af den nye Toyota bZ4X, ikke i off-road terræn, men på en glatbane, hvor vejgrebet føltes godt. I den aktuelle test havde Toyota til gengæld sikret adgang til et usædvanligt råt og udfordrende terræn, som i den grad provokerede den firehjulstrukne bZ4X - uden at den på noget tidspunkt tabte fatningen. Det var så råt, at man til tider frygtede en punktering, men dækkene holdt heldigvis. Og nej, billederne her på siden genspejler ikke kørselsforholdene – de var så rå, at det ikke var hensigtsmæssigt at forlade bilen for at fotografere.

Mening med galskaben

Men hvilken mening giver det, at afprøve en bil under kørselsforhold, som den kun undtagelsesvis vil blive udsat for, og som i hvert fald ikke er noget, man møder i Danmark? Den er jo ingen off-roader, og selvom den firehjulstrukne udgave både har en frihøjde på over 20 cm og kan køre i vand op til 50 cm dybde, bliver den ikke til en off-roader. Det er ikke sådan den er tænkt, og det er de færreste som køber den (vores postulat), fordi den kan klare et råt terræn.

Men hvorfor så prøve den dér?

Når en bil har visse terrænegenskaber er det naturligvis interessant at identificere dem, at prøve bilens grænser. Det er sådan lidt nørdet. Men når det drejer sig om elektriske biler, er det meget mere vedkommende. Det er nemlig en test af, hvor langt man er med udviklingen af de elektriske drivliner, og dermed også hvad man kan forvente sig af bilerne, hvis man uforvarende kommer i en kritisk situation i trafikken.

Det handler om sikkerhed i uforudsete situationer: Hvor meget vil man blive hjulpet af bilens egenskaber til at undgå, at en kritisk situation udvikler sig, hvor langt ude er grænsen for at man tabes, fordi bilen ikke kan være med længere.

Provokationer øger sikkerheden

Det gælder ved kørsel på asfalt og så sandelig også når man ikke er på asfalten. Og bilens evnerne det ene sted er typisk et spejl af evnerne det andet sted. Det er de samme parametre der indgår. Derfor vælger man ofte i forbindelse med en testkørsel at provokere bilens evner, at køre den helt ud til grænsen og afkode dens reaktion, når man passerer de grænser, som man under normal kørsel ”aldrig” vil komme i nærheden af. Altså: Hvor sikker er bilen, når man har brug for dens evner.

I over 100 år har man i bilindustrien opsamlet erfaring med konventionelle biler. Bilerne er til stadighed blevet udviklet og de allerfleste er i dag meget, meget sikre. De er baseret på mekanisk virkende drivliner – motorer, gearkasser, differentialer. Man har den lange erfaring og på det grundlag har man skabt de sikre biler.

Computeren har overtaget job’et

Det er anderledes med elbiler, for hvor de konventionelle drivliner fungerer i et samspil mellem mekaniske elementer, og man eksempelvis udnytter motorernes momentum og inerti til at styre kræfternes vej fra forbrændingskamrene til kørebanen, beror kraftoverførslen i elbiler direkte på en computerstyret kontrol af drivlinen.

Elmotorerne har et kolossalt drejningsmoment, når de roterer, men når der ikke sendes strøm ind i dem (altså når man slipper speederen), stopper de i princippet øjeblikkeligt. I yderste instans giver det en blokering af de trækkende hjul med efterfølgende udskridning og eventuel kollision med fx andre biler eller vejtræer.

Sådan sker det heldigvis ikke i praksis, for computeren, der styrer kræfternes forløb gennem drivlinen, er sådan programmeret, at den simulerer den konventionelle motors funktion. Derved kan man nemlig også fortsat benytte erfaringen fra konventionel teknik, som bilen også er udstyret med, fx en slags differentiale og transmission, drivaksler, hjullejer og affjedring.

Plus selve styringen af bilen, der også håndteres af en computer. Eksempelvis overføres der et større drejningsmoment til forakslen, når man begynder at styre ind i en kurve, og siden føres kræfterne over på bagakslen, når man begynder at accelerer ud af kurven.

Kørselsforhold skal defineres i detaljer

Det er dog i praksis en emmens udfordring, for i princippet skal alle tænkelige kørselsforhold håndteres af bilens computer på baggrund af sensorers identifikation af de aktuelle behov, og det er en uoverstigelig opgave. Derfor skaber man kompromisløsninger, og den enkelte bilkonstruktørs evne til at skabe de rette kompromisser har stor betydning for den måde, hvorpå bilerne kører.

Netop fordi Toyota har snart tre årtiers erfaring med elektrificerede, computer-kontrollerede drivliner, er de blandt de absolut førende. Det opleves direkte under kørslen i en bil som den nye bZ4X, gennem dens evne til at reagere rigtigt på enhver uforudset trafiksituation, identificeret af et utal af sensorer og på mikrosekunder bearbejdet af computeren, som så udløser den rette reaktion især af drivlinen.

Tillidsvækkende

Under off-road testen af bZ4X var det derfor det absolut vigtigste, at fornemme samarbejdet mellem de fire trækkende hjul, der her både bliver computerkontrolleret og involverer mekaniske indgreb. Køreforholdene skiftede konstant og iblandt på et split-sekund.

Det foregik ikke desto mindre perfekt, og selv ikke kraftige fald og udfordrende stigninger på et uforudsigeligt og voldsomt råt underlag, fik overtag. Det gjorde kørslen i bilen usædvanlig tryg. Og den tillid, sådanne køreegenskaber ude i ekstremerne skaber hos føreren, kan i sidste ende være med til at forhindre katastrofal udgang af kritiske trafiksituationer.

Efter off-road testen var det ligeså overbevisende, at provokere trækforholdene på de (forholdsvis) plane asfaltveje i området. Selv hurtig kørsel og momentvist tab af vejgreb (når man kom hurtigt over de lidt større ujævnheder), ændrede ikke på køreoplevelsen.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt