Læs
også:
Route 66: En tur af den berømte hovedvej >>>
Route
66: Must see på The Mother Road >>>
Route 66 – eller ”Raut” 66, som en rigtig amerikaner
siger det – har i de senere år i den grad trængt sig
på i bevidstheden hos rejse interesserede i og
udenfor USA. 250.000 turister besøger hvert år Route
66 – det siger noget om niveauet.
Route 66 er den landevej, der blev etableret tilbage
i 1926, som forbandt Chicago med Los Angeles. Den
blev skabt som historiens første næsten uendeligt
lange hovedvej. I nabolaget af 3900 kilometer var
den lang, sådan lidt afhængig af forløbet, for det
blev selvfølgelig ændret over tiden.
Uoverskueligheden lagde kimen
Route 66 blev skabt som den første direkte
forbindelse mellem den vestligst beliggende østlige
amerikanske storby, Chicago. Tidligere var det, at
bevæge sig mod vest, en næsten uoverskuelig
udfordring. Med Route 66 blev det muligt, fordi
vejen blev skiltet og navigationen dermed var til at
håndtere og fordi der langs vejen opstod de
ankerpunkter, som var nødvendige for den vejfarende.
3900 kilometer er selv den dag i dag temmelig langt.
Vi ved det, for i sommer kørte vi i princippet hele
Route 66 – plus, i øvrigt turen fra New York over
Washington DC til Chicago og i den anden ende fra
Los Angeles af Highway One til San Francisco. 7000
kilometer blev det til i alt, for der var også lige
en afstikker i Las Vegas.
Vi kørte imidlertid i en moderne bil, boede på
moderne moteller – sådan da, men de kunne slæbe an –
men fremfor alt snød vi og kørte dele af turen på de
moderne motorveje, som dog i det store følger det
samme forløb, så landskabsoplevelsen i hvert fald
blev den samme. I øvrigt kan man slet ikke køre hele
Route 66, for 20 procent af den eksisterer ikke
længere.
Vejens univers
Route 66 udviklede sit eget univers. Langs
hovedvejen, som alene var tosporet og ofte ikke
asfalteret, opstod der små samfund, små byer, hvis
eksistens var baseret på de vejfarende. Der var
moteller, restauranter, tankstationer, værksteder,
alt hvad der er en nødvendighed for at kunne køre så
lang en tur, i datidens tempo, med datidens biler.
Det var lettere end at tage turen med hestevogn, og
derigennem fik Route 66 sin første berettigelse.
Berettigelsen eskalerede voldsomt i de følgende år,
som alting havde det med at gøre i USA.
Lokalsamfundene langs hovedvejen trivedes, der blev
skabt historie, hvor de rejsende kom frem. Og Route
66 fik sin egen plads i historien, både som
trafikåre og som forbillede for andre hovedveje på
kryds og tværs af USA og for den sags skyld resten
af verden.
Nedlagt af Interstate vejnettet
Men Route 66 blev overhalet af udviklingen. I
bogstavelig forstand, for i 1956 blev det første
spadestik taget og etableringen af det nye
Interstate Highway net igangsat – et motorvejsnet
som det tyske autobahn-net, men endnu større,
længere og ikke mindst bredere.
I slutningen af 1960erne var den vigtigste etape af
turen fra Chicago til Los Angeles færdigbygget,
Interstate-40 fra Oklahoma til tæt ved Los Angeles.
I kombination med I-55 og I-44 var Route 66 nu
blevet helt erstattet af motorvejssystemet og i 1985
forsvandt ”The Mother Road”, som vejen også kaldes,
ud af det amerikanske motorvejssystem.
Mange steder løber den nye Interstate
motorvej side om side med den gamle Route 66.
Route 66 genopstod
Dermed forsvandt også de fleste af de lokalsamfund,
som var afhængige af hovedvejstrafikken, men
heldigvis ikke dem alle. Bevidstheden om hovedvejens
historiske betydning skabte kimen til en genrejsning
af den 3900 kilometer lange museumsvej og i
1990’erne begyndte stærke kræfter for alvor at
genetablere Route 66 på landkortet.
Allerede i 1990 erklærede staten Missouri Route 66
som ”State Historic Route” og store dele af vejen i
staterne Arizona, New Mexico og Illinois har i dag
status som ”National Scenic Byway – Historic Route
66”.
Disney hjalp til
Og opmærksomheden omkring dette enestående stykke
amerikansk historie blev yderligere forstærket af
Disney filmene CARS og CARS 2 – eller BILER og BILER
2, som de hedder på dansk, hvor Route 66 blev
udødeliggjort i selv de alleryngstes bevidsthed.
Asfalten i sig selv, er jo ikke særlig interessant,
ligesom stenene i en borgruin heller ikke i sig selv
er det. Men historien, den samfundsmæssige
betydning, den landskabsmæssige oplevelse og de
lokalsamfund, som der er holdt liv i og stadig
trives en lille smule, den ånd, som holdt fast i The
Motherroad’s eksistens, den er interessant, den gør
Route 66 til et levende museum.
Disney's
BILER film har medvirket til at øge interessen for
Route 66. I Disneyland California Adventure Park har
man opbygget Radioatorspring, eller Kølerkildekøbing,
som den hedder i den danske udgave.
Læs
mere om Disneyland "Cars Land" hér >>>
På denne
mole i badebyen Santa Monica, der fører ud i
Stillehavet, slutter Route 66.
|