|
Læs
også:
Route
66: Must see på The Mother Road >>>
Route 66:
Verdens længste levende museum >>
Har man tænkt sig, at udleve drømmen om at køre
Route 66 i sin fulde længde, er det nu om dage ingen
umulig opgave. 250.000 turister besøger ”The Mother
Road” hver år. Men 3900 kilometer, hvis man alene
holder sig den originale strækning, er trods alt
stadig et stykke vej. Især hvis man alene kører den
historiske rute, hvor gennemsnitsfarten ikke kommer
meget over 60 km/t.
Det er dog ikke nødvendigt, at køre hele turen på
den originale asfalt for at få en klar fornemmelse
af ”museumsvejen”. Det kan så heller ikke lade sig
gøre, fordi omkring 20 procent af vejen regulært er
fjernet fra jordens overflade. F.eks. har
nationalparken ”Petrified Forest” – den forstende
skov – nær Holbrook i Arizona som den eneste
nationalpark i øvrigt, til opgave at vedligeholde
den del af Route 66, der går igennem nationalparken,
selvom vejen slet ikke er der.
Forløbet kender man, for det er angivet med
telefonpæle, så man kan se hvor vejen var, men man
bliver nødt til at køre på den Interstate 40
motorvej, hvis etablering var med til at fjerne
trafikken fra den gamle vej.
Nye veje var nødvendige
I et nostalgisk øjeblik kan man måske nok beklage,
at motorvejsnettet blev etableret. Men den moderne
tids store trafikmængde ville aldrig have
eksisteret, hvis man kun havde den gamle vej – og
det moderne samfund har nok svært ved at klare sig
uden. Og egentlig var man nu ret loyal overfor
forløbet, da de nye veje blev bygget, for de følger
i det store hele den oprindelige hovedvej.
Nu er det bare ikke så logisk at forlade motorvejen,
for at køre igennem de lokalsamfund, der er tilbage.
Nødvendigheden er der heller ikke, for moderne biler
går ikke i stykker (så der er ikke brug for
værksteder), moderne biler kører hurtigere på den
ofte helt lige motorvej (så behovet for hoteller er
mindre), moderne biler bruger mindre brændstof (så
behovet for servicestationer er mindre) og moderne
fastfood kæder står for størstedelen af de
restauranter til de vejfarende, som der trods alt
stadig er brug for undervejs.
3940 kilometer i 1926
Er man Route 66 turist er det jo intet problem, at
trafikken bliver på motorvejen, tvært imod. Netop på
grund af Interstate-vejen, der tager hånd om al
trafikken, kan man i ro og mag opleve det
autentiske, der hvor det fortsat eksisterer. Og der
er heldigvis masser af det autentiske langs den
lange strækning, som i øvrigt aldrig helt er blevet
målt op. Nogle siger ”over 2000 miles” – altså 3200
kilometer – andre lander på 2250 miles, altså 3600
kilometer, men det officielle Historic Route 66
selskab siger 2448 Miles i 1926, hvor vejen blev
grundlagt, altså 3940 kilometer.
Bortset fra at visse vejstykker slet ikke eksisterer
længere, eller ender som blind vej, er der mange
dele af vejen, som har haft forskellige forløb
henover tiden, og hvad er så den korrekte længde?
Kører man nu til dags turen fra Chicago over St.
Louis, Oklahoma, Amarillo, Albuquerque, Flagstaff
til Santa Monica på Interstate motorvejene, er turen
på cirka 2150 Miles, svarende til 3450 km.
”Must see”, hvis tiden er knap
Anyway: Tager man turen, har man underholdning nok
til mange uger, måske endda måneder, hvis man vil
ned i hvert et sving, hver en lille flække og oven i
købet bruger tid på at tale med beboerne undervejs.
Tager man en lidt hurtigere tur, er hér nogle ”must
see”, som måske også viser sig hurtigt at være
tilstrækkeligt, for så stor er forskellen altså
heller ikke fra servicestation til servicestation…
Link
videre til ”Must see på den amerikanske Mother Road
>>> |
Route 66 i Motorradioen
