Ny Range Rover Evoque til 650.000 kroner
Den nye Range Rover Evoque, der blev præsenteret på Geneva Motor Show i
marts måned, har fået en opgradering, så den kan bevare pladsen som den
bedst sælgende Range Rover model. Nu er de danske priser på den nye og
mere effektive Range Rover Evoque klar 650.000 kroner koster den
billigste variant. Range Rover Evoque er også blevet mere interessant
for firmabilsmarkedet, hvor beskatningsværdien nu begynder ved kr.
510.184,- ved erhvervsleasing. Range Rover Evoque har desuden forlænget
serviceintervallerne (op til 33.000 km), hvorved driftsomkostningerne
bliver endnu lavere.
Læs vores test af
Range Rover Evoque hér >>>
Invitation til Subaru EyeSight demo
I weekenden d. 30.-31. maj
kan alle og enhver med gyldigt førerbevis få lov til at prøve Subarus
avancerede EyeSight sikkerhedssystem. Hos de danske Subaru forhandlere
er der opstillet demonstrationsbaner og man kan prøve de samme som man
se i videoen nedenfor.
Læs mere om
Subaru EyeSight hér >>>
Link til importøren
Klik på billedet og se hvordan det nye Subaru
EyeSight bl.a. fungerer.
Kan også ses i Full HD på
YouTube >>>
Hør om Subaru EyeSight i Motorradioen
Ford Mustang kommer til sommer
Den blev vist frem for første gang for et års tid siden på toppen af
Empire State Building i New York og nu kommer symbolet på den
amerikanske muskelbil og den ultimative frihed, Ford Mustang endelig til
Danmark. Ford Europa har udnyttet ventetiden optimalt og justeret den
helt nye generation af Mustang specielt til de krævende europæiske
kunder og forhold. Introduktionen på det danske marked sker over
sommeren og fra begyndelsen fås både den frække Mustang fastback og den
stilige Mustang convertible med to kraftfulde motorer:
En 2,3-liters firecylindret EcoBoost-motor med 317 hk og 432 Nm. Den
klarer fra 0-100 km/t på 5,8 sekunder. Samt en 5-liters V8 med 421 hk og
530 Nm. 0-100 km/t kan gøres på blot 4,8 sekunder. Danske priser fra
615.000 kr. for Mustang fastback 2,3 EcoBoost, som convertible fra
694.000 kr.
1 million Mazda CX5
Kun få dage inden vi hér på Motorsiden.dk efter
planen vil kunne fortælle om den første
internationale prøvekørsel af Mazda CX3 har
"storebror", Mazda CX5, nået et produktionstal på 1
million. Tallet er et spejl af markedet, for man
producerer selvsagt ikke flere biler end man kan
sælge. Tallet er nået på bare treethalvt år. Dermed
er CX5 den hurtigst sælgende Mazda lige efter
Mazda3, der nåede milepælen hurtigere.
Læs
f.eks. vores prøvekørsel af Mazda CX5 hér >>>
Audi Driving Experience 2015 på Top-niveau
... er overstået netop nu, men det handler om at
være hurtig og få tilmeldt sig, når næste års udgave
annonceres. Der plejer nemlig at være rift om
pladserne. Audi stiller biler til rådighed for
løjerne og det er typisk på FDM Jyllandsringen og
FDM Sjællandsringen, det går løs. Prisen er 4-5000
kroner. I år var der to bilmodeller til rådighed: En
Audi A5 Sportback 3,0 TDI quattro S tronic med 245
hestekræfter og den vævre og lynhurtige Audi TT 2,0
TFSI quattro med 230 hestekræfter. Og så var 2015
året, hvor 3. generation af den svenske Kottulinsky
familie, som oprindelig fik idéen til de avancerede
kørekurser, debuterede som instruktør på
Jyllandsringen: Mikaela Kottulinsky, som også er
aktiv racerkører, gjorde et fornemt arbejde og er
parat til at videreføre familietraditionen på bedste
vis.
Læs mere på Audis webside >>>
Klik på billedet og tag med på en køretur i Audi TT 2,0 TFSI quattro
under dette års Audi Driving Experience.
Kan
også ses i Full HD på YouTube >>>
Radioindslag og
TV/videoklip vil kunne genhøres og
genses på Motorradioen.dk i et års tid efter
første offentliggørelse. Videoklippene vil
derefter i et vist omfang kunne findes på
YouTube.
Mikaela og
hendes mor Susanne Kottulinsky er Audi's
højt
kvalificerede instruktører ved Audi Driving Experience.
|