- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Korte nyheder            Arkiv klik hér>>>


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peugeot og Citroën vokser i Kina

PSA Peugeot Citroën oplever markant vækst på det kinesiske marked og fortsætter den positive tendens fra årets første kvartal, hvor gruppen oplevede en stigning i salget på 31 % i forhold til året før.  I maj 2013 solgte PSA-samarbejdet med den kinesiske producent Dongfeng, DPCA, mere end 46.000 biler og opnår dermed en vækst på 31 % i forhold til samme periode sidste år. Det betyder, at PSA Peugeot Citroën vækster mere end dobbelt så meget som det kinesiske marked generelt, der i maj steg med 12,4 %. De positive resultater betyder, at PSA Peugeot Citroën har opnået en markedsandel på 4 % på det kinesiske marked, der er verdens førende bilmarked.


SEAT Toledo i Danmark fra 155.000 kroner

SEAT har besluttet sig for at udfordre minibiler og stationcars med den nye SEAT Toledo, der netop nu er på markedet i Danmark. ”Vi ved, at masser af bilkøbere - af pladshensyn - ikke kan nøjes med en minibil. Vi ved også, at mange ikke synes om at køre rundt i en stor stationcar. De skal have noget midt imellem. Og det får de med den nye Toledo,” siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT Danmark. Med en længde på 4,48 meter er den ny Toledo 4 centimeter længere end forgængeren. Den forholdsvise lange akselafstand giver, udover god plads til bagage (550 liter), masser af benplads til alle i bilen. SEAT Toledo kan vælges med de allernyeste motorer fra Volkswagen gruppen. Bl.a. den yderst effektive TSI-benzinmotorer på 1,2 og 1,4 liter og en 1,6-liters common rail-TDI-motor. Indstigningsprisen på den nye Toledo er så lav som 154.900 kroner.

 


Peugeot 2008: Kolossalt intro salg i Danmark

Peugeot lægger stærkt ud med salget af den nye Peugeot 2008 i Danmark. I forbindelse med det første Åbent Hus arrangement hos de danske forhandlere solgte Peugeot ikke færre end 500 eksemplarer af den nye bil.

Læs vores første test af Peugeot 2008 hér >>>


BMW 4-serie Coupé er starten på en ny æra

Den nye BMW 4-serie Coupé lanceres som fjerde generation af BMW’s sportslige, mellemstore coupémodel. Firetallet i modelbetegnelsen angiver, at bilen adskiller sig fra sine halvsøskende i BMW 3-serien – ikke bare designmæssigt, men også teknologisk. Den nye BMW 4-serie Coupé er bredere og har større akselafstand end den nuværende BMW 3-serie Coupé, som den afløser. Rn sænket undervogn har sænket tyngdepunktet til under 500 mm.  Cockpittet er indrettet ergonomisk korrekt, så bilens fører har nem adgang til alle de vigtigste betjeningselementer og funktioner. Priserne på det danske marked vil være klar til efteråret.


Honda Jazz til 135.000 kroner

Seneste markante prisudspil på biler i B-segmentet, altså de næstmindste biler, kommer fra Honda: Jazz 1,2 Trend kan nu købes for blot 135.000 kroner. Bilen har klassens største bagagerumsvolumen på 400 liter og det unikke sædesystem, som gør at bagsæderne klappes op ligesom et biografsæde.

Læs vores seneste test af Honda Jazz hér >>>

 

29. juni 2013


Rally-EM: Ypres sejr til Loix

Freddy Loix vandt lørdag sin ottende sejr i sit hjemlands EM-afdeling, Ypres Rally, da han satte EM-eliten på plads under vanskelige kørselsforhold i det vestlige Belgien. Loix vandt med sin Skoda Fabia S2000 med halvandet minut ned til løbets nr. 2, Bryan Boufier i Peugeot 207 S2000.

Freddy Loix.


MotoGP i Assen: Rossi's 80.

For første gang efter at Valentino Rossi er vendt tilbage til Yamaha efter en succes-fattig tid hos Ducati, formåede den 9-dobbelte MotoGP verdensmester at køre sen sejr i hus. Det skete på den legendariske TT-racerbane ved Assen i Holland. Valentino Rossi tilbageviste dermed enhver påstand om at han var blevet for gammel til at vinde. Sejren var hans første siden 2010 og han 80. Grand Prix triumf i top kategorien. Med til historien hører dog, at hans unge team-kammerat, Jorge Lorenzo, var handikappet af en skulderoperation, som fandt sted i torsdags efter et styrt. Nr 2 blev årets rookie, Marc Marquez på Honda og Cal Crutchlow på Yamaha blev nr. 3. VM-kampen føres fortsat af Dani Pedrosa på Honda.

Valentino Rossi vandt MotoGP sejr nr. 80.


16. juni 2013


MotoGP i Catalunya: Lorenzo vinder på hjemmebane

Den tidligere MotoGP verdensmester, spanieren Jorge Lorenzo (Yamaha), vandt søndag eftermiddag sit hjemlands Grand Prix på Catalunya-racerbanen ved Barcelona. Løbet blev en ren spansk affære, fordi den fortsat VM-førende Dani Pedrosa på Honda blev nr. 2 foran team-kammeraten Marc Marquez. Valentino Rossi fra Italien blev nr. 4 på sin Yamaha.

Lorenzo foran Pedrosa og Marguez.


Rally-DM: 1-2 til Peugeot

Det blev til en 1-2-sejr til Peugeot Sport Dealer Team DK, da Ecoteck Rally Himmerland blev kørt som tredje afdeling af årets Rally-DM med Hobro som base. Esben Hegelund og Karsten Isaksen fra Hadsten og Egtved opnåede deres første sejr i et DM-rally nogensinde, da de kørte deres Peugeot 207 Super 2000 i mål med et ti-sekunders forspring til teamkammeraterne Christian Jensen og Freddy Pedersen fra Ans og Bjerringbro.

Hegelund og Isaksen i Peugeot 207 S2000.


Nicki Thiim sejrer på Lausitzring

Nicki Thiim tog lørdag eftermiddag endnu en sejr i den tyske Porsche Carrera Cup, da han kørte først over målstregen i årets sjette afdeling, der fandt sted på det tyske gigant motorsportsanlæg, Eurospeedway Lausitz. Og søndag gentog han  præstationen. Derved er sønnen af den tidligere tyske standardvognsmester, Kurt Thiim fra Danmark, på en samlet 4. plads i mesterskabet, som fortsat føres af  Kévin Estre fra Frankrig.


Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt