- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Paris Motorshow – verdenspremiere:

Land Rover Discovery Sport

Land Rovers terrængående familiebil

 


Af Søren Clauding – oktober 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hør interview'et fra Paris Motorshow med Michael Lund, Countrymanager hos Jaguar Land Rover Danmark


Land Rover Discovery Sport og teknikken >>>

 

Jaguar XE og Land Rover Discovery Sport: Jaguar og Land Rovers kæmpesatsning >>>

 

Land Rover prøvekørsler >>>


Det er ikke lige præcis familiebiler, man traditionelt forbinder med en Land Rover. Men med introduktionen af den kompakte SUV, Range Rover Evoque, tog den legendariske britiske producent af de ypperlige terrængående køretøjer et vigtigt skridt i retning af en noget bredere gruppe af bilkøbere. Med præsentationen af Land Rover Discovery Sport under pompøse former på kanten af Seinen i Paris, har man taget endnu et skridt i den retning.

 

Den nye Land Rover Discovery Sport har aktive familier som direkte målgruppe. Bilen kaldes en SUV, og den er i teknisk forstand baseret på undervognen netop fra Evoque. Men den inkluderer en række af Land Rovers avancerede elektroniske systemer til styring af det avancerede firehjulstræk, og dermed bliver den til en SUV med usædvanlige muligheder, for nu at sige det mildt. Alene den såkaldte vadedybde, der definerer hvor dybt man kan køre i vand, uden at det strømmer ind i kabinen eller på anden måde skader bilen, er ikke mindre end 60 cm. Det gør den funktionsmæssigt mere til en off-roader end en SUV.

 

Til velhavende familier

Der er da også tale om en kostbar sag. Op imod trekvart million kroner er ikke en urealistisk pris, når bilen lanceres på det danske marked. Da de danske afgifter står for op imod to tredjedele af det beløb og man forestiller sig, at familier i udlandet kan slippe med i nabolaget af 300.000 kroner for det avancerede og luksuøse køretøj, forstår man Land Rovers familie-tankegang. I Danmark er en sådan transportmulighed begrænset til de mere velhavende familier.

 

Ærgerligt, for et sådan køretøj har virkelig mange muligheder i sig. Synd, at danskerne i bred forstand skal nøjes med transport på lavere niveau. Men det er den gammelkendte sang om det danske afgiftssystem, hvor privatleasing, beskatningspriser og andre lovmæssige finurligheder skal tages i brug for at komme billigere til det, vores med-europæere blot går ind hos deres bilforhandlere og køber. Det emne skal ikke dyrkes mere i disse spalter, men man kan ikke lade være med at tænke tankerne.

 

Det er nemlig et meget fint køretøj, Land Rover har præsenteret. Prøvekørsler må vi vente med til senere, men ser vi på teknikken, tegner det rigtig godt, mere herom nedenfor.

 

Designet er vigtigt

Designet er nemlig mindst ligeså vigtigt. Land Rover har godt nok ikke brudt med den designlinje, de har fulgt i de seneste år, men tilpasset den de kompakte mål, som dog ikke mere kompakte end at længden er på 4,59 meter. Til gengæld er det fantastisk, hvad man har fået pakket ind i den bil.

 

Visuelt har Land Rover Discovery Sport al den pondus, man traditionelt forbinder med Land Rover. Men det er yderst spiseligt pakket ind og vil utvivlsomt tiltale et bredt publikum. Der er ikke meget Defender over den linjeføring. Kunststykket har været, at skabe masser af plads, både til passagererne, deres bagage og til teknikken, som man selvfølgelig heller ikke går på kompromis med.

 

Plads til syv

I kabinen er der blevet plads til tre sæderækker. Tricket er bl.a. at lade passagerene på de to bageste sæderækker sidde lidt højere end på forsæderne. Det har flere fordele: Man har bedre udsyn fremad, når man sidder lidt løftet, indstigningen er lettere og så er der blevet plads til bageste differentiale såvel som det multilink baghjulsophæng, der skal medvirke til at sikre gode køreegenskaber.

 

Bagageplads er der dog ikke meget af, når alle syv sæder er i brug, træerne vokser trods alt ikke ind i himlen. Men lægger man de to bageste sæder ned, disponerer man over imponerende 829 liter bagageplads.

 

Avanceret teknik

En del af forklaringen er, at Land Rovers designere har søgt at maksimere bilens rummelighed ned til mindste kubikmillimeter. Bilen er imidlertid også relativt høj med sine 1,69 meter. Det mål er nu ikke meget forskelligt fra konkurrenter som f.eks. BMW X3 og Volvo XC60, men den store højde stiller krav om, at køregenskaberne sikres på anden måde. Og dér spiller f.eks. avancerede hjulophæng en vigtig rolle.

 

Et vigtigt element i en moderne bil til moderne bilkøbere er dens anvendelse af infotainment systemer i bred forstand. Også dér har Land Rover sikret sig ikke at halte bag konkurrenterne. Og på sikkerhedsområdet er man helt fremme i skoene og gør eksempelvis op med tidligere tiders fordomme om risikoen for, som fodgænger at komme alvorligt til skade ved en påkørsel. Land Rover Discovery er den første bil i sin klasse, der beskytter fodgængerne med udvendige airbags – hvis uheldet skulle være ude.


Land Rover Discovery Sport lanceres i Danmark d. 28. februar 2015.


Link til importøren

2014 Paris Motorshow: Små og store nyheder

Klik på billedet, læn dig tilbage i stolen og oplev de vigtigste små og store nyheder på Paris Motorshow - verdens største motorshow.

Kan også ses på YouTube >>>


 

 

 

 

Elegante detaljer...

 

Land Rovers fodgænger airbag

Klik på billedet og se videoen i din medieplayer

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt