Den helt nye Renault Scenic
E-Tech Electric kører godt, den er fornuftigt
prissat og den byder på rigtig meget bil – og udstyr
– for pengene. Priserne begynder ved 310.000 kroner
for Evolution-versionen med 60 kWh batteri, 170
hestes motor og en rækkevidde på 420 km. Den har som
standard 19” alufælge, adaptiv fartpilot og håndfrit
nøglekort og lader med 130 kW DC og 22 kW AC.
Næste step på udstyrslisten
er Techno versionen. Den fås både med 60 kWh og 87
kWh batteri. Udstyrsmæssigt er de to ens. Forskellen
i batteristørrelsen gør, at rækkevidden øges med 205
km til 625 km. Samtidig kan man oplade med 150 kW
DC, og så er effekten steget fra 170 hk til 220 hk.
Techno
Udstyret omfatter her 12”
førerdisplay, 12” multimedieskærm i midten af det
futuristisk instrumentpanel med indbygget Google
Automotive, elektrisk bagklap, trådløs opladning af
mobiltelefoner og ret avanceret midterarmlæn på
bagsædet.
Ved de første internationale
prøvekørsler omkring Marbella i Spanien af dem nye
Scenic havde vi Esprit Alpine versionen til
rådighed. Det gav god mening, for det er første gang
nogensinde at Alpine versionen også lanceres i
Danmark. Den kan udelukkende fås med det store
batteri og det er en udgave, der prismæssigt blot
ligger 10.000 kroner over Techno og koster 375.000
kroner. For de ekstra 10.000 kroner får man blandt
andet sportssæder med blå syninger, 20” Speedway
alufælge og instrumentbord i kunstlæder med blå
syninger.
Topversion med avanceret
elektronik
Topversionen hedder Iconic og
er herhjemme prissat til 385.000 kroner. Iconic fås
også ligeledes alene med det store 87 kWh batteri.
Her er 20 tommer alufælge standard, contextual
adaptiv fartpilot – altså en fartpilot, der tager
hensyn til sving, rundkørsler mm. også,
el-justerbare forsæder med massage og Harman Kardon
lydanlæg med 8 højtalere og subwoofer standard.
Denne version oplades også med 150 kW DC respektive
22 kW AC.
Fælles for alle versioner er,
at de kan trække 1100 kilo krogen, og at 22 kW AC
opladning er standard. Renault Scenic E-Tech
Electric er designet, udviklet og produceret i
Frankrig og er storebror til Renault Megane. Den er
skabt på den samme platform (Ampere medium), men er
væsentligt større og også mere rummelig.
God kabineplads
Scenic er 4,47 meter lang,
hvilket er hele 27 centimeter længere end Megane
Electric. Samtidig har den en akselafstand på 2,78
meter – hvilket er ti centimeter længere end den
elektriske Megane. De ekstra centimeter kommer
imidlertid først og fremmest bagsædepassagererne til
gode. Bagagerummet indeholder 545 liter med alle
sæder i brug til at sidde på – det er beskedne 5
liter end i Megane. Hvis man omvendt lægger
bagsæderyglænene ned, disponerer man over 1670
liter.
Pre-conditioning af batteriet
er vigtigt, hvis det handler om at maksimere
rækkevidden. I praksis indtaster man sin
destination, og via Google Maps finder systemet selv
stederne, hvor man evt. skal oplade. Og det
fortæller dermed også batteriet, hvornår det skal
pre - konditioneres, så man ankommer til
opladningspunktet med et batteri, der har den
optimale temperatur til at oplade med optimal
hastighed.
Innovativt glastag
Det 1,65 kvadratmeter store
Solarbay panoramatag, der indeholder flydende
krystaller, kan, når de tilføres en smule elektrisk
strøm, lade mere eller mindre lys trænge ind i
kabinen. I alt råder man over fire forskellige
indstillinger, som kan programmeres til at være
forskellige, alt efter, hvor man sidder i bilen, og
hvilket lys og varmeindfald, man har lyst til.
Funktionen fungerer enten via google stemmestyring
eller ved at betjene en kontakt lige over føreren.
Taget er ekstraudstyr til 11.000 kroner og kan fås
til både Techno og Iconic versionen.
Fokus på bæredygtighed
I Renault Scenic Electric er
der tænkt bæredygtighed hele vejen igennem. Renault
har som mål at reducere udslippet af CO2 med 80
procent frem til 2030 – baseret på niveauet i 2019.
Renault Scenic består af 24
procent genanvendte materialer. Blandt andet har 40
procent af det brugte aluminium været benyttet andre
steder – 80 procent af aluminium’en i døre og
fronthjelm er genanvendt, mens 37 procent af den
stål, der er brugt, også er genanvendt.
I kabinen er 80 procent af materialerne på
instrumentbordet genanvendte (propylen fra
industriaffald), mens kabinen generelt består af 26
procent genanvendt materiale (plastik, stål og andre
materialer). Måtterne i kabinen består af 54 procent
genanvendte plastikflasker og sædebetrækket er lavet
af over 90 procent genanvendte tekstiler.
Link til importøren
Cykler på cykelstativet kan kippes, så bagklappen på
bilen kan åbnes uden at cykler skal afmonteres.
Únder den bageste del af bagagerumsbunden er der
ekstra plads til fx at transportere våde støvler. |