|
Man kan sige meget om den
omfattende elektrificering, som præger dele af det
moderne bilmarked, men med introduktionen af den nye
2. generation C-HR dokumenterer verdens absolut
største mobilitetsvirksomhed, at verden er mere
nuanceret end hvad mange umiddelbart forestiller
sig.
C-HR har vi allerede
præsenteret i forbindelse med verdenspremieren i
Hamburg tilbage i juni måned (læs
om Toyota C-HR hér >>>). Nu gjaldt det
køreoplevelsen eller måske snarere en udvidet
virkelighedsoplevelse, for der er stor forskel på en
statisk præsentation til oplevelsen af en bil på, i
dette tilfælde, snoede spanske landeveje på den
eksklusive og fortsat lidt fancy party-ø i Det
baleariske Hav ved navn Ibiza.
Størst og næststørst
Off-season er det slut med
skum-parties og uendelige grænsende til det uterlige
natklubfester. Men heldigvis var vejrguderne med, da
de første internationale testkørsler af den nye og
ret beset også ret fancy C-HR skulle vise sit værd.
Prøven blev bestået med topkarakter, men hvad ellers
skulle man forvente af den japanske bilgigant, der i
de senere år har sendt det ene vellykkede design
efter det andet på markedet. Noget, som også
alverdens bilkøbere har kvitteret for, ved i fjor at
sikre Toyota koncernen et salg på 10,6 millioner
biler, og dermed gøre Corolla til verdens mest
solgte bilmodel, fulgt af verdens mest populære SUV,
Toyota RAV4.
Her rangerer C-HR trods alt
noget længere nede på skalaen, men ikke desto mindre
er der i modellens levetid (den blev introduceret i
2017 og fik et facelift tre år senere) blevet sendt
over 830.000 eksemplarer ud på markedet. Og for alle
tre modellers vedkommende gælder det, at ingen af
dem er fuldt elektriske.
Mindre forurening fra
mange gør større forskel
Det er nemlig humlen bag
Toyotas styrke på verdensmarkedet. Selvom koncernen
for at tilgodese visse dele af markedet og tidens
trends har været nødt til, også at skabe en fuldt
elektrisk modellinje, er filosofien fortsat, at el
er godt for de bilkøbere, for hvem det er en god
løsning. Men handler det om, at gøre en klimamæssig
forskel, er det langt vigtigere at sikre, at flest
mulige bilejere/bilbrugere kan bidrage, og at Jorden
ikke løber tør for de nødvendige ressourcer.
Sagt på en anden måde: Hvis
alle ejere af konventionelle benzin- og dieselbiler
på hele Jorden fra den ene dag til den anden
erstattede deres bil med en hybridbil, og oven i
købet tankede energi gemt i fx E-Fuel eller brint,
ville effekten stort set være lig med CO2
neutralitet, og det er vel, hvad jorden har brug
for.
Hybrider af enhver slags
Derfor er den nye Toyota C-HR
også baseret på hybridteknologi, som Toyota er
mestre i. Man lægger ud med to drivliner, skabt på
grundlag af den seneste 5. generation selvopladende
hybridgeneration. Det er den samme, som også findes
i Corolla Cross og Corolla - men naturligvis
konfigureret efter C-HR's køreegenskaber og
forventningerne dertil. Og nogle måneder senere
lanceres så også en plug-in hybrid med stort set
samme teknologi som findes i den nye Prius Plug-in.
Fordi plug-in udgaven først
kommer senere, var det alene de to selvopladende
hybrider, som var til rådighed ved testkørslerne på
Ibiza. Og fordi man hos Toyota i Danmark anser
udgaven med 140-hestes drivline for den, der kommer
til at sælge bedst i Danmark, var det også den, der
havde vores største bevågenhed. Men naturligvis
kørte vi også en længere tur i 2-liters versionen
med All Wheel Drive, der bl.a. i kraft af flere
hestekræfter (197 ialt) og det skub fra de 41 hk,
der kommer fra baghjulene, gav den største oplevelse
hvad køredynamik angår.
2-liters hybrid drivlinen
yder næsten 200 hk.
Næsten lige gode
MEN: Selvom der godt nok var
forskel på de to modelvarianter, oplevede vi Ikke
desto mindre 1,8'eren som mere agil ved hurtig
kurvekørsel. Det kan antagelig tilskrives en lavere
vægt - den vejer næsten 100 kg mindre end 2-liters
AWD’en - og en ualmindelig velafbalanceret
affjedring. Dertil kom, at bortset fra kørsel på de
allermest plane af Ibizas landeveje, var 2-liter
modellens 20” hjul med tilhørende 245/40-20
lavprofildæk ikke optimale.
Med de mindre 19” hjul og
225/50-19 dæk på 1,8'eren blev det mekaniske vejgreb
generelt bedre, og så betyder det mindre, at man må
klare sig med ringere effekt og fartpræstationer.
C-HR er trods alt ingen racerbil, selvom GR-Sport
versionen af 2-liters bilen gør sit bedste for at
være sportslig.
Ingen af bilerne var kedelige
og forskellen da i praksis også næsten grænsende til
marginal. Det hænger givet vis sammen med Toyotas
stadig større ekspertise, når det gælder om at gøre
almindelige biler spændende og køre-glade. Hvis det
handler om vejgreb og kurveegenskaber bliver en
SUV's dimensioner aldrig optimale. At C-HR alligevel
klarer sig godt, kan til dels henføres til, at den
ligger på grænsen til overhovedet at være en SUV.
Lavt tyngdepunkt
Den er 1,56 meter høj, altså
lavere end de fleste SUV'er, men en SUV er den,
fordi den kan fås med firehjulstræk og også har en
forøget frihøjde på…ja, det vil Toyota ikke rigtig
ud med, og vi havde ladet millimetermålet blive
hjemme. Et faktum er, at den ligger lavere end de
fleste SUV’er, den har et ret beskedent batteri, som
er placeret under bagsædet og teknikken ligger
generelt ret lavt i bilen.
En detalje som
panorama-glastaget er én blandt mange fine finesser,
som ikke alene er med til at løfte C-HR op på kanten
af premium-klassen. Ja, var det ikke fordi den så
ville være døbt Lexus, er den faktisk på et sådant
niveau (også på grund af forbavsende ringe støj).
Men glastaget i sig selv har en infrarød coatning,
som reducerer lysindfaldet og hindrer
uhensigtsmæssig opvarmning af kabinen. Det isolerer
også mod kulde, og medvirker derved til at spare
energi til nedkøling hhv. opvarmning af
passagerkabinen. I tilgift sparer taget 5 kg højt
placeret vægt, sammenlignet med det konventionelle
tag. Det er med til at sænke tyngdepunktet, og
bidrager med andre ord også til gode køreegenskaber.
Coupé High-Rider
Summa summarum: En C-HR lever
også i sin 2. generation op til betydningen af dens
navn: C-HR, som står for Coupé High-Rider. For det
er det, den er. Visuelt ganske anderledes end
forgængeren, pladsmæssigt er den mere rummelig, til
trods for at den er en smule kortere. Omvendt er den
lidt bredere og sporvidden er over 4 cm forøget både
for og bag, hvilket genspejles i kabinepladsen såvel
som bagagerummet.
Prismæssigt er C-HR placeret
lidt over Corolla Cross, cirka 12.000 kroner, men
udstyrsniveauerne er ikke helt sammenlignelige.
Overordnet kan man udnævne Corolla Cross til at være
den praktiske fornuftsbil, hvor det hos C-HR er
design og udstråling, der er de bærende kvaliteter.
Dertil kommer så alle de praktiske funktioner, som
hos Toyota findes på tværs af modeller og
versioneringer. Men fælles for dem alle er den
enestående garantiordning, hvor man ud over 3 års
fabriksgaranti kan opnå op til næsten 11 års såkaldt
serviceaktiverede fabriksgaranti.
|
First
World Test: Toyota C-HR generation 2
