Det er nogle år siden, at det begyndte at være åbenlyst, af Mazda havde
ambitioner om mere end blot at være ét ud af mange
mainstream bilmærker. Vel vidende at det ikke er en
proces der fuldføres over kort tid og at såvel
begrebet ”premium” som det, der ligger under derfor,
til stadighed er uforanderligt, har Mazda fulgt sin
egen vej, og meget tyder på at den er den helt
rigtige.
Nu har man så også erklæret, at man vil betragtes som et premium bilmærke. I
2030 sådan cirka skal målet være nået, hvordan man
så iøvrigt vil måle det. Men det betyder mindre,
fordi det netop er det underliggende, der er
afgørende.
Skyactiv lever fortsat Mazda har arbejdet med den såkaldte Skyactiv filosofi i mange år. Den
går kort fortalt ud på at optimere ud fra velkendt
teknologi, og fokus har fortrinsvis været på
drivlinerne. Det har givet god mening og det gør det
især i en verden, hvor selv købere af premium-biler
foruden veletablerede værdinormer som prestige og
brand-værdi er blevet mere og mere klar over
nødvendigheden af, også at udvise miljørigtig
adfærd.
Det praktiserer Mazda så ved at lancere en helt ny model, CX-60, en
velvoksen SUV, der er god for 327 hestekræfter, med
suveræne fartpræstationer og med mulighed for at
trække 2,5 tons. UPS! Hvad var det lige der skete
der...? Hvor var miljøansvarligheden blevet af?
Mening med galskaben Men der er mening med galskaben. For det første er der fortsat behov for
større biler, CX-60 er godt nok stor med sine 4,75
meters længde, men så stor er den heller ikke. På de
snoede portugisiske landeveje nord for Cascais vest
for Lissabon, hvor de første internationale
prøvekørsler af den nye bil fandt sted, virkede den
på ingen måde overvældende. Tværtimod var den agil
og letkørt og det sidste gjorde drivlinen sit for at
understøtte.
For det andet drivlinen hverken forslugen eller miljøfjendtlig. Bruges den
som den er skabt, er den ganske acceptabel, for
Mazda har naturligvis ikke forladt Skyactiv ideen.
Benzinmotoren er en 2,5 liters maskine, uden turbolader, som Mazda har for
vane. Men den føles som om den har en. Den er nemlig
en plug-in hybrid.
Parallelhybrid Det betyder, at den foruden den 4-cylindrede e-SKYACTIV benzinmotor, der
selv frembringer op til 192 hestekræfter, er
udstyret med en elmotor, som leverer yderligere 172
hestekræfter. Fordi de er bundet sammen som en
parallelhybrid, ender systemeffekten på de 327. Men
mest imponerende er drejningsmomentet på op til 500
Nm. Det har en klar andel i turbo følelsen og en
yderst potent motorgang. Den bil har virkelig mange
kræfter, måske til at trække anhængeren, men bestemt
også til at gennemføre hurtige og præcise
overhalinger.
Og forbrugstallet... tja, man
kan jo altid diskutere WLTP målemetoderne –
officielt kører den to tons tunge bil 66,7 km/l. Men
nok så vigtigt sikrer litium-ion batteriet en
rækkevidde på 63 kilometer, hvilket med sikkerhed
gør det langt lettere i dagligdagen at køre
elektrisk og dermed i praksis at opnå det ringe
forbrug af benzin. For én ting er benzinforbrug på
papiret en anden er forbruget i praksis. Det er
Skyactiv tænkning i praksis.
Ved testkørslerne i Portugal var der ingen mulighed for reelt at observere
benzinforbruget uden tab af batteriniveauet – det må
vende tilbage til, når bilen er landet i Danmark.
Men det er et tal, der har mindre betydning, jo mere
en plug-in kan køre elektrisk.
Skyactiv gearkasse 8-trins automatgearkassen har ingen momentomformer som i et traditionel
automatgear. I stedet benytter man en løsning med en
multipladekobling, hvor energitabet er langt mindre,
helt tro mod Skyactiv konceptet. Løsningen fungerer
fremragende og giver præcis så umærkeligt og blødt
et gearskifte som lovet.
Igangsætning
kan iblandt være lidt brutalt, men det kan ligeså
godt skyldes, at bilerne ved de første
internationale prøvekørsler var pre-produktions
biler.
Skyactiv tankegangen ligger også bag
en ny platform, hvor Mazda har valgt en langs
liggende arkitektur med et All Wheel træk, hvor
kræfterne kommer til baghjulene via en traditionel
kardanaksel. Det synes umiddelbart at være en
energiforbrugende løsning, men i praksis skaber det
et bedre samspil mellem benzin- og elmotor, uden at
man skal bekymre sig om vejbeliggenheden fordi
trækket ikke konstant ændres mellem for- og bagaksel
som i de biler, der trækker med en benzinmotor på
den ene aksel og en elmotor på en anden.
Det underbygger et andet vigtigt element ved den
nye platform. De såkaldte ”arbejds-akser” foran og
bagpå hælder begge steder bagud. Normalen er, at den
forreste hælder forud. Derved opnår Mazda på den ene
side mere agile køreegenskaber og samtidig intet tab
af stabilitet. Det skyldes ikke mindst at det
såkaldte pitching center skydes bagud, faktisk helt
bag ved bilen, hvilket er en fordel på grund af det
lave tyngdepunkt forårsaget af batteriets
lavtliggende placering.
Link til
importøren |