- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive:

KIA Stinger


Klar statement fra KIA: Stinger skal brande


Af Søren Clauding  - 6. Oktober 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KIA er den ene halvdel af verdens femtestørste bilkoncern, Hyundai koncernen. I de sidste 8 år, altså stort set siden finanskrisen, er KIA det eneste bilmærke, der har været i konstant vækst i Europa. KIA er blevet et stærkt mærke, et stærkt brand, og det skal blive endnu stærkere.

 

Analysefirmaet Interbrand, som måler værdien af alle firmabrands på verdensplan, har placeret KIA som verdens nr. 69, indenfor bilverdenen kun overgået af Mercedes og Land Rover. Det siger meget om KIA, men det siger måske især noget om den målrettede indsats, den sydkoreanske bilfabrik har gennemført, især i de 20 år, hvor mærket også har været importeret til Danmark.

 

Powerfuld GT manglede

KIA er kendt for, at bygge prisattraktive velfungerende biler i snart sagt enhver kategori. 7 års garantien er udtryk for, at fabrikken tror så meget på produkterne, at den fortsat unikke garanti ikke koster dem nævneværdigt at stå ved. Men på ét punkt manglede man at markere sig. Trods hurtige personbiler kunne fabrikken ikke tilbyde en powerfuld eksklusiv sportssedan. Det gør man ikke længere.

 

Det skal dog hurtigt tilføjes, at man som på mange andre punkter valgte andre veje. En sedan er der nemlig ikke tale om, for det udvendige bagagerum, der kendetegner en sedan, er udskiftet med en tophængt bagklap. En regulær sportshatch kan den heller ikke kaldes. Egentlig læner den sig mest op ad en BMW 4-serie Gran Coupé.

 

Eksperternes mesterstykke

Overraskende? På ingen måde. Med til at sikre succesen, har KIA nemlig haft deres egen designchef, Peter Schryer, som har en stor fortid i tysk bilindustri, hvor han designede biler for VW og Audi - og hos KIA har han gjort det så godt, at han i dag har ansvaret for alle Hyundai koncernens designs. Men også Albert Biermann, som tidligere var tilknyttet BMW og nu er chef for KIAs Vehicle Test and High Performance Development, har haft en stor finger med i spillet. Et af Biermanns seneste produkter, inden han blev hyret af KIA i 2014, er netop BMW M4.



Det er med andre ord stærke kræfter, KIA har bundet i halen på nyskabelsen, fabrikkens første af slagsen, KIA Stinger. Stinger navnet er sigende for det, KIA har skabt. Stinger er et stikkende insekt eller stikkende dyr, f.eks. en hveps, og som et kuriosum også et varmesøgende skulderbårent jord til luftmissil, som blev udviklet først i 1980erne.

 

Banetest på Circuit Mallorca

Om det var varmesøgningen, KIA forsøgte at illustrere i forbindelse med de første internationale prøvekørsler, skal vi lade være usagte. Men tanken var ikke svær at få: de fandt sted på ferieøen Mallorca, i op til 28 graders varme og for ikke at risikere, at ”missilet” skulle ramme nogle af de tusindevis af cyklende og meget varme ø-gæster, som lever livet farligt på de snoede og udfordrende bjergveje, fandt en del af prøvekørslen sted på Mallorcas ganske underholdende racerbane, Circuit Mallorca.

 

Eneste hæmsko var den guide, der af sikkerhedsmæssige grunde (formentlig er ikke alle motorjournalister lige erfarne i banekørsel), skulle føre an. Det kunne angiveligt være gået endnu hurtigere end videoen her på siden signalerer, hvis banen havde været fri. Heldigvis havde missilet gode Brembo bremser – som dog heller ikke holdt sig tilbage for at blive varme undervejs.

 

Brand-god

Men mulighederne på racerbanen var trods alt større end ude blandt cyklister og turistbusser og de efterlod et rigtig godt indtryk af KIAs nye branding indsats. KIA Stinger kører glimrende i alle drivline versioner, den underbygger KIAs statement om, at den slags biler kan de også bygge. Og så ser den brand-godt ud.

 

KIA Stinger drøner ind hos de 13 danske forhandlere, der har bestilt ialt 26 biler hjem, sidst i november/først i december i år. Bilen kommer i tre motorversioner fra 200 til 370 hestekræfter – og hvis du vil vide mere om bilen, mere end vi har pakket sammen i de to videoer...

 

...så læs mere om KIA Stinger her >>>.

 

Og vil du rigtig nørde, er det hér, du skal kikke>>>


Dieselmotoren yder 200 hestekræfter og et godt drejningsmoment på op til 440 Nm.

 


Link til importøren

Andre KIA prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Læs også:

Ny KIA sports coupé kører brand godt

 

Mere om Stinger teknikken - forbeholdt for nørder


Den nye KIA Stinger i udgaven med 255 hestes benzinmotor er efter vores opfattelse den mest harmoniske af varianterne. Se med og forstå hvorfor. Videoen kan også ses i Fuld HD.


Vi har prøvekørt den nye KIA Stinger på snoede bjergveje på Mallorca og også på ferieøens underholdende racerbane. Denne onboard video, fulgt af outboard optagelser, er fra racerbanen i den 370 hk stærke biturbo GT-version. Videoen kan også ses i Fuld HD.


 

 

Dieseludgaven har 18" alufælge som standard.

 

Der er god plads ved bagsæderne og når de lægges ned øges bagagekapaciteten fra 406 til 1114 liter.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt