- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større.


 

First Test: Jaguar XF Sportbrake

 


Jaguar spiller ud i premium-segmentet

– for store stationcars


Af Søren Clauding – 25. oktober 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med den nye stationcar-version af den næsten ligeså nye Jaguar XF styrker Jaguar sin position i kampen om eksklusiv-kunderne i premium segmentet. Den skal dyste mod tilsvarende biler fra bl.a. den markeds ledende Mercedes E-klasse, men ikke mindst imod BMW’s nye 5-serie og Volvos V90.

 

Det er et marked, som i Danmark udgør 2500 biler om året. Jaguars salgsmål for 2018 er dog mere beskedne, og man forventer, at kunne sætte nummerplader på 100 eksemplarer af den nye XF Sportbrake, som stationcar udgaven hedder. Men ikke mindst udfaldet af den aktuelle præcisering af de nye leasingregler kan få afgørende indflydelse på, om målet nås.

 

Jaguar står stærkt

Jaguar står dog stærkt, fortæller Jaguars danske landechef, Michael Lund i forbindelse med introduktionen i Danmark, som finder sted lige nu. Tidligere lå en XF i nabolaget af 15 procent over konkurrenterne i denne bilklasse, når det handlede om en så vigtig faktor som den såkaldte beskatningsværdi. Det gør man ikke længere, nu står man lige, og det er naturligvis af stor betydning.

 

Således er listeprisen for den billigste Jaguar XF Sportbrake efter afgiftsændringen først i oktober 595.000 kroner. Men endnu vigtigere: Beskatningsværdien er blot 473.776 kroner. Det har betydning for de allerfleste Jaguar kunder, for leasing-aftaler og firmabiler er klart den dominerende ”købsform” i denne bil kategori.

 

Elegant, rummelig og dynamisk

Hos Jaguar lægger man vægt på at fastslå, at trods en længde på 5 meter (på nær 5 mm), har man ikke haft som målsætning, at skabe klassens mest rummelige stationcar. Måske derfor anvendes Sportbrake betegnelsen, som ender op i en meget elegant, dynamisk og sporty udseende bil, hvis design er en af de væsentlige købsparametre.

 

Et bagagerum på 1700 liter lever dog nok op til behovet for, at kombinere det elegante med det funktionelle. Og det rummer især mulighed for at give plads for fine køredynamiske egenskaber. Sammenlignet med forgængeren er XF Sportbrake et par hundrede kg lettere (Bilen vejer nu fra 1660 kg), bl.a. fordi karrosseriet for en stor dels vedkommende er skabt i aluminium og desuden er yderst vridningsstabilt. Standard i XF Sportbrake er luftstøddæmpere på Integral Link baghjulsophænget, som sikrer uændret frihøjde, selv når man læsser bilen – eller for den sags skyld kobler en anhænger på op til et par tusinde kg bagpå.



Dur også i regn…

Vi har ved et par lejligheder haft anledning til korte prøveture i den nye XF Sportbrake, men vejrguderne har hver gang drillet, det har været temmelig vådt og det har ikke givet mulighed for en tilstrækkelig gennemgribende test af den nye bil. Vi kan dog fastslå, at den som udgangspunkt besidder alle de dyder, der kendetegner en bil i det segment. Den har væsentlig større vægt lagt på køredynamikken end f.eks. Volvo V90, men er heller ikke ukomfortabel.

 

Netop de våde veje gav dog en god idé om, at affjedringen også mestrer et godt greb i asfalten og bilen er i god balance, når vejgrebet er reduceret. I kombination med hele viften af moderne sikkerhedsudstyr, står bilen stærkt i konkurrencen. Vi er naturligvis planen inden så længe at vende tilbage med en mere indgående testkørsel af den nye bil.

 

Veludstyret

Udstyret er ikke uden betydning i denne bilklasse, og her hænger XF Sportbrake temmelig godt med. Blandt andet kan den fås med klassens vel nok største soltag på 1,6 kvadratmeter. Ønsker man ikke fuldt lys i kabinen, kan solafskærmningen køres for – i øvrigt vha. en såkaldt ”gesture control”, som indebærer, at man med en håndbevægelse aktiverer mekanismen, der henholdsvis åbner eller lukker afskærmningen.

 

Bilen har 4- zone klimaanlæg, TFT intrumentering og et 10” Touch Pro Infotaintment system. Desuden kommer bilen med et avanceret luftrensningssystem, der renser den udefrakommende luft, så der altid er ren luft i kabinen.

 

XF Sportbrake er trods sine 5 meter seks centimeter kortere end forgængeren. Men akselafstanden er øget med 51 mm - til i alt 2960 mm. Det giver bl.a. bedre benplads på bagsædet. I forhold til sedanversionen er de ydre mål næsten identiske, men forskellene er målbare indvendigt. XF Sportbrake rummer 565 liter i bagagerummet mod sedanversionens 540 liter, som altså også kan øges til 1700 liter med bagsæderne lagt ned.

 

Flere drivliner

Motorprogrammet inkluderer flere drivline-versioner. Indgangsmodellen har baghjulstræk og leveres med den velkendte 2-liters 163 hestes dieselmotor, der præsterer et drejningsmoment på 380 Nm og leverer et brændstofforbrug på blot 22,2 km/l. Den kan desuden fås med 6-trins manuel gearkasse eller automatgearkasse.

 

XF Sportbrake fås også med 180 hestes diesel, hvor man kan vælge mellem baghjulstræk eller træk på alle fire hjul. Der er desuden mulighed for 240 hk og toppen er den kraftige 300 hestes 3-liters sekscylindrede diesel med et moment på op til 700 Nm. På benzinsiden er der mulighed for en 4-cylindret 250 hestes turbomotor.

Andre Jaguar prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Læs også:

Guf for passionerede Jaguar fans >>>

 

XE i magnum format >>>


Vi går senere dybere under lakken på den nye Jaguar XF Sportbrake. Men videoen her giver et godt billede af sedan-udgaven, som med on board kameravinklen er identisk med Sportbrake versionen. Videoen viser bl.a. hvor godt et tag firehjulstrækket har i underlaget, når de 380 heste slippes løs... Kan også ses i Fuld HD.


 

 

 


Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt