- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ford Kuga Vignale er den nye premium version af den mellemstore SUV.


First World Testdrive:

Ford Kuga


Nye versioner med sport og luksus


Af Søren Clauding – 11. november 2016    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sammen med de fundamentale ændringer på den nye Ford Focus introducerer Ford også en ny og mere økonomisk 120 hestes 1,5 liters TDCi turbo dieselmotor, som erstatter den hidtidige 2-liters diesel med samme effekt. Den leveres dog kun til de forhjulstrukne biler og var derfor ikke til rådighed på de snedækkede finske veje, hvor de første internationale prøvekørsler for vores vedkommende fandt sted. Dér havde alle bilerne heldigvis All Wheel Drive, for der var sne og glatte veje i begge de to dag, testkørslerne strakte sig over.

 

Den nye motor var der ikke. Det var de to nye versioner af Ford Kuga til gengæld: En ST-Line udgave, som vi prøvede med 180 hestes turbodiesel og manuelt gear, såvel som den nye Vignale premium-serie, som vi med samme motor og men med Powershift automatgear fik lejlighed til prøve, i sneen, ikke mindst.


180-hestes dieselmotoren er en fremragende maskine.


Dækvalg og affjedring

ST-Line udgaven har lagt scene til vores on-board video fra testkørslerne og den udmærker sig foruden ved en række kosmetiske sportslige opgraderinger oven i den hidtidige top-version ”Titanium” også ved at være sænket 10 mm. Det ville under normale omstændigheder give en mere fast affjedringsoplevelse, men da man fornuftigt nok havde fravalgt de 18” eller 19” fælge, som ellers hører til på en ST-Line og i stedet udstyret den med 17” fælge med vinterdæk, kompenserede det for den strammere affjedring – egentlig en ganske god løsning! ST-Line har også en mere direkte styring.


Mindre fælge end de normale på ST-Line udgaven - det var ret godt...


Det er første gang, at en Kuga også kan leveres i en Vignale-version. Vignale er Fords luksuslinje, der også ligger over Titanium men går en anden vej end ST-Line, og desuden giver kunden en række andre fordelen med i købet.

 

Vignale fordelene

Bilen er som sådan ikke bare mere lækker i sin indretning, f.eks. med lyse lædersæder, men købet inkluderer også særlige forhold i forbindelse med service, f.eks. afhentning af bilen, når den skal på værksted, et slags klubmedlemskab, der har eksklusive tilbud om f.eks. VIP-service ved koncerter og anden underholdning, fri vask m.v. Det har som sådan ikke meget med selve bilen at gøre, men er naturligvis et salgsargument, som appellerer til de bilkøbere, der gerne vil behandles endnu bedre.


 


Hvad køreegenskaberne angår, er Vignale versionens affjedring mere tilgivende og den har ”normal styring”, hvad der især på fedtet underlag er en fordel.

 

Det øvrige udstyr

En række elektroniske hjælpemidler er enten standard eller kan tilkøbes, alle i seneste og forbedrede udgaver: Elektronisk parkeringshjælp, Cross Traffic Alert og Active City Stop virker helt op til 50 km/t mod tidligere 30 km/t.

 

Bi-Xenon forlygter er også en option ligesom ratvarme, elektrisk bagklap, nøglefri adgang og start, panorama soltag,

 

Som et kuriosum i de nye Kuga modeller er sædernes betræk (ikke lædersæderne) fremstillet af forarbejdede genbrugte plasticflasker. Det er ikke til at se det, heller ikke selvom man ved det…


Link til importøren


Andre Ford prøvekørsler – find dem hér >>>

 

Læs også: Forbedret i enhver forstand >>>

 

Læs også: Fords eventyrlige testkørsler >>>


On-board i den nye Ford Kuga ST-Line, langt ude i en finsk skov på en ø i skærgården. Videoen kan også ses i Fuld HD på YouTube.


En svag opgående sol og sneen vælter ned. Et eventyrligt vintervejr satte præg på prøvekørslen af den nye Ford Kuga - her i Vignale udgaven.


Hurtige fakta om den nye Ford Kuga


Introduktion i Danmark sidst i november 2016

 

Varianter:

 

Benzin:

1,5 EcoBoost, FWD, 120 hk, 16,1 km/l, 6M/T Trend: kr. 299.990

1,5 EcoBoost, FWD, 150 hk, 16,1 km/l, 6M/T Titanium: kr. 347.670

1,5 EcoBoost, FWD, 150 hk, 16,1 km/l, 6M/T ST-Line: kr. 357.060

1,5 EcoBoost, AWD, 182 hk, 13,5 km/l, PS6 aut. gear Vignale: kr. 465.190

 

Diesel:

1,5 TDCi, FWD, 120 hk, 22,7 km/l, 6M/T. Trend+: kr. 329.990

1,5 TDCi, FWD, 120 hk, 20,8 km/l, PS6 aut. gear. Trend+: kr. 345.020

1,5 TDCi, FWD, 120 hk, 20,8 km/l, PS6 aut. gear. ST-Line: kr. 411.210

2,0 TDCi, FWD, 150 hk, 21,3 km/l, 6M/T. Titanium: kr. 397.880.

2,0 TDCi, AWD, 150 hk, 19,2 km/l, PS6 aut. gear. Titanium: kr. 455.470.

2,0 TDCi, AWD, 180 hk, 19,2 km/l, PS6 aut. gear. Titanium: kr. 474.920.

2,0 TDCi, AWD, 180 hk, 19,2 km/l, PS6 aut. gear. ST-Line: kr. 484.310.

2,0 TDCi, AWD, 180 hk, 19,2 km/l, PS6 aut. gear. Vignale: kr. 508.750.

 

Længde: 4,53 meter.

Bagagekapacitet: 456-1603 liter

Anhængervægt (Diesel - AWD): 2100 kg.


 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt