Det er helt klart designet og udstrålingen, der er
det umiddelbart mest fængende ved den nye Citroën
C3. Selvom fabrikken har arbejdet sig mere mod
midten og gjort bilen ”mindre anderledes” end
storebror C4 Cactus, har man alligevel opnået et
design, som gør bilen anderledes – end
konkurrenterne. Men man har også tænkt på teknologi,
og inkorporeret temmelig mange moderne teknologiske
løsninger i den samlede pakke.
Hvad det anderledes angår, har man på den ene side
overført de karakteristiske ”airbumps” fra C4 Cactus
til C3 designet, men man har gjort dem valgfri. Det
er nemlig ikke alle potentielle Citroën kunder, der
synes at airbumps er det ottende vidunder i
bildesign.
Store hjul giver god kørekomfort
Til gengæld har man involveret andre elementer, som
er usædvanlige i kompakte biler, f.eks. 16” fælge og
temmelig store hjul. På samme måde som airbumps ikke
alene har til formål at gøre bilen visuelt
anderledes, men også har en vis beskyttende funktion
som en slags side-kofanger, har de store hjul også
en komfortfunktion, simpelthen fordi store hjul gør
kørslen over mindre ujævnheder mere komfortabel.
Desuden har man ændret på støddæmper
konfigurationen, så de to vigtige
affjedringselementer supplerer hinanden. Formentlig
derfor har man opnået så komfortable køreegenskaber,
uden at bort eliminere vigtige sikkerhedsmæssige
elementer som retningsstabilitet, balance og
styrepræcision.
Man er oven i købet på vej med yderligere
forbedringer på støddæmper teknologien – det bliver
ikke til at få armene ned, fordi de løsninger i den
grad understøtter moderne menneskers krav om
komfortabel mobilitet.
Kabinen er bemærkelsesværdig
I kabinen er sædedesignet i sig selv
bemærkelsesværdigt. Det er kopieret fra C4 Cactus og
der er godt, for de lidt kantede, men godt polstrede
sæder giver god understøttelse og vil passe til de
fleste menneskers kropsfacon.
Instrumenteringen er overskuelig og mange funktioner
er i topversionen Feel+ indbygget i den 7” store og
letlæselige skærm i midterkonsollen. Der er tale om
en berøringsskærm med de fordele og ulemper, det nu
giver, men en absolut fordel er det, hvis man har
navigation tilknyttet skærmen, at kunne zoome ind og
ud på samme måde, som man gør det på sin
smarttelefon.
Indbygget kamera
En sjov detaljer er det indbyggede, fast
installerede kamera, som kan fotografere det, der er
foran bilen i kraftig vidvinkel og øjeblikkelig
sende optagelserne videre til smarttelefonen,
hvorfra man kan formidle dem, som man nu ønsker, på
sædvanlig måde.
Teknologien inkluderer 3D navigation, med
stemmestyring, bakkamera, blindvinkelalarm og
vejstribealarm, der fungerer ved hastigheder over 60
km/t.
|