|
En af de vigtige årsager til, at 24-timers Le Mans
fastholder den unikke status i motorsporten, er
arrangørernes evne til kontinuerligt at fastlægge
reglementer, der muliggør spænding på ethvert
niveau. Gennem nogle år har man opereret med fire
klasser samt en evolution-klasse uden for den
officielle klassificering.
Hvad sidstnævnte angår, er det hér, vi har set biler
som de trekantede Delta-wings, og denne gang er der
en enkelt deltager i form af OAK-Racings
Morgan-Nissan. I år har den kategori ikke den store
betydning.
LM P1:
LM P1 er top-kategorien for de hurtigste
racersportsvogne. Det er specialbyggede
sportsprototyper og hér finder vi fabriksbilerne fra
Audi, Porsche og Toyota. Alle tre er hybridracere,
men de er baseret på hvert deres tekniske koncept.
Porsches racer hedder fortsat 919 Hybrid og
er udrustet med en kompakt langs-liggende 2-liters
V4 turbo benzinmotor, kombineret med elmotor fortil.
Audis racer hedder tilsvarende fortsat R18
e-tron quattro og man satser igen på en 6-cylindret
4-liters V6 turbodieselmotor og elmotor fortil. Men
man er gået væk fra den hidtidige hybridløsning med
et såkaldt flywheel og en superkondensator til en ny
batteri-variant, der ligner Toyotas system.
Toyota har bygget en hel ny bil, fra ende til
anden. Bilen er derfor døbt TS050 Hybrid. De har
erstattet den hidtidige 3,7 liters sugemotor med en
ny 2,4 liters V6 turbo benzinmotor og har udskiftet
deres batteriteknologi med et batteri, der i
princippet er identisk med det, man finder i de
serieproducerede Toyota hybridbiler.
Ens biler – men på hver deres måde
Fælles for de tre fabriksbiler (der er tilmeldt to
af hver) er, at de har firehjulstræk, baseret på
hybridteknologien. Forbrændingsmotorerne yder i
nabolaget af 500 hestekræfter (lidt mere for Audi
dieselen) og hybridteknologien muliggør en samlet
effekt på helt op til 1000 hestekræfter.
Reglementet begrænser dog brugen af elkraft, så
dieselbiler kun må anvende 6 MJ pr. omgang mens
benzinbilerne må anvende 8 MJ. Det er herefter op
til, og det er en stor del af udfordringen, at
anvende den såkaldte motor-mapping, altså variabel
motorstyring over en omgang, til at sikre den
optimale effekt og dermed udnyttelse af de
elektriske kræfter, sving for sving.
Et par hurtige fartspecifikationer: 0-100 km/t
klares på i nabolaget af 2 sekunder og de 200 km/t
nås på under 5 sekunder. Topfarten er omkring 350
km/t.
Der er i alt ni biler til start i LM P1 klassen og
hér finder man kørere som Porsches Mark Webber,
Audis Loïc Duval og Lucas di Grassi, Toyotas
Sébastien Buemi og Stéphane Sarrazin og ikke mindst
Rebellions Nicolas Prost, Nick Heidfeld og
Nelson Piquet jr.
LM P2:
Klassen er vokset til at være den største i Le Mans
med ikke færre end 23 deltagere. De allerfleste
biler er udstyret med Nissan motorer, og det er ikke
mindst interessant set i lyset af, at Nissan har sat
deres LM P1 projekt fra i fjor på standby, udskiftet
ledelsen og har erklæret, at man måske er med i LM
P1 i 2017.
De sidste i denne verden, undertegnede skal ytre sig
om, er favorit status’en i LM P2. Men i klassen
finder man erfarne og meget hurtige kørere som René
Rast, Nicolas Minassian, Giedo van der Garde, Bruno
Senna og Jeroen Bleekemolen. |
