|
Årets 24-timers Le Mans bliver ikke alene spændende,
fordi dysten mellem bilgiganterne Audi, Porsche og
Toyota fortsætter for fuld udblæsning – og der er
otte danskere til start, alle med reelle
vinderchancer. Men med færre biler hos hvert af de
tre top-teams og faresignaler om, at holdbarheden er
presset til det yderste, kan løbet meget let gå hen
ikke blot at blive tabt i pitten, men måske også
vundet derinde. Racerløb vindes ikke nødvendigvis
altid ude på asfalten…
Scenariet ser sådan ud:
Porsche kom tilbage i Le Mans i 2014 og var
konkurrencedygtig fra begyndelsen. I 2015 kørte den
sagnomspundne tyske sportsvognsfabriks 919 Hybrid
først over målstregen og satte dermed de sejrvante
racerbiler fra søsterfirmaet, Audi, effektivt på
plads. Og Toyota måtte indse, at selvom de som
regerende verdensmestre havde forbedret deres biler
med, populært sagt, et par sekunder pr. omgang, var
det det ikke nok, for Porsche og Audi havde
forbedret endnu mere og Toyota måtte lide den tort,
trods VM-titlen endnu ikke at have sikret sig sejren
i verdens mest berømte motorløb.
Frem til 2016 sæsonen er citronen blevet presset
yderligere. Toyota har indhentet de to tyske
kolleger (Toyota racerne bygges som bekendt i Köln)
på rå fart og Audi er så tæt på grænsen, at de fik
fradømt sejren i årets første VM-løb på Silverstone,
simpelthen fordi de overskred den – vinderbilens
minimale frihøjde var ikke blevet overholdt. Alt
imens Porsche, efter at have oplevet problemer i
årets 2. VM-afdeling – den sidste til dato – hvilket
kostede dem sejren, har valgt at gå tilbage til den
hybrid-batteriløsning, som de vandt Le Mans med i
fjor, simpelthen for at være sikker på, at det ikke
er dén fejl, der sætter dem ud af spillet.
Toyota har genvundet farten
Toyota er også presset på pålideligheden. Nu har de
farten og førte 2. VM-afdeling, som fandt sted på
den udfordrende og meget hurtige Spa-Francorchamps
racerbane i de belgiske Ardenner-bjerge. Men de
udgik med begge biler af tekniske årsager (som de
klogt nok ikke endnu er kommet med en officiel
udmelding om hvad var), og løbet i Belgien var kun
seks timer langt.
I Spa var Audi først over målstregen og denne gang
med en legal bil, men Audi var ikke hurtigst. Det
var på et lignende grundlag, de vandt Le Mans i
2014, men måske også på det grundlag, at de tabte
løbet i 2015, og Toyota: De skal bare have tingene
til at holde, nu de fartmæssigt er blevet
konkurrencedygtig, men ”bare” er bestemt ikke bare
”bare”.
To biler fra hver fabrik
Toyota har hidtil klaret sig med to biler i Le Mans
– men det har de så heller ikke fået nogen sejr ud
af, mens Audi og Porsche er mødt op med tre. I år
har de to indfødte tyske bilmærker valgt at gå
Toyota-vejen og også kun stille op med to. Det er
givetvis godt for den lidt trykkede koncern-økonomi,
oven på dieselskandalen, der eskalerede sidste
efterår, og det bringer under alle omstændigheder
mere konkurrence ind i 24-timers løbet, for der vil
da være mindst to bilmærker på den attraktive
præmieskammel, når løbet flages af søndag efterdag
klokken 15.
Rebellion på podiet
Det har det, sjældent udenfor motorsportskredse
omtalte Rebellion Racing Team allerede i løbet på
Silverstone fordel af, for efter Audi racernes
diskvalifikation, rykkede de op på 3. pladsen og det
samme gentog sig på Spa, da de tre fabriksteams fik
problemer. Det var dobbelt godt, for en af de
vigtige spillere på leverandør-markedet, Dunlop, har
besluttet sig for at øge deres engagement i
sportsvognsracing. De leverer nu ikke alene dæk til
de lidt langsommere LM P2 racerbiler men også til
netop Rebellion-teamet i LMP1, og et par
podieplaceringer i de første to VM-afdelinger op
imod dominerende fabriksteams er ikke at kimse af. |
