|
Renault er god til at bygge
elbiler og også til at bygge biler med andre
teknologier, fx hybridbiler. Sidstnævnte smitter af
på Dacia, der måske nok er kendt som Renaults
billigmærke, men i den senere tid er blevet løftet
klasser op. Så da vi over et par efterårs-uger
skulle producere indholdet til en række
rejseprogrammer, og muligheden bød sig for samtidig
at langtursteste en Dacia Bigster Hybrid, slog vi
omgående til.
Rejseprogrammerne vender vi
tilbage til henover november måned, dels som
regulære ”radioprogrammer”, dels som en serie af
mini-podcasts, der er bygget op over et road-trip i
vores sydlige naboland. Nærmere bestemt området
omkring Frankfurt am Main og den måske mest
betagende af alle de tyske floder: Mosel med
tilhørende flere tusinde år gamle byer som Trier,
Bernkastel og Koblenz – og byder på en enestående
vintradition.
Vi kendte den i forvejen
Bilturen kan vi imidlertid
godt løfte sløret for nu, for vi havde allerede i
foråret stiftet bekendtskab med den nye Dacia
Bigster på varierede landeveje i området nord for
Marseilles i Frankrig (læs
om vores internationale prøvekørsel af Dacia Bigster
Hybrid hér >>>). Så vi vidste den var god, især
til formålet. For én af fordelene ved at køre en
langtur i en bil, fremfor at tage med fly eller
anden offentlig transport, er at man har plads til
en langt større bagage.
Hvis der altså er plads i
bilen, og det kan man på ingen måde klage over i en
Dacia Bigster. Bagagerummet er stort, over 600
liter, og lægger man bagsæderne ned, øges
bagagekapaciteten til næsten 1,9 kubikmeter. Det
kræver så lige, at man ikke skal bruge bagsæderne
som siddepladser. Skal man det, kan
bagsædepassagererne glæde sig over, at der er god
benplads og godt udsyn, så man kan nyde en anden
fordel ved en biltur: Oplevelsen på tæt hold af
landskabet og bymiljøerne undervejs.



Panorama soltag er
standard
Dacia har oven i købet
udstyret den ”Extreme” version af Bigster, som vi
kørte, med panorama-soltag. Ikke blot et glastag men
ét, der kan åbnes fortil, hvilket giver en let og
lys (og luftig, hvis man vil) atmosfære i kabinen.
Vil man af med ovenlyset, er der et lysgardin, man
kan trække for. Det hele styres elektrisk og er en
løsning, som en række af tidens elbilproducenter
kunne lære af.
Og a-pro-pos el. Hvorfor
valgte vi en selvopladende såkaldt fuld hybrid i
stedet for en elbil, når nu vi tager udgangspunkt i
det elektrisk dedikerede Dannevang? Jo, vi
overvejede det og undersøgte mulighederne. Men det
viste sig hurtigt, at bortset fra en noget hullet
dækning på det tyske autobahn-net, var
lade-mulighederne på vores biltur ganske beskedne.
Ofte var opladning på lynladere temmelig kostbar,
men mest af alt: Vi havde et ønske om, at det var
oplevelserne, der skulle styre vores tur og rute, og
ikke mulighederne for opladning.
Skarp tidsplan
I praksis, når man
gennemfører en sådan produktionstur, er mødeaftaler
ret skarpe, og det er galt nok, hvis der opstår kø
og/eller omkørsel på motorvejsnettet. For en
omkørsel leder ikke nødvendigvis forbi stribevis af
ladestandere. Så uden de velkendte dråber i tanken,
som måske endda stammer fra de danske eller norske
olieboringer i Nordsøen, var projektet hurtigt dømt
ude.
Dermed ikke sagt, at man
ikke kan gennemføre en Europa-tour i en elbil. Men
udfordringerne er åbenlyse. Om det bliver bedre, må
tiden vise, men selv med blikket rettet et stykke ud
i den urolige og uforudsigelige fremtid, virker det
som om, at en bil som Dacia Bigster er ideel til den
lange tur, og også på den lidt længere bane.
Benzinøkonomisk
Og så er en Bigster i øvrigt
ret miljøoptimal, taget i betragtning, at der er
tale om en mellemstor til stor SUV. Vi kørte 17-18
km/l – inklusive hurtig autobahn-kørsel, når vejret
tillod det. For efterårsvejret gjorde undervejs sit
til at afdække Bigsterens kørefærdigheder på tør og
våd vej, iblandt rigtig våd og ind imellem også med
vindstød af stormstyrke. Til trods for den store
frihøjde på 22 cm rørte det ikke Bigsteren før man
nærmede sig de 170 km/t, og er vejen våd, er det
under alle omstændigheder dumt at køre så hurtig,
simpelthen på grund af manglen på vejgreb og risiko
for aquaplaning.

215/60-18 aluhjul er
standard.
Så for os var en hybridbil
helt klart det rette valg. Med udgangspunkt på
Sjælland var det oplagt også at afprøve Scandlines
nye plug-in hybrid færger, som sejlede trods
efterårsstormen og forbavsende nok uden de helt
store besværligheder. Scandlines overvejer i øvrigt
muligheden for opladning af biler undervejs, men så
langt er man ikke endnu. Det sparede ikke desto
mindre 300 kilometer t/r i forhold til turen over
Storebælt.
Avanceret drivline
Bigster Hybrid er udrustet
med en avanceret hybriddrivline fra Renault, som er
med til at sikre den fine benzinøkonomi.
Størstedelen af tiden kører Bigsteren elektrisk vha.
det 1,4 kWh litium-ion batteri, der trækker to
elmotorer. Det betyder, at den er ret støjfri når
det gælder motorstøj, også når benzinmotoren
beslutter sig for at hjælpe til eller at sikre
strømniveauet på hybridbatteriet.

Når speederen bankes i bund,
så brummer den, men det gør de fleste biler, og vil
man nyde køreturen langs Mosel eller køre rundt i
den pulserende Frankfurt bymidte, er det ikke
rigtigt et tema. Hvad lyd fra hjulophæng og
luftstrøm angår er den beskeden, hvilket langt hen
ad vejen kan tilskrives de ekstra tykke sideruder,
som Bigster er født med.
Masser af kabineplads
I kabinen er der masser af
god plads. Forsæderne får ikke førstepræmie for
siddekomfort, men det var ikke et problem på
langturen. Selv ved en lavtstående efterårssol, som
engang imellem besluttede sig for at stråle, var der
stort set ingen generende reflekser i kabinen, og
der er mange gode fralægningspladser, foruden det
traditionelle handskerum af typen, hvor indholdet
bliver derinde, selvom man åbner det.

10,1” skærmen leverer gode
billeder, både fra bakkameraet og navigationen.
Menuen er ret overskuelig, og en række funktioner
kan betjenes via eksterne tangenter, hvis funktion
kan følges på skærmen. Det gør det enkelt at betjene
sig af skærmen undervejs. Dog er den vinklet lidt
mod føreren, hvilket ikke er optimalt, hvis
medpassageren skal betjene den.
Bekvem og funktionel
2-zone klimaanlæg er herligt
på en kølig efterårsmorgen, og så har man sædevarme
og ratvarme – samt varme også i forruden, hvad også
er en stor sikkerhed, når vejret driller.
Mobiltelefonen kan oplades trådløst og så har
Bigster en fordel, som især med bagage i bilen er
stor: Sideruderne bagtil er mørktonede, så det er
meget vanskeligt at se, hvad man måtte have
efterladt på bagsædet.
Ude bagtil kan bagagerummet
dækkes af et blødt gardinagtigt dækken, som kan
åbnes i to step, og den justerbare bund kan også
deles og placeres som rumadskillelse i en række
positioner, tilpasset ens aktuelle behov. Bagklappen
var på testbilen elektrisk, men en sådan udløser en
merpris om end på beskedne 6000 kroner. Dem bør man
ofre, og også glæde sig over, at den nøgleløse
betjening fungerer via et nøglekort, som ikke fylder
meget i lommen. Når man forlader bilen, låses den
automatisk, når man altså husker at tage nøglekortet
med ud.
Pris og værdi
Det springende punkt vil for
mange mennesker måske være listeprisen. Den
billigste Bigster koster 340.000 kroner, og den
prøvekørte Extreme version (uden el-bagklap) er
prissat til 370.000 kroner. Sammenlignet med, hvad
ikke mindst kinesiske elbiler falbydes til i Danmark
for tiden, er det mange penge. Men friheden ved at
kunne fylde bilens energilager op på få minutter på
tankstationer, som der ude i Europa fortsat er mange
af, og hvor der næsten altid er en ledig
benzinstander, er i sig selv værdifuld.
I Tyskland går salget af
elbiler meget langsomt, og samme tendens gælder
størstedelen af de europæiske lande syd for den
danske grænse. Men i det sydlige udland er det
typisk også beskedent, hvad man opnår af
statstilskud for at holde prisen nede på elbiler. I
Danmark er politikerne gået all-in for at booste
salget af elbiler, mens en elektrificeret bil som
Dacia Bigster Hybrid fortsat udløser en klækkelig
afgift til statskassen.
I udlandet har de ikke rigtig noget at tage af, og
formentlig derfor vejer ulemperne ved elbiler i
kombination med typisk meget længere strækninger ret
tungt. Om det ændrer sig, vil tiden vise, men det er
tankevækkende, at virksomheder som Hyundai, Toyota
og Dacia scorer omkring Top-10 i det tyske bilsalg,
og også, at Dacia ligger lige i baghjulet på de to
asiatiske bilmærker, som på samme måde lukrerer på
den stærkt udviklede hybridteknologi.

På udturen stod Bigsteren solidt plantet på
vogndækket med vindstød af orkanstyrke på Østersøen.
På hjemturen viste vejrguderne sig fra en helt anden
side: Det må kaldes dansk efterårsvejr.
 |