Der er mange gode grunde til
ikke alene, at lade sig nøje med et kortvarigt møde
med en ny bil ved de første internationale
testkørsler, men siden også at gå under lakken på
dem over lidt længere tid og under hjemlige
kørselsforhold – og be- eller afkræfte den første
oplevelse. Hvad den nye Renault Mégane E-TECH
Electric angik, havde den hjemlige test endnu et
formål: Brostensprøven.
Indrømmet, det er ikke en
”officiel” testform. Men fordi elbiler er så tunge,
og deres hjulophæng i den grad bliver sat på prøve,
er det én måde, hvorpå man stresse bilens hjulophæng
og se om den kan klare mosten. Det har vi gjort før
og det skulle Mégane E-TECH selvfølgelig også
igennem.
Fortsat mesterlig
Fordi det første
helhedsindtryk var ualmindelig positivt. Vi holdt os
ikke tilbage fra at kalde bilen et mesterstykke. Og
den vurdering blev der ikke rokket ved i den danske
city-test, der i vidt omfang blev afviklet på de
københavnske gader – med og uden brosten. Det var
også positivt, for om noget er netop bykørsel det,
der i særlig grad retfærdiggør elbiler.
I bytrafikken kører man ikke
særlig hurtig, så der bruges ikke så meget energi
(pga. elmotorens særlige karakter med maksimalt
drejningsmoment fra første motoromdrejning) og der
er store muligheder for ustandseligt at opsamle
bevægelsesenergien, når hastigheden sættes ned.
Er mange kræfter nonsens?
Men hvad så med de 220
hestekræfter, der kan trækkes ud af Méganen’s
elektrisk exitede synkron elmotor? Giver de mening
ved bykørsel?
Det hurtige og reelle svar
er: Nej. Man kan glimrende klare sig med en mindre
kraftig motor. Men udenfor byen er kræfterne nu
meget rare at have, og de er trods alt ikke
voldsomme i forhold til, hvad visse andre
elbils-producenter har givet sig ud i.
Men bruger den så ikke mere
energi? Nej, ikke nævneværdigt i hvert fald. Det
hænger sammen med, at man jo ikke bruger de op til
220 hestekræfter, før man pisker afsted tæt på de
160 km/t, som topfarten er opgjort til. Og det gør
man vel forhåbentlig ikke i Danmark…
Så vælger man Eco-mode,
leverer drivlinen en behagelig og tilstrækkelig
omdrejningsvillighed. Og da 50 km/t nås på 3,5
sekunder, når det gælder, er man bestemt ingen sinke
i trafikken (og på tilkørselsvejene til motorvejene
kan man nå 100 km/t på 7,5 sekunder. Ja, det kan man
for så vidt også andre steder, det er bare sjældent
man må).
Brostensprøven
Og så var der
brostensprøven. Mégane E-TEC Electric vejer godt
1600 kg. Det er ikke nær så tungt som mange også
større elbiler, der let passerer 2,2-2,3 tons. Det
er en fordel for den 4,21 meter kompakte franske
elbil. Med 215/45-20 hjul har bilen også lettere
ved, populært sagt at køre fra brostens-top til
brostens-top. Vejgrebet er da ret minimalt og næsten
ikke eksisterende, når stenene er våde, men
affjedringskomforten er forbavsende god – til trods
for den lave dækprofil og den deraf følgende
minimale affjedring i dæksiderne.
De øvrige kvaliteter ved
Mégane E-TECH Electric er indgående beskrevet
tilbage i februar, baseret på prøvekørslen dengang
på sydspanske bjergveje. Den beskrivelse holder
stadig vand. I Danmark skal man så sætte hvad man
får i forhold til, hvad man giver. Og med blot en
smule ekstraindkøb krøb den dansk indregistrerede
franskmand op på 400.000 kroner.
Den samlede pakke
Sat i forhold til bilens
størrelse er det mange penge. I forhold til dens
køreegenskaber er det noget mere fordelagtigt.
Udstyrsmæssigt savner den ingenting. Men det er nok
den samlede pakke, man skal falde for.
Hvad vi kan fastslå er, at
den egner sig glimrende også til bykørsel. Og glem
så ikke, at 130-hestes versionen med højere udstyr,
458 kilometers rækkevidde og lavere elforbrug kan
fås for 355.000 kroner – og den allerbilligste
Mégane Electric er blot prissat til 310.000 kroner.
Så begynder det for alvor at ligne noget.
|