Allerede i forbindelse med de
første internationale prøvekørsler fastslog vi, at
130-hestes udgaven af den helt nye Renault Captur
føltes mere harmonisk end versionen med 155
hestekræfter. Det blev bekræftet for nylig, da vi
prøvekørte Captur med 130 hk på danske landeveje.
Men den kraftige udgave skulle have en ekstra chance
– den er nemlig ret hurtig.
Grunden er ikke mindst, at
prisforskellen er så beskeden, at alene muligheden
for at få 25 ekstra hestekræfter for blot 7000
kroner bør trigge enhver, der er født med blot en
smule fart i blodet (det er undertegnede, hermed
fastslået…). Så den ekstra chance fik den. Både på
danske veje, men især ved topfart på en tysk
Autobahn, hvor det ikke er så umiddelbart
indlysende, at den vil gøre sig godt. Men det gjorde
den – se selv on-board videoen her på siden og få
det bekræftet.
Egentlig ville det være nemt
sluppet, blot at henvise til videoen, men bilen skal
også have en serie skrevne ord med på veje. De
kommer hér:
Topfart
Topfarten er 202 km/t,
hvilket er 193 km/t hurtigere end 130 hk versionen.
Det er naturligvis en forskel. Men uden, at have
forsøgt sig med andet end dansk motorvejsfart med
den ”lille” udgave, er der ingen tvivl om, at
trækket ved høje motoromdrejninger omkring
max-effekten på de 155 hk er dér, hvor forskellen
mærkes.
Med 130 hestekræfter som
maksimum nås de 100 km/t på 9,6 sekunder. Med 155 hk
klarer man det ét sekund hurtigere. Godt hjulpet af
7-trins dobbeltkoblingsgearet. Men da er man kun et
kort øjeblik i nærheden af mereffekten. Det er ikke
tilfældet ved topfart. De 155 hk leveres nemlig ved
5500 omdr./min, hvorimod de 130 hk leveres ved 5000
omdr./min. og mon ikke, den kraftige af motorerne
ved samme omdrejningstal, altså de 5000, også
leverer omkring 130 hk. Men den kan presses højere
op i omdrejninger = flere heste = højere fart. At
det ikke sker proportionalt, har ikke mindst noget
med den voksende luftmodstand at gøre.
Luftmodstanden
gør sit
Netop luftmodstanden er en af
grundene til, at Captur ikke nødvendigvis ville gøre
det godt ved høj fart. Dens frihøjde på 17,4 cm
sender mere luft ind under bilen end hvis den havde
været en almindelig flad personbil. Den er også
omkring 10 cm højere end en sådan. Men en meget stor
del af en bils luftmodstand skabes under bilen,
fordi dér er den trods bundplader og aerodynamiske
specialløsninger ganske enkelt langt mindre glat end
ovenpå, på det smarte karrosseri.
Hjulkasser, motorrum,
hjulophæng osv., alt sammen bremser luften. Derfor:
Jo lavere frihøjde, jo mindre luftmodstand og
omvendt. Og oven i det er karrosseri-formen på den
trods alt også forholdsvis korte bil heller ikke
optimal.
Rimelig komfortabel
Alligevel har Renault
designerne fået skabt en bil, der uproblematisk
kører over 200 km/t og ikke engang er særlig
ukomfortabel. Fjedrene er strammet lidt op, men ikke
urimeligt meget, og når man kører hurtigt, er
affjedringskomfort mindre vigtigt, simpelthen fordi
opmærksomhedsniveaet er mere krævende – så glemmer
man nærmest, at affjedringen er lidt strammere og
glæder sig i stedet over det gode vejgreb fra de 215
mm bredere 55 procent lavprofildæk på 18”
alufælgene.
Som sådan er harmonien på
plads, også med 155 hestekræfter på forhjulene. Man
skal blot finde de rette udfordringer til bilen.
Betyder det så, at man skal
afholde sig fra de 155 hestekræfter, hvis man ikke
har ambitioner om at køre 202 km/t og lidt til
(viste vores eksterne navigator, som måler farten
meget præcist GPS). Nej. for netop det forhold, at
bilen kun er lidt strammere, gør at den er glimrende
også til daglig brug.
God med vægt
Og vælger man fx, at fylde
Capturen med passagerer og proppe det store
bagagerum på fra 422 til 1275 liter til
bristepunktet, er en lidt strammere undervogn heller
ikke af vejen. Man må desuden trække en anhænger på
1,5 tons, også den egenskab har glæde af en lidt
strammere undervogn. Og mon ikke mange bilejere vil
være animeret til, at bruge kræfterne, når man nu
har dem, og have lidt sjov ud af det – det er ret
sandsynligt. Animeret bliver man i hvert fald gennem
en direkte og hurtig speederrespons, det helt lever
op til motorens mange kræfter.
Sidst, men for mange ikke mindst: benzinøkonomien
for de to versioner er helt den samme, hvilket siger
mere om målemetoderne end om forskellen på
motorkonfigurationerne. Hvis man bruger de mange
kræfter, garanterer vi for én ting: Så holder
forbrugstallet ikke i praksis…
|