En hybridbil har stor styrke ved blandet kørsel og i
bytrafik. Det har verdens uden sammenligning førende
producent af hybridbiler, Toyota, for længst
dokumenteret. Ikke mindst de selvopladende
hybridbiler, hvor man er uafhængig af en
stikkontakt, men stadig har fordelen af at kunne
omforme bilens bevægelsesenergi til strøm på
hybrid-batteriet, er yderst alsidige.
Men hvordan er det ud, hvis man kører på
langtur, og bilen oven i købet ikke aerodynamisk er
den mest velegnede? Vil man have glæde af
hybrid-teknikken, eller lide begejstringen et frit
fald, når man slipper hybridbilen ud på en tysk
Autobahn ved topfart? Det satte vi os for at
undersøge.
Øko-målsætning
Med det ikoniske Le Mont Saint Michel med dets
nyudviklede ultra moderne øko-system til bevarelse
af klippeøens unikke karakter som mål (hvilket
passede godt til bilens miljøegenskaber), sendte vi
en Toyota RAV4 Hybrid ned ad de tyske motorveje,
gennem det franske motorvejsnet, rundt ad de
naturskønne provinsveje i Bretagne og holdt i sagens
natur godt øje med kørselsmønster og benzinforbrug.
Inden Toyotaens markante front for alvor blev drejet
mod nord, var der blevet tilbagelagt omkring 2500
kilometer - en noget anden oplevelse end
testkørslerne på det danske vejnet eller de kompakte
ruter, som en “First World Testdrive” typisk giver
mulighed for.
Toyota RAV4 er 5. generation af en af verdens
første SUV’er. Hybrid-versionerne har eksisteret i
flere år, og RAV4 Hybrid kan også fås uden hybrid,
men med sigte på miljøet er hybrid-udgaven den mest
interessante. Dels fordi den selvopladende hybrid
drivline i sin nyeste udgave er temmelig potent
(systemeffekt: 218 hk), og dels fordi Toyota i dag
gør det muligt, omend alene med den firehjulstrukne
udgave, at køre med en anhænger på op
til 1650 kg. Det kunne den tidligere RAV4 Hybrid dog
også, og den egenskab har man heldigvis bibeholdt i
den nye udgave.
Forhjulstræk er ikke dumt
Vi havde lejlighed til, at stifte bekendtskab med
RAV4 Hybrid ifm. de første internationale
prøvekørsler og har beskrevet mange af bilens
detaljer dér (læs
mere om Toyota RAV4 Hybrid hér >>>). Meget af
det forbigås derfor i disse spalter. Men der er dog
en vis forskel på bilerne fra dengang og den, vi
kørte langturen i:
Den aktuelle version havde forhjulstræk, hvad der er
en økonomisk fordel, når bilen skal købes, og også
er det, når den skal køres. Ejerafgiften er lavere
med forhjulstræk, benzinforbruget ligeså - men
indrømmet, firehjulstrækket ville være en fordel,
hvis man ville begive sig ud på strandbunden omkring
Le Mont Saint Michel. Men det må man alligevel ikke,
og på Fanø går det nok uden. Iøvrigt har RAV4 en
vadedybde på 50 cm - den har vi ikke afprøvet.
Varieret fart oplader batteriet
Ved topfarten på 180 km/t er benzinforbruget ikke
påvirket af hybrid-teknologien. Men det er det, i
samme øjeblik farten sættes ned, og det sker
ustandseligt, når man begiver sig sydover gennem det
fabelagtige men stærkt belastede Autobahn-net. Hver
gang man sætter farten ned, opsamles
bevægelsesenergien og forvandles til elektricitet,
som via Nikkel-metal batteriet og det såkaldte e-CVT
gear siden benyttes til, at sætte farten op igen
eller simpelthen, at varetage kørslen i de små
stille franske landsbyer, hvor beboerne uden tvivl
sætter pris på stilheden.
Man kan skifte “manuelt” ved hjælp af paler bag
rattet, og så forvandles “million-gearet” til et
mere konventionel sekventielt gearskift i trin, men
i praksis er det sjældent nødvendigt. Automatikken
er fremragende, og til- og frakoblingen af den 2,5
liter store 4-cylindrede 177 hestes benzinmotor sker
umærkeligt, omend det meget naturligt kan høres, når
den er i brug. Det er den naturligt nok ved høj fart
meget af tiden, men det er forbavsende, så mange
kilometer, man kan køre på elektricitet alene,
hvilket dels hænger sammen med et velproportioneret
batteri, men også den kraftige 118 hestes
elektromotor og drivlinestyringen.
Flot benzinøkonomi
Vi kørte i princippet hele turen i den såkaldte
ECO-indstilling, som alene styrer drivlinen. På
“udturen”, hvor der blev kørt så hurtigt, som det var
muligt, inklusive mange strækninger ved høj fart,
endte vi med et benzinforbrug på små 16 km/l iht.
bilens on-board computer. På tilbageturen, hvor
hastigheden var mere besindig, havnede vi et stykke
over 16 km/l. WLTP tallene siger 17,5-18,2 km/l, men
de inkluderer ikke nær så meget kørsel ved høj fart.
Så konklusionen er: Ser man på brændstofforbruget
alene, kan en RAV4 Hybrid med sine 1,67 meter i
højden og 19 cm frihøjde udmærket hamle op med lige
så effektfulde diesel-alternativer (hos kollegerne,
for Toyota producerer ikke længere dieselmotorer til
personbiler). Så kan der være lidt prisforskel på
diesel og benzin, når man krydser landegrænserne, men det er marginalt.
Vigtigst er
det, at slå fast, at en langtur i en moderne
selvopladende hybridbil som Toyota RAV4 Hybrid er en
miljørigtig og meget behagelig måde at transporteres
på. Den har glimrende køreegenskaber, er komfortabel
og desuden også temmelig rummelig. Se videoen her på
siden og
læs mere om Toyota RAV4 som langtursbil hér >>>.
Og ved bykørsel er den klart en optimal moderne
mobilitetsløsning for dem, der gerne vil bidrage til
at passe på jordens miljø.
Læs mere om Le Mont Saint Michel hér>>>
Læs om overnatning på Le Mont Saint Michel hér >>> |
|
|
|
Langturstest: Toyota RAV4 Hybrid
