Egentlig er det så lige til. Så
lige til, at man næsten ikke kan kalde det en
X-faktor (hvad Mazda da heller ikke gør). En
X-faktor er den ubekendte og uforudsigelige faktor,
som gør et eller andet til noget særligt. Mazda’s
SKYACTIV-”X” motor er imidlertid ikke
ubekendt, ikke længere i hvert fald, og som sådan
heller ikke uforudsigelig. Men X’et gør motoren til
noget ganske særligt, faktisk noget ret genialt.
I forvejen er en Mazda3, som
stort set parallelt med den noget forhøjede
crossover-version CX30, er først med SKYACTIV-X
teknologien en temmelig unik bil. Den er så unik, at
efter undertegnedes mening burde den eller CX30 have
været blandt de nominerede til ærestitlen ”Årets Bil
i Danmark 2020”. Om det var den simple årsag, at
nogle jurymedlemmer stemte på den ene og andre på
den anden, der afgjorde, at ingen af de to Mazda
modeller blev nomineret, skal lades usagt.
Helt på forkant Det kan også
være, at den unikke teknologi ikke var tilstrækkelig
indlysende til hos alle jurymedlemmer, at rykke
fokus væk fra den elbil, der senere fik titlen. Men
et faktum er det, at Mazda med SKYACTIV-X motorerne
endnu engang har dokumenteret, at de er helt på
forkant af udviklingen indenfor teknologiske
løsninger. Og et faktum er det også, at undertegnede
spændt venter på, at stifte nærmere bekendtskab med
Mazda’s kommende nye elbil, MX-30 (Læs
om Mazda MX-30 hér >>>), for den teknologi
mestrer man formentlig også – og mon ikke den vil
mere end kunne hamle op med Tesla Model 3 m.fl.?
Tilbage til Mazda3 SKYACTIV-X. For nylig
prøvekørte vi Mazda 3 Sedan med en konventionel
122-hestes SKYACTIV-G motor og tidligere på året
kunne vi også berette om Hatchback udgaven i
forbindelse med de første internationale
prøvekørsler (Mazda3 First World Test
>>>,
Mazda3 Sedan 2,0 122 hk
Sky aut. >>>). SKYACTIV-X har
vejegenskaber stort set som de to andre, hvilket
bl.a. skyldes stort set ens vægt og vægtfordeling,
så det springer vi over her (se dog gerne videoen
her på siden). Men motoren…
Forfinet konventionel teknik
SKYACTIV grundfilosofien går kort fortalt ud på, at
skabe i princippet konventionel teknik, men at
forfine den i en grad, så køreoplevelsen over en kam
i forening med brændstofforbrug og forurening er
optimal. Hvad angår benzinmotorerne har man fx
indtil videre afholdt sig fra at bruge turboladere,
som fundamentalt er hurtigt roterende mekanismer,
som sluger en god portion energi for overhovedet at
komme op i fart og desuden har lettere ved at blive
slidt og bryde sammen end stillestående mekanismer.
Mht. dieselmotorer har man det lidt anderledes,
hvilket først og fremmest, gætter vi på, skyldes, at
turboladeren hér i langt højere grad bidrager til
såvel effekt som det store drejningsmoment, som er
en vigtig del af en dieselmotors særlige karakter.
Uden turbo ville en dieselmotor godt nok være en
slatten affære…
To-i-én løsning I
SKYACTIV-X-motoren kombinerer man den tekniske
tænkning fra de to typer motorer. Grundlaget er en
4-cylindret 2-liters benzinmotor uden turbolader. Og
idéen er, at sprøjte mindst muligt benzin ind i
forbrændingskamrene uden tab af kræfter.
Inde i motorens cylindre
komprimeres den indsugede benzin/luftblanding
normalt i en Mazda motor i forholdet 14:1 (dvs.
blandingen presses sammen til en fjortendedel af det
ikke komprimerede rumfang). I benzinmotorer antændes
blandingen af tændrør og den eksplosion, der opstår
inde i cylindrene, sætter motorens stempler i
bevægelse og så er man kørende.
I en dieselmotor sammenpresses
blandingen af dieselolie og luft til omkring 20:1.
Derved stiger temperaturen og da
dieselolieblandingen eksploderer ved lavere
temperatur end benzinblandingen, starter
forbrændingen af sig selv. Derfor har en dieselmotor
intet tændrør.
Ekstremt lidt benzin Det samme
forsøger man at opnå i SKYACTIV-X motoren ved at øge
kompressionen til 16,3:1. Samtidig ændrer man
blandingsforholdet mellem benzin og luft, som
normalt er 14,7:1 (pas på ikke at forveksle
kompressions-forholdet med forholdet mellem luft og
benzin, selvom tallene er meget lig hinanden). Ved
brug af computerstyret indsprøjtning af benzin kan
man ændre forholdet helt op til 35:1 – dvs. en
yderst mager blanding – der normalt ikke ville kunne
eksplodere.Heller
ikke den større kompression på nævnte 16,3:1 er nok
til at få blandingen til at eksplodere. Derfor har
man monteret et særligt tændrør i hver cylinder, og
så indsprøjtes en mikroskopisk men federe
benzin/luft blanding i et begrænset område lige ved
tændrøret. Og dén blanding antændes samtidig med, at
den magre blanding er komprimeret optimalt. Den fede
blanding eksploderer, derved øges trykket i
forbrændingskammeret yderligere (udover de 16,3:1),
samtidig stiger temperaturen og i forening kan den
magre blanding i resten af forbrændingskammeret nu
antændes og bringes til eksplosion.
Systemet kaldes SPCCI – Spark Controlled Compression
Ignition (gnist-styret kompressions-tænding).
Virker det meste af tiden Via
en lille angivelse i instrumentpanelet, kan man som
fører følge med i hvornår motoren kører i SPCCI
tilstand, og det er størstedelen af tiden, viser
vores prøvekørsel af bilen. Kun ved koldstart og ved
høje motoromdrejningstal skiftes der til den
konventionelle såkaldte stoikiometriske
benzin/luftblanding på førnævnte 14,7:1.
Den fin-teknik, der her er tale om, har aldrig været
benyttet før i en bilmotor og resultatet er en
usædvanlig blid motorgang uden tab af power. 180
hestekræfter, 224 Nm og 0-100 km/t på 8,2 sekunder
taler for sig selv. Det samme gør et WLTP
forbrugstal på 17,9 km/l. men vigtigst er det, at
tallet kan opnås i praksis. Faktisk kan man køre
endnu mere energi effektivt, når man lige har lært
sig hvordan – og det har vi alle, inklusive
Jordkloden god gavn af.
Mens vi venter Før eller siden
vil anden teknologi, hvor elektricitet, som det ser
ud lige nu får stor betydning, gøre mobilitet endnu
mere energieffektiv og endnu mindre belastende for
miljøet. I mellemtiden er Mazdas ”X-faktor motor” et
prisværdigt bidrag til at reducere miljøbelastningen
uden tab af køreglæde, kørekomfort og køredynamik.
Og det hele sker uden hekseri, alene ved hjælp af
lidt behændighed men indrømmet, også en god portion
teknisk forståelse.
Prisen for Mazda’s velkørende tekniske vidunder
er beskedne 325.000 kroner i Cosmo topudstyrs
versionen, opnået helt uden subsidier og anden form
for subvention. Cosmo udstyret inkluderer bl.a. som
standard Cross Traffic Alert både foran og bag.
Smart bremse bag (ned bremser bilen inden man fx
kører ind i en anden bil), el-førersæde, head-up
display og læderindtræk i sort. Også det er ret godt
gået.
|