- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


89. International Motor Show

i Genève 2019: Højdepunkter

hos Audi, BMW, Citroën, DS og Fiat


Af Søren Clauding – marts 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom visse bilmærker ikke var repræsenteret på Genève Motor Show i år, var den alt overvejende del af bilproducenterne trods alt til stede. Formentlig en klog beslutning, for ligeså meget man i den digitale verden kan visualisere, er det, at røre ved køretøjerne, se dem i virkeligheden fortsat med til at sikre, at når man investerer i sine mobile muligheder, sker det på det bedst mulige grundlag.

 

I alfabetisk orden var højdepunkterne følgende, elektriske såvel som ikke elektriske:

 

Audis elektriske univers

Audi havde skabt sit eget elektriske univers med fokus på elektrificerede biler af enhver art lige fra den Danmark-aktuelle A5 e-tron til deres Formel E racer, der for nylig vandt Mexico E-Prix. I alt har man lige nu på bedding fire rent elektriske biler, der alle kommer i en serieproduktionsklar version inden slutningen af 2020. Derudover har fire nye plug-in hybrid-versioner verdenspremiere og en helt ny Audi Q4 e-tron konceptbil havde også verdenspremiere. Og så skal man fremover holde tungen lige i munden, når man betegner Audis elektrificerede biler: ”e-tron” betyder fuldt elektrisk, og hægtes ”e’et” i halen på fx TFSI, så modelbetegnelsen bliver ”TFSI e”, er der tale om en plug-in hybrid.

 

BMW 3-serie også som plug-in

BMW debuterede i Formel E mesterskabet for få måneder siden og gjorde det overbevisende ved at vinde deres allerførste E-Prix. Naturligvis er der også en BMW Formel E racerbil på plads i Genève, flankeret af en række mere eller mindre elektrificerede nyheder. Mest interessant er den nye 3-serie, som lanceres i Danmark netop nu. Den vil allerede fra sommeren i år kunne fås også som plug-in hybrid.

 

Men i kraft af SUV-populariteten er X3 heller ikke uinteressant. Den har verdenspremiere i Genève og kommer også i en plug-in hybrid udgave til december, hvorefter den følges op i 2020 af en regulær elektrisk udgave, iX3, med en rækkevidde på over 400 kilometer. Den viser vejen for BMW’s modelprogram i de kommende år, fordi den vil kunne fås med en hvilken som helst drivline: El, plug-in, benzin, diesel og også i en heftig M-version. BMW’s strategi er i 2025 at have 25 elektrificerede modeller på programmet, hvoraf de 12 alene kører på elektricitet.

 

Citroëns 100 år fejres med en køreting

Citroën har i år 100 års jubilæum og det markeres naturligvis helt i grundlæggeren, André Citroëns ånd. Man har nemlig skabt et usædvanligt køretøj, AMI One CONCEPT, der faktisk mere er en ”køreting” end en egentlig bil. Sådan kalder man den da også selv hos fabrikken. Det er en el-bil for folket, yderst minimalistisk, men alligevel med de moderne forventninger til sådan et køretøj fuldt tilgodeset.

 

Den er minimalistisk i sin hele konstruktion, dørene er fx ens i begge sider (så man ikke behøver at bygge en højre og en venstre dør), og instrumenteringen er erstattet af en smarttelefon, der alligevel så småt er i færd med at overtage mange funktioner i moderne biler. Den lægges på panelet over rattet og med en særlig app. får man alle de basale informationer under kørslen, fx måles farten via GPS-systemet.

 

DS og Jean-Eric Vergne

Eksklusiv mærket, DS, har ikke en egen stand på showet, men afholdt mandag formiddag forud for åbningen en lille session inde i Genève, hvor Jean-Eric Vergne, den regerende Formule E mester, og DS TECHEETAH-kører præsenterede sit nye manifest ”Drive Change” om at gøre en forskel i forhold til mere vedvarende energikilder i bilbranchen. DS lancerer i år DS 7 Crossback E-tense (PHEV) og også DS 3 Crossback, der også kommer i en ren el-version.

 

Elektrisk FIAT med fleksibel rækkevidde

Fiat markerer med konceptkøretøjet Concept Centoventi (betyder 120) fabrikkens 120 årige historie og har skabt et ekstraordinært køretøj, hvor man tager fat om nælden ved dens rod, når det gælder elbiler. Om man vil det eller ej, er det stående spørgsmål vedr. enhver elbil: Hvor langt kan den køre på en opladning?

 

Concept Centoventi kan køre 100, 200, 300 eller 400 kilometer, afhængig af, hvor mange batteripakker, man bestiller den med. Og hvis man pludselig får brug for 100 kilometer ekstra, køber man et batteri, som på et øjeblik kan installeres i et kabinet under forsæderne, så man kan altså køre op til 500 kilometer i bilen, som regulært er en bybil, dog med masser af fleksibilitet og i sagens natur – den er jo en Fiat – masser af opfindsomme løsninger og funktionalitet.

 

Den har også fokus på delebilskoncepter, så forskellige de nu måtte være , og har eksempelvis en LED-”lysavis” i bilens bredde derude bagtil, som kan benyttes til alt lige fra reklamer til praktisk information fx om opladningsniveau, hvis der holder flere af slagsen, når man henter sin delebil.



Fiat Concept Centoventi.

Læs også:
Et elektriske univers i rivende udvikling >>>

Højdepunkter fra Genève Motor Show 2019:

Honda, Jeep, KIA, Mazda og Mercedes >>>

Mitsubishi, Nissan, Peugeot, Renault, SEAT, Cupra og Skoda >>>

Subaru, Toyota og Volkswagen >>>

Audi Q4 e-tron Concept.

BMW X3 kan fås med enhver type drivline.


BMW 3-Serie fås som Plug-in til sommer

Citroën AMI One Concept er helt igennem simpel.


I Fiat Concept Centoventi er der plads under forsæderne til et ekstra batteri.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt