- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



      

 Korte nyheder


 Flere korte nyheder >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

September 2020
Årets Varebil: Ford Transit Custom Plug-in
Med nogle måneders "corona-forsinkelse har Danske Motorjournalister kåret Årets Varebil 2020. Titlen gik til den avancerede plug-in hybrid, Ford Transit Custum PHEV, som kører på elektricitet, enten hentet ind fra el-nettet eller fra den medbragte 1-liters benzinmotor.
Vi har tidligere prøvekørt bilen - læs mere herom hér >>>

Point-fordelingen så således ud:
1. Ford Transit Custom PHEV, 74 points.
2. VW Transporter 6.1, 56 pts.
3. Nissan NV300 DTC, 32 pts.
4. Toyota Proace City, 29 pts.
5. Renault Master Z.E., 23 pts.
6. Opel Movano, 11 pts.
Det skal bemærkes, at søsterbilerne til Toyota Proace City fra Peugeot, Citroën og Opel blev kåret til Årets Varebil i Danmark 2019.



Tom Maxmølris, Salgsdirektør for Ford Varebiler i Danmark, roste det arbejde, Ford organisationen har udført, da de skabte den nye Transit Custom på en ny og meget anderledes teknik.

Vi har prøvekørt den helt nye Ford Transit/ Tourneo Custom PHEV i efterårsregnen i svensk bymiljø. Fuld HD.
Juli 2020
Valhalla: Fornemt besøg af 1000 heste
Vi er sikker på, at de nordiske guder glæder sig i deres stille sind i forbindelse med et fornemt besøg: Opkaldt efter Odin og de nordiske guders domicil, var Aston Martins unikke show-car, Valhalla, på gæstevist i Aston Martins danske domicil i Hellerup. Og læses dette inden d. 8. juli er chancen der endnu for, at beundre den unikke sportsvogn, den første med centermotor fra den legendariske britiske sportsvogns-skaber. Aston Martin Valhala bliver produceret i 500 eksemplarer og det første er på gaden i 2022. Oven i købet har et par danske sportsvognsentusiaster hver sikret sig et eksemplar til den nette sum af 30 millioner kroner, hvis der skal nummerplader på og de i givet fald er danske. Udover den bjergtagne linjeføring skal man også bemærke, at Aston Martin er helt fremme i skoene i en anden sammenhæng: Valhalla vil nemlig ikke være udrustet med en 12-cylindret benzinsluger, men derimod en beskeden 650-hestes V6'er, der får hjælp af en elektromotor på godt 300 hestekræfter.

Aston Martin Valhalla er på gæstevist hos Nellemann koncernens Aston Martin Showroom på kanten mellem Hellerup og Østerbro i København.
Juni 2020

Ny Audi Q5: Det er ikke til at se det, hvis...

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, hedder det i en legendarisk dansk revyvise. Det stemmer, hvis man forsøger at identificere den nye faceliftede Audi Q5 på baglygtesignaturen. Audi Q5 er den første bil, der fås med den såkaldte OLED lysteknologi, hvor kunderne vil kunne vælge mellem tre forskellige lyssignaturer. OLED'er er særligt effektive organiske lysdioder, som afgiver et homogent lys. Fordelene ved de digitale OLED'er er ud over en perfekt kontrast en stor homogenitet samt minimale afstande mellem segmenterne.

20. september 2020
Le Mans og WRC: Dobbelt Toyota triumf
Først vandt Elfyn Evans 5. afdeling af Verdensmesterskabet i rally, Det tyrkiske Rally, i hans Toyota Yaris WRC, og overtog dermed føringen i kørernes VM, samtidig med at Toyota udbyggede forspringet i konstruktør verdensmesterskabet. Og blot en times tid senere kørte Kazuki Nakajima først over målstregen i årets 24-timers Le Mans. Dermed var det en god dag for Toyota, for nu at sige det mildt.

Det tyrkiske rally:
I det tyrkiske rally måtte den 6-dobbelte verdensmester, Sebastien Ogier, dog lide den tort, at udgå fra en topplacering i rallyet med en overophedet motor. Det gik noget ud over hans chancer i VM, hvor han nu ligger på 2. pladsen efter Evans. Hans farligste rival, den regernde verdensmester Ott Tänak, mistede nemlig enhver chance for en topplacering, da styringen af hans Hyundai i20 WRC lørdag eftermiddag gik i stykker. Dermed kunne Thierry Neuville køre en god 2. plads i hus, og med Sebastien Loeb i en anden Hyundai på 3. pladsen, er spændingen om konstruktør-titlen fortsat temmelig stor. Succes i Tyrkiet krævede et punkter-frit rally i det rå terræn. Den holdt Evans sig fra, hvad ingen af de øvrige WRC-kørere helt i toppen kunne prale af.


Le Mans:
I Le Mans, der blev kørt helt uden tilskuere og et fåtal af pressefolk, udeblev regnen, og Toyota LMP1 raceren med foruden Nakajima også Sebastien Buemi og Brendon Hartey i cockpittet dominerede i princippet fra start til mål, omend de havde lidt "faretruende" udfordringer undervejs. Det var iøvrigt Toyotas tredje sejr i træk i det klassiske franske langdistanceløb. På 2. pladsen kom en Rebellion racer og nr. 3 blev den anden Toyota. Der var ingen danskere øverst på podierne i deres respektive klasser, men der blev alligevel leveret solide resultater: I LM P2 blev Mikkel Jensen nr. 5 efter i en periode også at have ført klassen. Han dannede bl.a. makkerpar med den tidligere og dobbelte Formel E kører, Jean-Eric Vergne. I LM GTE Pro styrede Nicki Thiim og Marco Sørensen deres Aston Martin ind på 3. pladsen og fastholder deres VM-foring, mens sidste års vinder, Porsche-køreren Michael Christensen, havde problemer undervejs, der medvirkede til en placering som nr. 6. I LM GTE-Am kørte Nicklas Nielsen i mål som nr. 3 i en Ferrari fra AF Corsa. Jan Magnussen sluttede på 6. pladsen i klassen i "sin" Ferrari mens Michele Gatting blev nr. 9, også i en Ferrari. I Am-klassen var ikke færre end 19 biler kørende ud af 22, da løbet var forbi.

14. september 202
Le Mans fra hjemmefronten
24-timers Le Mans køres i weekenden d. 19.-20. september uden publikum pga. Corona pandemien. Heldigvis er TV-dækningen god herhjemme, hvor især Eurosport sender LIVE fra alle træningskørsler og samtlige 24 timer. Arbejdsforholdene for journalister er af en sådan art, at Motorsiden.dk's redaktør har valgt, ikke at dække løbet i år. Det vil ganske enkelt være for vanskeligt og utilfredsstillende. Dér gør TV-stationerne det langt bedre. Iøvrigt køres der en afdeling af rally verdensmesterskabet i samme weekend - WRC speakes som vanlig af undertegnede. Men trofaste læsere skal alligevel have en håndsrækning herfra: Facebookgruppen "Le Mans - Danske Le Mans fans" administreres af Henrik Vejgaard. Han har udarbejdet en lille folder med fokus på de danske deltagere. Den har vi fået mulighed for at stille til rådighed for Motorsiden.dk's læsere - man skal blot selv downloade den, og det kan ske via dette link - og man må gerne printe den:
Henrik Vejgaards guide til danskerne i Le Mans 2020
Stort tak til Henrik Vejgaard for hjælpen. Og glem ikke, at alle Le Mans fans er hjertelig velkommen i Facebook gruppen.

6. september 2020
WRC: Tänak vinder på hjemmebane
Rally Estonia var første afdeling af rallyverdensmesterskabet, efter at sæsonen blev genoptaget. Rallyet skulle først have været en del af VM i 2021, men fordi arrangørerne var i stand til at sammensætte et rally på rekordtid, formåede den lille baltiske stat at stable et rally på benene med 234 km hastighedsprøver (et normalt VM-rally er godt 300 km). Det var rallyverdenen begejstret for, og det estiske pyblikum var mindst ligeså begejstret for at det lykkedes deres landsmand, den regerende verdensmester, Ott Tänak, at tage sejren. Det var hans første sejr for Hyundai, efter at han i fjor havde forladt Toyota teamet, ligeså snart VM-titlen var i hus. Hyundai havde hyret ireren Craig Breen til, at køre en anden af fabriksbilerne. Han kvitterede med at blive nr. 2, alt imens VM-kandidaten over en årrække (der dog aldrig har nået VM-toppen), Thierry Neuville, skadede sin bil og siden fik problemer på den afsluttende Powerstage. Det er fortsat Toyota, der fører VM-kampen, både for kørere og konstruktører, for den 6-dobbelte verdensmester, Sebastien Ogier, kørte i mål på 3. pladsen, og ligger fortsat nr. 1, fulgt af Elfyn Evans, der derved også bevarede sin 2. plads i kampen om kørernes verdensmesterskab. Næste rally finder sted i Tyrkiet, allerede om to uger.

Ott Tänak sejrede for Hyundai i Estland.
Flere korte nyheder >>>

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt