- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive: Toyota Avensis

Tillidsskabende premium kvalitet


Af Søren Clauding – 10. juni 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den nye Toyota Avensis lander på de danske landeveje sidst i juni. Der er tale om en gennemarbejdet ny bil, hvor man har fastholdt den hidtidige models dyder og gennemført en række forbedringer, som alt sammen har til formål at sikre bilens fortsatte succes.

 

De første internationale prøvekørsler fandt sted på schweiziske bjergveje, og gav samlet en oplevelse af en bil med endnu mere tillidsskabende egenskaber end forgængeren og samtidig en vis kvalitetsforbedring, som især kunne ses i materialevalget i kabinen. Desuden har den fået en tiltrængt designmæssig opstrammer, så den nu har et skarpere og mere moderne udtryk.

 

Forbedret undervogn og motorprogram

Hvad køreegenskaberne angår, er der tale om en kraftig forbedring. Både hvad angår affjedringskomfort og styrepræcision er Avensis blevet bedre. Man har desuden reduceret støjniveauet og derigennem skabt en premium oplevelse, som overgår den hidtidige models og bringer den helt på niveau med de nærmeste konkurrenter i den store mellemklasse.

 

Motorprogrammet består dels af kendte motorer, dels af en helt ny. Alle er de optimerede, så de overholder Euro 6 forureningsnormerne, men derudover introducerer Toyota en helt ny 2-liters dieselmotor baseret på samme maskine, som man finder f.eks. i BMW 118d. Samarbejdet indebærer, at BMW leverer hardwaren og Toyota selv står for konfigurationen, derfor har de to motorer ikke helt de samme specifikationer.


1,8 Valvematic 147 hestes benzinmotor.

 

2,0 D-4D Turbodiesel, 143 hestekræfter.


Benzin til private – diesel til erhverv

På det danske marked forventer Toyota, at det især er den hidtidige, men opdaterede 147-hestes 1,8 liters benzinmotor og den nye 2-liters diesel, kunderne vil kaste sig over. Privatkunderne vil foretrække benzin’eren mens erhvervskunderne er til diesel pga. af det større kørselsbehov.

 

Vi har prøvet dem begge, benzinmotoren lagt i sedan-udgaven af Avensis, endvidere udrustet med den kendte men også opdaterede CVT gearkasse og må konstatere, at det er en temmelig god pakke. Motoren præsterer tilstrækkelig mange kræfter, til endda at kunne håndtere de ofte store stigninger i Schweiz, så der er rigeligt også til en tur op ad Himmelbjerget. I kombination med det stivere karrosseri og den forbedrede lyddæmpning får man virkelig en komfortabel og dynamisk køreoplevelse.

 

CVT automatgearet overraskede

CVT gearet overraskede, til trods for at undertegnede ikke som udgangspunkt er den store fan af trinløse gearkasser. Men også automatgearkassen er blevet forbedret og fungerer godt sammen med Avensis. Og så kan man vælge, selv at lægge 7 trin ind i gearkassen, som man så halvautomatisk styrer ved hjælp af gearvælgeren eller paler på bagsiden af rattet.

 

Kombinerer man det med den særlige sportsindstilling af drivlinen, får man en underholdende bil at køre i, hvilket passer perfekt til de forbedrede køreegenskaber. Gearskiftet opleves ligeså hurtigt, som var der tale om en dobbeltkoblingsgearkasse, når man skifter op i gearene. Og det er meget hurtigere, når man skal ned i gear.

 

Momentstærk dieselmotor

Dieselmodellen var stationcar udgaven, Touring Sports, og havde manuelt gear. Ikke mindst fordi den ikke findes med automatgear. Køberne ønsker kun yderst sjældent en automatgearkasse i kombination med dieselmotor, fastslår man hos Toyota, så det vil være meningsløst at tilbyde den kombination. Og man har erfaringen – den hidtidige Avensis kunne nemlig godt leveres med automatgear.

 

Vi må da i øvrigt tage hatten af for det manuelle gearskift. Det er så præcist, let og behageligt. Tilkoblingen er førsteklasses og især på de udfordrende bjergveje kunne man udnytte motoreffekten på 143 hestekræfter og det store drejningsmoment på 320 Nm. 2-liters dieselen er et godt alternativ til den lille 112 hestes variant, især fordi de forbedrede køreegenskaber beder om flere kræfter.

 

Helt nyt interiør

Cockpittet i den nye Avensis er gennemgribende nyt og inkluderer også nye sæder, som er særligt skabt med henblik på, at man tilbringer mange timer i bilen. Man skal dog være opmærksom på, at man sidder forholdsvis højt og hvis ikke man har lange arme, skal man tjekke om man kan finde den rette siddeposition, inden man lader sig falde for en Avensis. Rattet kan naturligvis justeres også i længderetningen.

 

Midterkonsollen inkluderer en ny 8” berøringsskærm, hvorfra man kan betjene den nye 2. generation af Toyota Touch infotainmentsystemet. De prøvekørte biler var udrustet med navigation (merpris kr. 6500), som er tydelig og oven i købet taler dansk.



Toyota Safety Sense

Det er et godt eksempel på, at Toyota har gennemarbejdet tingene. Man har også lagt meget vægt på moderne sikkerhedssystemer, hvoraf Pre-Collision systemet, som nedbremser bilen 30 km/t fra hastigheder mellem 10 og 80 km/t, hvis man overser en forhindring foran bilen, er standard på selv den billigste version. I de højere udstyrsvarianter inkluder ”Toyota Safety Sense” også vejbaneassistent, skiltegenkendelse og automatisk op- og nedblænding af fjernlyset.

 

Toyota Avensis har altid stået stærkt på udstyrssiden. Det gælder også den nye generation. Basis udstyret, T1, omfatter foruden Pre-Collision også aircondition, bakspejl med automatisk nedblænding, elektrisk parkeringsbremse, el-sideruder for, fartpilot med –begrænser, sædevarme og varmetråde også i forruden.

 

Udstyrsstykkerne

T2 udstyret tilføjer bl.a. 17” alufælge, 2-zone klimaanlæg, bakkamera, el-sideruder bag, regnsensor og hele Toyota Safety Sense pakken, og T3 øger fælgstørrelsen til 18”, el-forsæder, LED forlygter, lædersæder og ”nøglefri” entré og tændingslås (hvis man altså blot har nøglen i nærheden, f.eks. i lommen) hører også med.

 

Visuelt er den nye Avensis forskellig fra forgængeren, men dimensionerne er kun en smule anderledes. Den er 4 cm længere, men da rumdimensionerne er uændrede, kan de 4 cm alene relateres til det nye udseende. Men da er de også godt ”givet ud”.


Læs også: Tillid er vejen til succes >>>

 

Andre Toyota Prøvekørsler – find dem hér >>>


Klik på billedet og tag med på en køretur i den helt nye Toyota Avensis med 147-hestes 1,8 liters benzinmotor og Multidrive automatgear

Kan også ses i Full HD på YouTube >>>


Radioindslag og TV/videoklip vil kunne genhøres og genses på Motorradioen.dk i et års tid efter første offentliggørelse. Videoklippene vil derefter i et vist omfang kunne findes på YouTube.



Fakta om den helt nye Toyota Avensis


Introduktion i Danmark: Sidst i juni

 

Motorprogram og specifikationer:

Benzin:

1,6 Valvematic, 4 cyl. 132 hk. 160 Nm/4400 omdr./min. 6M/T. Topfart sedan: 200 km/t. 0-100 km/t sedan: 10,4 sek. Topfart Touring Sports: 195 km/t. 0-100 km/t Touring Sports: 10,6 sek. Brændstoføkonomi Sedan: 16,4 km/l. Brændstoføkonomi Touring Sports: 16,1 km/l.

 

1,8 Valvematic, 4 cyl. 147 hk. 180 Nm/4000 omdr./min. 6M/T. Topfart sedan: 200 km/t. 0-100 km/t sedan: 9,4 sek. Topfart Touring Sports: 200 km/t. 0-100 km/t Touring Sports: 9,7 sek. Brændstoføkonomi Sedan: 16,7 km/l. Brændstoføkonomi Touring Sports: 16,4 km/l.

 

1,8 Valvematic Multidrive S, 4 cyl. 147 hk. 180 Nm/4000 omdr./min. M/DS (CVT Gear). Topfart sedan: 200 km/t. 0-100 km/t sedan: 10,4 sek. Topfart Touring Sports: 200 km/t. 0-100 km/t Touring Sports: 10,7 sek. Brændstoføkonomi Sedan: 16,4 km/l. Brændstoføkonomi Touring Sports: 16,7 km/l.

 

Diesel:

1,6 D-4D, 4 cyl. Turbo. 112 hk. 270 Nm/1750-2250 omdr./min. 6M/T. Topfart sedan: 180 km/t. 0-100 km/t sedan: 11,4 sek. Topfart Touring Sports: 180 km/t. 0-100 km/t Touring Sports: 11,7 sek. Brændstoføkonomi Sedan: 23,8 km/l. Brændstoføkonomi Touring Sports: 23,8 km/l.

 

2,0 D-4D, 4 cyl. Turbo. 143 hk. 320 Nm/1750-2250 omdr./min. 6M/T. Topfart sedan: 200 km/t. 0-100 km/t sedan: 9,5 sek. Topfart Touring Sports: 200 km/t. 0-100 km/t Touring Sports: 9,8 sek. Brændstoføkonomi Sedan: 22,2 km/l. Brændstoføkonomi Touring Sports: 21,7 km/l.

 

Længde: 4,75 m.

Bagagekapacitet, Sedan: 509 ltr.

Bagagekapacitet, Touring Sports: 543/1609 ltr.

Anhængervægt: 1970 kg (1,6 Valvematic) – 2100 kg (2,0 D-4D)

 

Udpluk fra udstyrslisten:

T1: Aircondition, bakspejl med automatisk nedblædning, el-sideruder for, el-sidespejle med varme, Fartpilot med –begrænser, multifunktionsdisplay, multijusterbart læderrat, sædevarme for, Pre-Collision System.

T2: 17” alufælge, 2-zone klimaanlæg, bakkamera, el-ruder bag, regnsensor, automatisk lysregulering, Toyota Safety Sense, Toyota Touch multimediesystem med 8” berøringsskærm, tågeforlygter.

T2 Premium: 18” alufælge, forlygtevaskere, LED forlygter, Panorama-glastag (Touring Sports), kurvelys.

T3: 10 højtalere, Go-navigation, el-justerbare forsæder, aktiv lysregulering, lædersæder, smart entry og start (”nøglefri”).

 

Udpluk fra prislisten:

1,6 Valvematic Sedan T1: kr. 294.990

1,8 Valvematic Sedan T1: kr. 314.900

1,8 Valvematic Sedan T2: kr. 374.900

1,8 Valvematic Sedan T3: kr. 444.900

1,8 Valvematic Multidrive Sedan T2: kr. 399.900

1,6 D4-D T1: kr. 374.990

2,0 D4-D T2: kr. 444.990

 

1,8 Valvematic Touring Sports T1: kr. 309.900

1,8 Valvematic Touring Sports T2: kr. 389.900

1,8 Valvematic Touring Sports T3: kr. 479.900

1,8 Valvematic Multidrive Sedan T2: kr. 414.900

1,6 D4-D T1: kr. 389.990

2,0 D4-D T2: kr. 459.990


Link til importøren


Pladsforholdene på bagsædet er ens i sedan og stationcar-varianterne.

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt