- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive: Opel Mokka 1,6 CDTI og Opel Insignia 2,0 CDTI

 

Kraftigt moderniserede dieselmotorer


Af Søren Clauding – 17. februar 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opel motorer i Motorradioen Del 1

 

Opel motorer i Motorradioen Del 2


De nye EURO6 forureningsnormer for dieselmotorer træder i kraft dette efterår. Mange bilfabrikker håndterer udfordringen ved at tilrette motorstyringen, så den krævede reduktion i forureningen opnås. Hos Opel har man med to nye motorer til hhv. Opel Mokka og Opel Insignia benyttet lejligheden til at foretage en gennemgribende fornyelse, som medfører en lang række fordele.

 

Der er tale om to i princippet helt nye motorer. Den mindste er en 1,6 liters 136-hestes diesel og den største er en 170-hestes dieselmotor, der yder 170 hk og er baseret på den såkaldte Ad-Blue teknologi.

 

1,6 liters aluminiumsdiesel

1,6 liters dieselen, som introduceres sammen med den kompakte SUV, Opel Mokka, har en aluminiumsblok i stedet for den tunge støbejernsblok, som den tidligere 1,7 liters motor havde. Den har naturligt nok også fået aluminiumstopstykke. Med den nye motor i maskinrummet kan Opel Mokka køre op til 24,4 km/l (den hidtidige køre 22,2) og da den yder 6 hk mere end forgængeren og desuden har fået forøget drejningsmomentet fra 300-320 Nm kan den også køre hurtigere. Den højest tilladte anhængervægt er blevet forøget fra 1200 til 1500 kg.

 

I teknisk forstand er resultaterne opnået gennem anvendelse af VGT (variable turbo geometri) og et højtryks common-rail indsprøjtningssystem, der arbejder med 2000 bar tryk og op til 10 indsprøjtninger pr. stempelslag. Kvælstofilterne er stort set væk takket være introduktionen af en Lean NOx Trap (LNT), der fanger de kræftfremkaldende NOx partikler fra udstødningsgassen. Mokka 1,6 CDTI har Start/Stop, lavfriktions seks trins manuel gearkasse, og den kan leveres med enten forhjulstræk eller adaptive 4x4 firehjulstræk.

6-trins automatisk gearkasse er ekstraudstyr til versioner med forhjulstræk.

 

Lydløs og viril

Køreoplevelsen bekræfter, at Opel har nået sine mål. Man hører minimalt til motoren, naturligt nok lidt mere under acceleration, men også da er støjniveauet ganske beskedent. Vi gætter på, at Opel Mokka 1,6 CDTI er den mest støjsvage bil i sin klasse, i hvert fald hvad motorstøj angår. Vi prøvede den både med manuelt gear og automatgear og ikke mindst med automatgear var køreoplevelsen fremragende. Desuden hav den lavere vægt på forhjulene en ændret balance i bilen, som gjorde den mere viril gennem kurverne.


1,6-liters dieselmotoren i aluminium yder 136 hk.

 

2,0-liters dieselmotoren med AdBlue teknologi yder 170 hk.


Ny 2-liters diesel

Opel har hidtil haft en 2-liters diesel i modelprogrammet. Den nyeste variant af 2,0 CDTI dieselmotoren har imidlertid gennemgået så mange forbedringer, at der reelt er tale om en ny motor. Den er dog stadig skabt i støbejern, men topstykket er i aluminium og man nøjes med en enkelt turbolader. Ydelsen er forbedret fra 163 hk til 170 hk og drejningsmomentet er nu 400 Nm ved 1750 til 2500 omdr./min. mod tidligere 380 Nm, men de store gevinster ligger i lavere støjniveau, emissioner og også en lavere vægt får man med i købet.

 

Brændstofforbruget for Insignia med den nye motor er uændret 23,3 km/l med 170 hk, men både accelerationstiden fra 0-100 km/t og mellemaccelerationen fra 80 til 120 km/t er forbedret markant. Med den nye motor tager det kun otte sekunder at komme fra 80 til 120 km/t i femte gear. Accelerationen fra 0-100 km/t kan klares på 9 sekunder rent, hvilket er et halvt sekunder hurtigere end med den gamle motor. Topfarten er 225 km/t, og anhængervægten er hævet til 1800 kilo på Insignia Sports Tourer med den nye motor.

 

Nydesignet

Selvom den nye motor bygger på 2,0 CDTI med 163 hk, er den fornyet på rigtig mange områder. Topstykket og forbrændingskammeret er nydesignet og en ny balanceaksel enhed er anbragt i bunden af motoren. Enheden består af to modsat roterende aksler, der udjævner op til 83 procent af egen-vibrationerne fra motoren. Nye indsprøjtningsdyser arbejder som hos 1,6 liters dieselen med et tryk på op til 2000 bar og 10 indsprøjtninger pr. motoromdrejning. I praksis giver det højere ydelse, mindre støj og en roligere motorgang.

 

En ny turbolader med variabel geometri opbygger trykket 20 procent hurtigere end ved forgængeren. Turboen er i øvrigt vandkølet og udstyret med sit eget oliefilter, der sikrer længere holdbarhed til lejerne. Skovlhjulene i turboen er individuelt afbalanceret.

 

De markante forbedringer af støjniveauet og vibrationerne fra motoren er imidlertid især opnået ved ændringer i topstykket og i bunden af motoren. Topstykket er nydesignet og indsugningsmanifolden er integreret i et dæksel af lyddæmpende materiale. I bunden er motoren udstyret med en enhed af nydesignede balanceaksler. En gearudveksling med skråt skårne tænder på krumtapakslen driver den ene balanceaksel, der igen er koblet til den anden aksel via en gearenhed med lige-skårne tænder.

 

Helt igennem bedre

Bundkarret er todelt med en nedre del fremstillet af stål og en øvre del udført i støbt aluminium. Designet af indvendige og udvendige køleribber er optimeret af hensyn til mindre støjniveau. Køleribberne på cylinderblokken er designet efter samme princip. Også indsprøjtningen er optimeret for at mindske støjniveauet uden at ødelægge brændstoføkonomien.

 

Turbolader og turbinehjul er individuelt afbalanceret for at mindske risikoen for vibrationer, og designet af tandhjulene, der driver tandremme, er ligeledes forbedret for at mindske støj fra toppen af motoren. Resultatet af alle forbedringerne er fem decibel mindre støj ved tomgang sammenlignet med motoren på 163 hk. Og fem db er rigtig meget, skal vi hilse at sige.

 

AdBlue giver renere udstødning

Af hensyn til EURO6 bestemmelserne er motoren udstyret med en Selective Catalytic Reduction (SCR katalysator) og en AdBlue tank. AdBlue er en harmløs væske bestående af urea og vand. Et par gange om året, afhængig af kørselsmønsteret, skal denne tank fyldes med nogle liter AdBlue i forbindelse med tankning af bilen. Påfyldningshullet til AdBlue tanken sidder ved siden af brændstofpåfyldningen under dækslet til brændstofpåfyldningen. AdBlue væsken sprøjtes siden ind i udstødningsgassen foran SCR katalysatoren og omdannes til ammoniak. Ammoniakken gør det muligt for SCR katalysatoren at omdanne kvælstofilterne i udstødningsgassen til harmløst kvælstof og vand.

 

Motoren er udviklet af ingeniører på Opel/GMs center for dieselteknologi i Torino, og den bygges i øvrigt på Opels motorfabrik i Kaiserslautern i Tyskland.

 

Lettere at håndtere

Køreoplevelsen var mindst ligeså komfortabel som i Mokka. Foruden den utrolig lydløse dieselmotor er Insigniaen nu et halvt hundrede kg lettere end forgængeren og derigennem på niveau med f.eks. den nye Ford Mondeo med stort set samme motorkraft. Dermed er den også kommet tættere på benzinudgaverne af Insignia og er lettere at håndtere især i langsommere kurver. Det er gjort rigtig godt.

Læs også: Seneste skud i kanonen >>>

 

Andre Opel prøvekørsler – find dem hér >>>


Klik på billedet og få en kort køretur i en Opel Mokka med Opels nye næsten lydløse 1,6-liters aluminiums-diesel. Prøvekørslen finder sted i Irland - hvor man kører i venstre side, også når bilerne har rattet i venstre side...

Kan også ses i Full HD på YouTube >>>


Radioindslag og TV/videoklip vil kunne genhøres og genses på Motorradioen.dk i et års tid efter første offentliggørelse. Videoklippene vil derefter i et vist omfang kunne findes på YouTube.


 

1,6 liters dieselmotoren er Opels første aluminiums-diesel.


Hurtige fakta om de to Opel modeller og de to nye dieselmotorer


Introduktion: Nu (men leveringstid på ca. 9 uger)

 

Eksempler:

Opel Mokka 1,6 CDTI Enjoy: kr. 324.900.

Opel Mokka 1,6 CDTI Cosmo 4X4: kr. 364.900.

 

Motor: 4 cyl. Turbodiesel med aluminiumstopstykke. 1,6 liter. 136 hk. 320 Nm/2000. omdr./min. 0-100 km/t: 9,9 sek. Topfart: 191 km/t (2WD og 6-trins manuelt gearskifte).

 

Opel Insignia 2,0 CDTI Cosmo (170 hk) Enjoy:

kr. 497.500.

 

Motor: 4 cyl. Turbodiesel i aluminium. 2,0 liter. 170 hk. 400 Nm/1750-2500 omdr./min. 0-100 km/t: 9 sek. Topfart: 225 km/t (5d med 6-trins manuelt gearskifte).


2-liters dieselmotoren er baseret på AdBlue teknologi og overholder dermed EURO6 normerne, der trædert i kraft til efteråret.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt