En gennemgribende ny bil som Toyota Aygo skal også
være ny i teknisk forstand. Men da det overordnede
tema er, at den skal være sjov, at eje, at køre i og
i det hele taget skabe glæde omkring sig, er der
nogle helt fundamentale ting, som ingeniørerne ikke
må røre ved.
Det iøjefaldende design kan umuligt andet end at
tiltrække købere. For at de ikke skal blive
skuffede, når de så giver sig i kast med bilen og
begynder at bruge den, er den gennemgribende
forbedret.
26,3 kilometer på literen – på benzin
God benzinøkonomi er en vigtig parameter, hvis man
skal blive glad for sin bil, og mon ikke et
forbrugstal på 26,3 kilometer på en liter benzin er
overbevisende, især fordi motoren har en smule mere
effekt, har bedre trækvillighed i mellemområderne og
desuden er mere smidig. Lidt af forklaringen på den
bedre benzinøkonomi ligger i at ”stop & start” nu
hører med. Det skal tilføjes, at det er en særlig
eco-version, der kan køre så langt på literen, men
den er den eneste, Toyota bringer til landet.
Toyota har også, for at opnå de gode forbrugstal,
forbedret den såkaldte termiske effektivitet, som er
et udtryk for at motoren er forbedret på en række
punkter, så den ganske enkelt er førende i klassen.
Kompressionstallet i cylindrene er forøget,
indsugningsporten er ændret, så luftstrømningen i
indsugningsfasen sker hurtigere og man har forbedret
kølingen af den lille 0,9-liters motors tre
cylindre.
Atkinson Cycle
Mere konkret har man indbygget en del en ”Atkinson
Cycle”, som Toyota har erfaring med i forbindelse
med fabrikkens succesrige hybridmotorer. I praksis
lader man indsugningsventilen stå åben et kort
øjeblik i begyndelsen af kompressionsfasen, så der
skubbes en smule luft tilbage i indsugningssystemet
og derved reduceres trykket. Man recirkulerer også
udstødningsgas i motoren og har indført en række
andre mindre ændringer, så friktionen nedsættes.
Resultatet er, som før nævnt: Enestående 26,3 km/l.
Oven i det er karrosseriet gjort markant mere
vridningsstabilt, man har forbedret luftmodstanden
fra en koefficient på 0,3 til 0,28. Det er i sig
selv vanskeligt at opnå en lav koefficient på en
lille bil, så et tal på 0,28 er rigtig godt gået.
Hjulophængene er også modificeret i forhold til
forgængeren og krængningsstabiliteten på bagvognen
er forbedret – baghjulsophænget i øvrigt er lettet
med over 3 kg.
Sjov lyd
Aygo’ens støjniveau skulle sænkes, og er også blevet
det, men ikke i en sådan grad at støjen er væk. Om
det er en form for efterrationalisering skal vi
påstå, men Toyota hævder, at lyden netop genereres
som den gør, for at opnå en følelse af at en Aygo er
sjov at køre, bl.a. ved at man kan høre motoren.
Hmm…
Men reduktionen af lyd fra kørebanen og vibrationer
i karrosseriet er til at tage at føle på. De første
internationale prøvekørsler fandt sted på vejene
omkring Rotterdam i Holland og det er helt klart at
støjniveauet er bragt ned.
Den nye Aygo byder på mange forskellige
udstyrsvarianter og individuelle
tilpasningsmuligheder. F.eks. er det en option at
tilkøbe canvast-top, nøglefri døråbning og
tændingslås, lædersæder, X-touch multimedia system,
bakkamera, Mirrorlink (som afspejler en smartphone
skærm og gør det muligt at betjene telefonen fra
bilens skærm i midterkonsollen), navigation etc. Og
ikke uinteressant: Det karakteristiske X på fronten
skal man skifte ud til en anden farve og derved give
sin bil et andet udtryk. Det er lidt ligesom at
skifte cover på sin smartphone.
Agil, sprød og stabil
Køreoplevelsen er naturligvis vigtig, og vi kan
fastslå, at den nye Aygo er både agil, sprød og
stabil, på samme måde som forgængeren var det men
også bedre. På motorvejene lagde den op til at
overskride hastighedsgrænsen – hvilket er ganske
usædvanligt for en lille bil. Selv i god hollandsk
sidevind kører Aygo snorlige – samtidig med at
affjedringskomforten synes udmærket og noget blødere
end hos f.eks. trillingerne fra VW-koncernen.
Hvordan den gør sig på ujævne danske provinsveje må
vi vente med at konstatere, selvom bilen mere eller
mindre allerede er på vej ud til de danske
forhandlere. For Toyota er Danmark et vigtigt
marked, man lancerer bilen blot et par uger efter at
de første eksemplarer er kørt ud fra samlebåndet,
mens andre markeder venter til efter sommerferien
med deres lancering. Det hænger naturligvis sammen
med, at det danske afgiftssystem favoriserer små og
billige biler, så dem køber vi danskere i rå
mængder. Forståeligt nok, og med det nye hold
trillinger er man også rigtig godt kørende…
Og prisen, ikke mindst…
Prisen er, om man vil det eller ej, en afgørende
faktor i småbilsklassen. 90.000 er
introduktionsprisen for den billigste udstyrsvariant
med tre døre. Den kan finansieres, så man betaler
20.000 kroner ud og siden slipper med 915 kroner om
måneden. Toyota selv forventer, at det er modellen
med mellemudstyret ”x-press” til 114.000 kroner, som
bliver den mest efterspurgte i Danmark.
|