- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive – Hyundai i20

Smart og velkørende


Af Søren Clauding – 19. november 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også:

Ærlig kompaktbil med ungdommelig appeal >


Andre Hyundai prøvekørsler – find dem hér >


Selvom Hyundais nye generation af kompaktbilen i20 endnu ikke er prissat, forventes den at komme stærkt ind på markedet med en ”indstigningspris” i nabolaget af 120.000 kroner. Spørgsmålet er naturligvis, hvad der følger med til den pris, men givet er det, at den nye i20 er både smart at se på, velkørende og med bred appeal.

 

Motorprogrammet er heller ikke fastlagt endnu, bl.a. fordi fabrikken i løbet af 2015 introducerer en ny 3-cylindret 1-liters turbo benzinmotor på 120 hestekræfter. Men fælles for den og de eksisterende opgraderede maskiner er, at de lever op til den kommende strenge Euro6 miljønorm.

 

Helt sin egen

Uanset pris og maskineri er det en let tilgængelig og velkørende bil, Hyundai har skabt. Der er tale om en helt ny platform, men meget af teknikken er gennemprøvet, bl.a. i søstermodellen KIA Rio. Forskellen er imidlertid så stor, at man ikke i praksis kan genkende Rio’ens køreegenskaber i i20.

 

Den nye i20 rammer præcis ind i B-segmentet. Med en længde på godt 4 meter byder den på den merplads, som man savner i minibilerne – om end Hyundais egen i10 egentlig er forbavsende rummelig (læs vores seneste prøvekørsel af Hyundai i10 hér >>>). Og samtidig er den ikke så stor, at den blot er i nærheden af mellemklassebilerne som f.eks. Hyundais egen i30 (læs vores seneste prøvekørsel af Hyundai i30 hér >>>).

 

God pladsudnyttelse

I forhold til forgængeren er den blevet små 4 cm længere, 2,5 cm bredere og en smule lavere. Akselafstanden er forøget en smule mere end den samlede længde og det betyder, at rummeligheden er forøget mærkbart. Pladsudnyttelsen er ganske enkelt bedre. Det er især kommet bagagepladsen til gode, hvor man bryster sig af at have klassens største bagagerum på i alt 326 liter.

Bagagerummet har en løs mellembundplade, som kan placeres anderledes eller helt tages ud. Tilgængeligheden er god og pladsen er regulært anvendt.


 

 


 

På bagsædet er benpladsen ikke overvældende, sammenlignet med f.eks. i10. Men man kan få fødderne inde under forsæderne. Anderledes står det til på forsæderne, hvor der er rigtig meget benplads.

 

God følelse

Udvendigt falder den nye i20 i øjnene. Den er en rigtig pæn bil og det følges der op på indvendigt, hvor linjerne er klassisk elegante, funktionelle og velproportionerede. Der er gode fralægningspladser og et pænt handskerum.

 

I det hele taget føler man sig hurtigt godt tilpas i en i20 og siden bekræfter kørekomforten den positive oplevelse. Selvom i20 er udviklet i Europa og bygges i Tyrkiet er affjedringen ikke traditionel europæisk med en fast undervogn. Faktisk har man opnået et godt kompromis mellem affjedring, krængning og kørekomfort. Det underbygges af et lavt støjniveau – noget som har ligget konstruktørerne meget på sinde at opnå.

 

Masser af udstyr

Udstyrsmulighederne er omfattende. Helt afhængig af modelvariant kan man f.eks. få varme i rattet, vejbane-alarm og parkeringshjælpemidler. Selvom Hyundai som udgangspunkt har fravalgt en stor skærm i centerkonsollen (en 7” integreret skærm kan dog tilkøbes i forbindelse med navigation), som mange konkurrenter ellers gør et stort nummer ud af at introducere til betjening af en stribe af bilens basis egenskaber, disponerer man over de samme funktioner. Herunder også et udmærket bakkamera, hvor billedet vises i bakspejlet.

 

I modsætning til tidligere forsøg på noget tilsvarende, er der hér tale om en klart billede, og det er logisk, at bagspejlet både gør det muligt at se, hvad der er bag bilen gennem spejlfunktionen og kamerafunktionen.



En anden feature er et panoramatag i fuld længde, der også kan åbnes som et regulært skyde/vippe soltag. Det er ekstraudstyr, men formentlig af den slags, som ofte vil blive tilkøbt. Bluetooth- og USB-forbindelser hører også med.

 

Motorerne

I den europæiske introduktionsfase har man fem motorer på programmet. To 1,25 liters benzinmotorer på hhv. 75 og 84 hk, en 1,4 liters benziner på 00 hk. Samt en 1,1 og 1,4 liters diesel på hhv. 75 og 90 hk.

 

Der er tale om motorer, der allerede er kendt fra øvrige modeller, men de er Euro6 optimerede og suppleres som nævnt af en ny 3-cylindret turbobenzinmotor på 120 hk engang i 2015. Motorerne er udmærkede, om end 84-hestes benzinmotoren blev sat på prøve henover de kraftige stigninger på bjergvejene nord for Malaga, hvor de første internationale prøvekørsler fandt sted.


1,2 liters benzinmotoren på hhv. 75 og 84 hk.

 

1,4 liters dieselmotoren yder 90 hk og et godt moment.

Hyundai i20 i Motorradioen Del 1 >>>

 

Hyundai i20 i Motorradioen Del 2 >>>


Radioindslag og TV/videoklip vil kunne genhøres og genses på Motorradioen.dk i et års tid efter første offentliggørelse. Videoklippene vil derefter i et vist omfang kunne findes på YouTube.


Klik på billedet og tag med på den første prøvekørsel i den nye Hyundai i20 på snoede veje nord for Malaga i Spanien.

Kan også ses i Full HD på YouTube >>>



Vigtige fakta for Hyundai i20:


Introduktion: marts 2014

Benzinmotorer:

4 cyl. 1,25 l. 75 hk. 122 Nm/4000 omdr./min. 0-100 km/t: 13,6 sek. Tophastighed: 160 km/t. Brændstoføkonomi: 21,3 km/l. CO2: 109 g/km.

 

4 cyl. 1,25 l. 84 hk. 122 Nm/4000 omdr./min. 0-100 km/t: 13,1 sek. Tophastighed: 170 km/t. Brændstoføkonomi: 21,3 km/l. CO2: 109 g/km.

 

4 cyl. 1,4 l. 100 hk. 134 Nm/3500 omdr./min. 0-100 km/t: 11,6 sek. Tophastighed: 184 km/t. Brændstoføkonomi: 18,9 km/l. CO2: 122 g/km.

 

Dieselmotorer:

3 cyl. 1,1 l. 75 hk. 180 Nm/1750-2500 omdr./min. 0-100 km/t: 16,0 sek. Tophastighed: 159 km/t. Brændstoføkonomi: 31,2 km/l. CO2: 84 g/km.

 

4 cyl. 1,4 l. 90 hk. 240 Nm/1500-2500 omdr./min. 0-100 km/t: 12,1 sek. Tophastighed: 175 km/t. Brændstoføkonomi: 27,0 km/l. CO2: 97 g/km.

 

Dimensioner

Længde: 4,04

Bagagerum: 326-1042 liter


Link til importøren


 

 

 

 

 

Nøgleløs betjening hører med til udstyrspakkerne.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt