|
Vi har kørt den nye Toyota Verso
med den nye 2-liters dieselmotor. Det er en maskine,
der præsterer 124 hestekræfter men måske vigtigere:
et drejningsmoment på 310 Nm i
omdrejningsintervallet fra 1600 til 2400 omdr./min.
Med den motor kan man iht. de officielle tal køre
20,4 km/l.
Det er ikke skelsættende, men en
pæn værdi, fordi Toyota har ønsket at gode
forbrugstal ikke skulle opnås ved at gå for meget på
kompromis med den dynamiske køreoplevelse. Man kunne
eksempelvis have gearet bilen højere, så ville den
have kørt længere på literen, men det ville også
være kedeligere – og det er ikke vejen til at erobre
nye kunder.
Køreturen på de sydfranske motor-
og bjergveje gav en god oplevelse af, at
ingeniørerne har holdt fast ved målsætningen om at
skabe en mere køredynamisk bil. De har skabt den
bil, de ønskede, en bil, der selv ved motorvejsfart
har let ved at accelerere højere op i hastighed end
hastighedsgrænserne tillader.
På de snoede bjergveje skal der
kraftige stigninger til at udraderer køreglæden.
Verso trækker godt ud af kurverne og det store
drejningsmoment ved de lave omdrejningstal giver en
smidighed, som få kan hamle op med.
Lydbilledet
Støjniveauet er lavt, både under
acceleration og ved fast fart. Vindstøjen er moderat
og det eneste, man oplever under kørslen – for ved
fast hastighed hører man ikke meget til motoren.
Under acceleration er der stadig den karakteristisk
lidt rå dieseltikken, som Toyota aldrig rigtig er
sluppet af ned. Den er ikke forstyrrende, men heller
ingen skønhed for folk med motor-ører.
Kørestabiliteten ved det, der
svarer til dansk motorvejsfart, er god og nok så
vigtig: Kørekomforten er så god, at man ikke
trættes. Det er væsentligt for en langtursbil.
Affjedringen er blødere end typisk mellemeuropæisk,
hvilket kan undre, når bilen er designet og bygget i
Europa – og alene med det europæiske publikum i
tankerne.
Gode
styreegenskaber
Den prøvekørte version var dog
udrustet med de mindste af standardfælgstørrelserne
på 16” og derfor relativt høje affjedrende dæksider
– det kan være forklaringen. Med større fælge og
lavprofildæk vil affjedringen givet vis være mere
europæisk. Ikke at det er et mål, vi kunne tænke os
opfyldt, for designerne har formået et kombinere høj
affjedringskomfort, en relativt blød undervogn med
gode styreegenskaber og moderat krængning gennem
kurverne.
Det stivere karrosseri har givet
vis sin del af æren for ikke mindst de gode
styreegenskaber på snoede veje og balancen ved høj
fart. Er karrosseriet tilstrækkeligt stift, kan man
også tillade sig at gøre affjedringen lidt blødere.
Også det projekt ser ud til at være lykkedes. Er man
en smule nørdet, kunne vi måske tænke os en lidt
mere præcis elektrisk servostyring, men hvad det
angår, befinder vi os på marginalerne.
Multifunktion
De funktionelle egenskaber ved en
Verso er de kendte: Man kan købe den med to eller
tre sæderækker, dvs. 7 siddepladser i alt, hvor den
bageste kun kan benyttes af børn – eller af voksne,
hvis midterrækken er skudt så langt frem, at der i
bogstaveligste forstand ikke kan sidde børn dér.
Det er let at forvandle
personkabinen til et varerum med næsten plan bund.
Midterrækkens sæder er individuelle, de kan
håndteres hver for sig og giver i princippet ens
komfort, når man bruger dem til at sidde i. Rundt om
i bilen er der et utal af mindre fralægningspladser
og –rum, herunder to store handskerum.
Priserne
Når Verso kommet til Danmark
bliver det formentlig til priser, der ikke er meget
forskellige fra den hidtidige model. Den tilbydes i
fem motorvarianter med T1 udstyr og T2-udstyr i
forskellige varianter. Allerede med basisudstyret er
Verso udmærket påklædt til langfarten: aircondition,
sædevarme og tagræling, så man kan øge
bagagekapaciteten, er med på udstyrslisten.
Desuden kommer Verson i en
van-udgave på gule nummerplader.
|
Toyota
Verso First Test i Motorradioen Del 1
