|
Toyota har skabt en sportsvogn. En moderne udgave af
nostalgiske forbilleder. En bil, hvis primære opgave
er, at byde på sjov, skæg og ballade. Opgaven er
lykkedes. Men det blev kun klart, fordi Toyota
fornuftigt nok havde valgt bjergevejene vest for
Barcelona til den første testkørsel. Her er hver en
kurve et lille stykke offentlig racerbane, sådan
kører de lokale, sådan er man vant til at der bliver
kørt, og da hastigheden er ret moderat, er Toyota
GT86 perfekt til opgaven.
Toyota GT86 er nemlig skabt til skæg og ballade
indenfor lovens rammer og hvad der er almindeligt
acceptabelt. Loven er fortrinsvis defineret ved
hastighedsgrænser og trafikkultur. Men sådan en
detalje som en sound-generator, der giver føreren en
total lydoplevelse, samtidig med at omgivelserne
ikke forstyrres så meget, er med til at sikre, at
det vil være acceptabelt at køre en GT86. I praksis
er lyden fra indsugningssystemet og i begrænset
omfang også fra 2-liters motorens udblæsning, ledt
gennem et rørsystem ind i kabinen. Her kan man så
glæde sig over den i fulde drag og for fulde
omdrejninger.
Turbo er fravalgt
Det sidste er til dels en nødvendighed. Toyota har
som en del af konceptet fravalgt turbolader og for
at opnå lavest mulig tyngdepunkt bygget en
traditionel boxermotor. Eller rettere ladet den
bygge. Det er nemlig Subaru, der i al væsentlighed
står for motorbyggeriet. Toyota har aktier i Subaru
fabrikken, så det var naturligt at bede dem om at
klare opgaven. De har også stået for udvikling af
transmission og undervogn, men Toyota har så
bidraget med indsprøjtningssystemet til motoren og
netop den del er årsagen til, at maskineriet har det
rigtigt godt, når det sparkes op over 5500
motoromdrejninger/minut. Derfor er GT86 sjovest for
fulde omdrejninger.
GT86 er en ægte sportsvogn med sportsvogns
egenskaber. Men fordi den er tilrettet
virkelighedens begrænsninger, er den ikke ultra
hurtig. Boxermotoren præsterer 200 hestekræfter, det
er OK, men ikke oceaner af kræfter. 0-100 km/t
klares på 7,8 sekunder, det er også OK, men gør den
ikke til vinder af ethvert dragrace. Topfarten er
overraskende 226 km/t. Men symptomatisk for den
virkelige verden er det alene noget, man vil kunne
realisere på en tysk autobahn. Eller måske på en
aflukket racerbane.
Rundt på racerbanen
Men ikke engang det er sikkert. Undervejs på
testturen var der indlagt en stribe omgange på en
racerbane,
Circuit
Parc Motor
de Castellolí, bygget i 2009 med det
formål at byde på alverdens tænkelige
kørselsforhold. Her var det ikke muligt at komme
væsentligt over 165 km/t. Måske også fordi den lå et
stykke vej over havets overflade og motoren derfor
havde en smule åndedrætsbesvær, men hvor i verden,
udover hos vores sydlige nabo, kan man køre 226
km/t? Og når man ikke må det, er det uden mening at
bygge en bil, der kan det. At Toyota’en alligevel
har så stort et fartpotentiale, skyldes formentlig,
at det høje sjette gear er med til at muliggøre en
acceptabel benzinøkonomi. 12,6 km/l er ikke
banebrydende, men som sagt – acceptabel. Og med
automatgear er tallet overraskende 14,1 km/l.
Køreoplevelsen var størst på bjergvejene. Herligt at
glide gennem kurverne med en anelse drift på alle
fire hjul og fyre effekten af gennem et aktivt
Torsen spærredifferentiale, der samarbejdede perfekt
med VSC programmet i sportsindstilling og traction
control. En sikker metode at køre sportsligt på –
med vished om, at man ikke er helt fortabt, hvis man
fejlbedømmer en kurve. En rigtig stor
sikkerhedsfaktor. |
