Toyota viser to nye hybridbiler på Detroit
Motorshow, der finder sted lige nu. Fabrikken gør
bl.a. op med det velkendte fænomen, at batteripakken
fylder så meget at det stjæler lidt af
bagagepladsen.
I første omgang er der tale om biler, der endnu ikke
er klar til serieproduktion, men de
er interessante, fordi Toyota er førende indenfor
hybrid teknologien og fordi Toyota rent faktisk har
tænkt sig at sætte de to i produktion.
Den ene, Toyota Prius v, hvor det lille ”v” står for
versatility, som betyder alsidighed, har netop
grebet fat omkring bagageproblemet og man har på
mirakuløs vis fået forøget bagagekapaciteten med 50
procent i forhold til den velkendte Prius (læs
vores test af Prius hér>>>).
Man har skabt et nyt basisdesign, men taget
udgangspunkt i den hidtidige Prius, og så er den
gjort større på alle leder og kanter. I princippet
på samme måde som man har skabt Toyota Verso.
Foruden forøget bagageplads er der nu også rigtig
god benplads til bagsædepassagererne.
Teknikken i Prius v er stort set den samme som i den
hidtidige Prius.
Men når man nu har skabt en større Prius, kunne man
ved samme lejlighed jo ligeså godt også skabe en
mindre Prius, en bil, som er velegnet til bykørsel.
Det har man så gjort i form af en konceptbil og den er døbt Prius c – ”c’et”
står for city-centric. Det betyder ”nær byens
centrum”, og der er i al sin enkelhed tale om en
krympet udgave af Prius. Billederne af de to biler
taler deres eget sprog.
De præsenteres på Detroit Motorshow fordi det i
første omgang er i USA man vil introducere de to
hybridbiler. Det vil ske i begyndelsen af 2012.
|