- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Toyota Prius 1,8 Multidrive S T3

Forfinet Prius: Hybrid i luksusklasse


Tekst: Søren Clauding – marts 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Toyota var banebrydende, da man for mere end 10 år siden igangsatte serieproduktionen af hybridbilen Prius. Med den nye generation af Prius har man forstærket førerproduktionen og sat lighedstegn mellem hybrid og luksus.

 

Det sker samtidig med, at man på ultra-luksus siden udbygger hybrid teknologien i luksusmærket Lexus og i den almindelige bilproduktion begynder at tilbyde hybrid-teknologi som en option. Den første af sin art er Auris, som lanceres senere på året, og siden følger resten af modelprogrammet med.

 

Egen identitet

Det kunne umiddelbart medføre, at Prius ville blive overhalet indenom af sine familiemedlemmer, men med den nye generation Prius har Toyota benyttet anledningen til at forstærke bilens identitet og Prius fremstår nu som et fuldgyldigt medlem af Toyota familien med egen profil, egen position og hvad der måske er ligeså vigtigt: sin egne fremtidsperspektiver.

 

Den nye Prius skiller sig ud fra resten af modelprogrammet ved designmæssigt at være markant forskellig fra Audis og Avensis, som er de to, den kiler sig ind imellem. Og hér ser vi helt bort fra drivlinen. Den har et mere lang-strukkent, kileformet og for så vidt også elegant design med skarpere kanter og vinkler i stedet for de afrundede linjer, som præger de andre to (i sammenligning, i hvert fald.

 

Kosmisk streg

Den er bestemt ikke den mest rummelige, men fordi interiøret også er skabt med en futuristisk næsten kosmisk streg og i den prøvekørte version oven i købet iklædt changerende lysegråt flonelsagtigt indtræk, er oplevelsen af dens interiør venligt og tilgængeligt. Det sidste ikke mindst i praksis, for bagsæde ryglænene lægges f.eks. ned med en enkelt håndbevægelse, bagagerums bunden er plan og kløften mellem bagagerummet og ryglænene er dækket af separate låg, så bunden fremstår som en helhed. Tilsvarende afmonteres bagagerumsdækkenet med en enkel bevægelse. På bagsædet er der rigtig god benplads.


 

 

 


Og så er der køreoplevelsen.

 

Teknikken klarede frosten

Det var hård frost mens Prius var til test og som bekendt yder batterier mindre i frostvejr end i sommervarme. Det kunne afsløre svagheder ved systemet, men på intet tidspunkt faldt teknikken igennem.


 

Den nye Prius-generation har en funktion, hvor man kan vælge alene at køre på strøm, og når den var slået til, blev batterierne tappet temmelig hurtigt, så ambitionen om eksempelvis at køre 20 kilometer på arbejde på en frostklar vintermorgen og hjem igen efter arbejdstid uden at brænde en dråbe benzin af er uvirkelig. Men til sommer skal det såmænd nok kunne lade sig gøre.

 

Alene på el

I øvrigt er det svært alene at køre på elektricitet, for så snart man har brug for lidt ekstra power og tror, at man kan få det alene ved at træde speederen i bund, springer benzinmotoren i gang og sikrer, at man ikke bliver skuffet. Til gengæld bliver man måske lidt skuffet over, ikke at kunne køre på elektricitet og kun elektricitet, hvis man ønsker at underkaste sig den reducerede effekt og tilrettelægge kørslen derefter.



Skuffelsen er dog moderat, for med en gennemsnitlig benzinøkonomi på 25 km/l står de flestes bankkonti distancen – med mindre man er blevet ruineret af at have betalt de 425.000 kroner, som prisen er på en Prius 1,8 T3. Billig er den nemlig ikke, men avanceret – og så er det jo ikke en manuelt gearet bil!

 

Står ikke tilbage

Drivkraften – en 1,8 liters benzinmotor samt en 37-hestes elektromotor – præsterer tilsammen 136 hestekræfter. Momentkurven nyder stor fordel af at elektromotoren yder fuld styrke fra aller første omdrejning og fartpræstationerne står ikke tilbage for andre luksuøse og konventionelle konkurrenter: 180 km/t på toppen og 0-100 km/t på 10,4 sekunder. Men som hos alle andre biler… bruger man kræfterne, stiger benzinforbruget og så kan det være vanskeligt med god samvittighed at prale af, kun at lukke 92 g CO2 ud pr. kørt kilometer.

 

I øvrigt: Fine faste køreegenskaber, god kurvestabilitet og lavt støjniveau, også med benzinmotoren kørende. Iblandt var man endda i tvivl om, hvorvidt den overhovedet var i funktion eller ej, vel vidende, at svaret kunne findes i det display i centerinstrumenteringen, som den nye Prius er født med. Men hvorfor er sædevarme ikke standard…


Model:

Toyota Prius Multidrive S 1,8 T3

Listepris:

Kr. 425.021

Motor og transmission:

4 cyl. 1,8 benzin. 136 hk.

Præstationer 0-100 km/t/topfart/

brændstoføk/ CO2:

10,94 sek/ 180 km/t/

25 km/l/ 92 g/km

Længde:

4,46m

Bagagerum:

446 liter

Diverse.

ABS. ESP. EBD. ASR. 6 airbags. Smart Entry. Multijusterbart læderrat. Skumringssensor. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-ruder for og bag. Aircondition. Fartpilot.


Link til importøren


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt