- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



  

En fordel ved den voldsomme regn: Bilen blev lynhurtigt vasket ren for mudder.


First international test:

Helt ny Toyota Hilux Electric


Den nye elektriske Hilux i teknisk forstand


Af Søren Clauding - juni 2026

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den nye Toyota Hilux er 9. generation af den populære uopslidelige Toyota Pickup. Den adskiller sig fra forgængeren ved et kraftigt ændret kabinedesign og et radikalt nyt frontdesign. Dertil kommer en vis tilretning og fine-tuning også af chassis og undervogn. I mild-hybrid udgaven er drivlinjen i det store hele identisk med den, der blev introduceret sidste år, men den fuldt elektriske udgave er helt ny.

 

Hos Toyota siger man, at den elektriske Hilux er bygget mere som en Hilux end en elbil, hvilket vil sige, at de grundliggende dyder, som har gjort Hilux som berømt, har været helt centrale i udviklingen af bilen. Det handler om kvalitet, holdbarhed og pålidelighed. Indenfor det koncept har man så bygget en elbil, som vi allerede havde lejlighed til at præsentere sidste vinter, da en prototype af den nye bil var på gennemrejse i Danmark (læs om Toyota Hilux Electric hér >>>).

 

Begrænset batteristørrelse

I teknisk forstand har man valgt, ikke at gå væsentligt på kompromis med køreegenskaberne ved i givet fald at udstyre bilen med et gigantisk batteri for at opnå lang rækkevidde. Derfor er batteriet, som er af typen litium-ion NMC vandkølet, begrænset til 59,2 kWh, hvilket giver en WLTP-rækkevidde på 257 kilometer. Det er gjort fuldt bevidst, for rækkevidde er ikke en central parameter for en bil, der forventes først og fremmest at blive benyttet til kortere ture af erhvervsmæssig karakter. Har man andre behov er mild-hybriden fortsat en option.

 

Batteriet er lagt som en samlet pakke i bunden af bilen, men inkorporeret i basis-rammen for at opnå optimal sikkerhed. Det er dog gået ud over frihøjden, som er på 21,2 cm i Electric-udgaven kontra 30,9 cm på hybridbilen.

 

I praksis, under de ret ekstreme kørselsforhold i forbindelse med de første internationale testkørsler, der fandt sted i opkørt terræn i bulgarske bjergområder, oplevede vi flere gange ganske enkelt at “kure på maven”, fordi hjulene ikke alle kunne nå underlaget på en gang. Det betyder så mindre, især i Danmark, hvor den slags kørselsforhold er på det nærmeste ikke eksisterende.

 

Drivlinje uden reduktionsgear

Hilux Electric har to permanent magnet synkron elmotorer med en systemydelse på op til 196 hestekræfter. Af større betydning er fordelingen med 206 Nm på forhjulene og 269 Nm bag. De to motorer arbejder mekanisk uafhængigt af hinanden, og samarbejdet styres elektronisk af en computer, der klarede udfordringen til perfektion. På grund af det store drejningsmoment, som elmotorerne leverer fra de allerførste omdrejninger, har elbilen ikke behov for reduktionsgear, men topfarten er dog begrænset til 140 km/t.



Elmotor-løsningen indebærer bl.a. at der ikke er nogen responstid, motorerne regerer iøjeblikkeligt og uden forsinkelse, hvilket også betyder at man har drejningsmomentet i samme mikrosekund, som speederen trædes ned. Det giver en enestående præcision i betjeningen og dermed en enestående mulighed for præcis styring af bilen, hvor det alene er førerens indflydelse, der kunne være det svage punkt...

 

På dybt vand

Man har lagt stor vægt på holdbarheden, hvilket afspejles i en vadedybde på 70 cm, som i øvrigt er identisk med det, mild hybridbilen kan praktisere - selvom batteriet i elbilen da befinder sig et godt stykke under vandoverfladen. Vi prøvede det, og det fungerede upåklageligt. Så toyota er populært sagt ikke på dybt vand med Hilux Electric, men i praksis kan den godt...

Hilux inkluderer nu også en såkldt multiterræn monitor, så man via skærmbilledet kan se, hvordan der ser ud under bilen. Det viste sig at være mere end forventelig praktisk under de udfordrende kørselsforhold i Bulgarien.


Før uvejret!

PLIGTINFORMATION
Iht danske regler oplyses, at bilmærkets importør inviterede til præsentation og prøvekørsel af den omtalte bil og delvis forestod udgifter til transport og hospitality.
Andre Toyota prøvekørsler -find dem hér >>>


Læs også:
Elektrisk slider fuldender Hilux æraen

Førerpositionen fastholdes med tekniske løsninger



Hurtige fakta på Toyota Hilux Electric
Introduktion i Danmark: sommeren 2026.

2 stk PMS elmotorer. System effekt: 196 hk. For: 206 Nm. Bag: 269 Nm. Permanent firehjulstræk. Li-ion NMC batteri: 59,2 kWh. DC-opladning: 120+ kW. 10-80 procent: 30 minutter. AC-opladning: 11 kW. 0-100 km/t: < 10 sek, Topfart: 140 km/t. Rækkevidde (WLTP): 255-257 km.  Energiforbrug: 4,1 kWh/km

Hjulophæng: For: Double wishbones. Bag. De Dion med bladfjedre.

Længde: 5,32 meter. Højde: 1,85 meter. Frihøjde: 21,2 cm. Lad-længde: 1,55 meter. Ladbredde: 1,54 m. Ladhøjde: 48 cm. Vadedybde: 70 cm. Egenvægt: 2.420-2.455 kg. Lasteevne: 710-715 kg. Anhængervægt: 1600 kg. Tilkørselsvinkel: 29 grader. Nedkørselsvinkel: 24 grader.

Garanti: 3 år/100.000 km.Serviceaktiveret garanti: Til og med bilens 11. år. Batterigaranti: 10 år/1 mio km.

Link til importøren

DC-opladning med 120 kW.


Den forreste af de to permanent magnet synkron elmotorer i Electric versionen.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt