| Når verdens største 
							mobilitetskoncern ved årsskiftet melder ud, at 2025 
							bliver et af de travleste år nogensinde, mener de 
							det alvorligt. Og så går de i øvrigt i gang. Skal 
							man nå det hele, præsenterer man mange biler på én 
							gang. Og så må de fremmødte mediefolk også 
							acceptere, at der er embargo på nyhederne. Så vi 
							lægger ude med de fire, vi må berette om.   Dermed også sagt, at der er 
							mere undervejs. Ikke så meget, men lidt har også 
							ret, men i begyndelsen af juni kommer fortællingen 
							af den nyhed, som hurtigt kan udvikle sig til at 
							være den største og vigtigste nyhed, set med mange 
							danskeres øjne. Men mere om det…   bZ4X Touring Den første havde vi faktisk 
							løftet sløret for. Det er Touring udgaven af 
							elbilen, Toyota bZ4X, en bil, der har gevaldig meget 
							mere plads end basisudgaven, med 600 
							bagagerumsliter, højere til loftet for 
							bagsædepassagererne og en drivline, som i den 
							firehjulstrukne udgave præsterer op til 380 
							hestekræfter (læs 
							lidt mere om Toyota bZ4X under korte historier >>>). 
 
							 
 Det er en bil, der gør 
							modelviften mere komplet, og som man hos Toyota selv 
							tror på vil komplementere den eksisterende bZ4X mere 
							end den vil konkurrere. Det vil vise sig, men først 
							næste år, for Toyota forventer at den fuldt 
							elektriske bZ4X Touring lanceres ved nytårstid.   Kraftigt opstrammet 
							Corolla Cross Hvis man ikke mener, at den 
							er den rette bil, har den også en lillebror, Toyota 
							Corolla Cross. Den nye Corolla Cross er 
							reelt set et facelift, men et ret gennemgribende et 
							af slagsen. Den har en stor arv at bidrage til, for 
							Corolla navnet har præget Toyotas line-up i alle 
							årene siden 1966.   Helt ny RAV4 Den store nyhed er 
							succesmodellen RAV4, som oprindelig blev lanceret i 
							1997. Den har været en gigantisk succes for Toyota 
							lige siden, og den bygger man videre på med en helt 
							ny generation.   Visuelt har RAV4 til dels 
							skiftet karakter, både udvendigt og indvendigt. Der 
							er en god portion Land Cruiser over den, selvom 
							frontpartiet er helt dens egen. RAV4 bygges som en 
							plug-in hybrid, så den får det prismæssigt svært i 
							Danmark. Men Toyota har udviklet en drivline baseret 
							på et større vandkonditioneret batteri, anbragt i 
							vognbunden, som gør det muligt for bilen på en 
							opladning at tilbagelægge op til 100 kilometer på 
							elektricitet alene. Læs mere om den helt nye Toyota RAV4 hér >>>
 
 Batteriet kan oplades på en 
							11 kW lader, hvilket bestemt ikke alle PHEV’er kan, 
							og det kan hurtigoplades med op til 50 kW. 10-80 
							procent af batterikapaciteten kan klares på en halv 
							time. Og fartpræstationerne er fremragende: Som 
							plug-in hybrid med 304 hestes firehjulstræk tager 
							turen til de 100 km/t blot 5,8 sekunder, hvis man 
							vil, men mindst ligeså vigtigt er nok bilens 
							trækevner, især på løst underlag. Med forhjulstræk 
							og op til 268 hestekræfter klares opgaven på 7,3 
							sekunder.   Væsentligt er det også at den 
							er udrustet med et 9,8 procent mere vridningsstabilt 
							karrosseri, såvel som på AWD versionen et nyt 
							affjedringssystem og såkaldt AHB-C bremsesystem. 
							RAV4 forventes at blive lanceret i Danmark ved 
							årsskiftet til 2026. Link til 
							Toyota importøren
 
 Sporty luksuslimousineSidst, men ikke mindst præsenterede Toyota Koncernen 
							også en ny Lexus ES. Der er tale om en usædvanlig 
							elegant og potent sports-limousine, med forhjulstræk 
							eller firehjulstræk og op til 343 hestekræfter for 
							den sidstnævnte. Batterierne er stort set lige store 
							- 77 kWh med FWD og 75 kWh med AWD - og en 
							rækkevidde på op til 530 kilometer. Den nye stor ES 
							vil blive lanceret i Danmark i 2026. Link til Lexus 
							importøren
 |