- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



      


First Test: Toyota RAV4 GR Sport

Udstyr og egenskaber i topklasse


af Søren Clauding - januar 2023

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De første prøvekørsler af den kraftigt opgraderede Toyota RAV4 handlede naturligvis om køreegenskaber og performance i den nyeste topversion, GR Sport. Men der følger mere med i den nye bil end blot et sportsligt udseende og fine køreegenskaber, oplevet på snedækkede svenske veje i Lapland vest for Luleå.

 

Selve GR Sport udtrykket genfindes i en række detaljer som fx. de iøjefaldende 19” GR Sport hjul som til anledningen var udrustet med pigdæk (ikke standard…). Men hjulene er jo ikke uden betydning for en bils køreegenskaber, og de standard-monterede GR Sport fælge i letmetal er både lettere og mere vridningsstabile/stive end hvad RAV4 programmet ellers kan mønstre.

 

GR-erindringer

Foruden et utal af “erindringer” om GR-tilhørsforholdet (GR=Gazoo Racing) både udvendigt og indvendigt var sæderne bemærkelsesværdige i sig selv. De er fremstillet af syntetisk læder, i overensstemmelse med tidens ønsker og normer og giver et solidt greb, i selv den store vinterfrakke, som med udsigt til lave temperaturer var medbragt til Luleå.

 

Temperaturerne var ikke lave, og derved viste det digitale bakspejl sin svaghed, for kameralinsen, hvis billede blændes op på bakspejlet, blev hurtigt snavset til. Men heldigvis drejer man blot på spejlet, og så kan man helt traditionelt se bagud og da glæde sig over, at bagrudeviskeren på den elektriske bagklap fungerer fremragende.

 

Ny digital instrumentering

Den analoge instrumentgruppe bag rattet er blevet fuldt digitaliseret, så man ser alle informationer på en 12,3” skærm, og den suppleres af en 10,5” touch-skærm i midterkonsollen, head-up display samt mange fysiske knapper, som det er herligt at benytte sig af, når fingrene er kolde, handskerne tykke og man fx gerne hurtigt vil have varme i sæderne (både for og bag i øvrigt).



Multimedia pakken omfatter også såkaldt cloud-baseret navigation, som konstant benytter trafik og event-informationer til at planlægge den optimale og mest energieffektive rute. Man kan benytte stemmekontrol til at igangsætte en lang række funktioner, også funktionelle beskeder som “I’m Cold”, hvilket får bilen til på egen hånd at lukke ruderne og øge kabinetemperaturen.

 

Via MyT smartphone-appen kan man tjekke, om bilen fx er forladt med vinduerne åbne eller dørene ulåst - og er det tilfældet, kan man betjene dem via app’en. Man kan også remote-kontrollere klimaanlægget og fx opvarme kabinen inden man skal ud at køre.

 

Under kørslen

I GR Sport udgaven og med fokus på teknikken kan nævnes, at både de forreste og de bageste fjedre er gjort stivere, og støddæmpernes funktion er tilpasset, så de er i harmoni dermed. Desuden er den nye RAV4 GR Sport også udrustet med en særlig køreindstilling til udfordrende off-road kørsel, som bl.a. fungerer ved hjælp af et spærredifferentiale. Udfordringerne var ikke så store under testkørslerne, at man for alvor kunne afprøve Trail-indstillingen, men på de tilfrosne søer og elve fik man dog en god indikation af, at det kan styresystemet godt håndtere.

 

I trafikal henseende er RAV4 nu også udstyret med det såkaldte Emergency Steering Assist - et nød-styresystem, som hjælper føreren til at undgå påkørsel af fodgængere, der går ud på vejen foran bilen. I PHEV-udgaven kan systemet også genkende og reagere på cykler såvel som parkerede biler. Ligeledes kan systemet reagere på modkørende biler ved kørsel i dagslys og reducere risikoen for frontalsammenstød.

Andre Toyota prøvekørsler - find dem hér >>>

Læs også:
Toyota SUV skøjter der ud ad >>>

On-board videotest: Toyota RAV4 GR Sport

Vi har prøvekørt Toyota RAV4 - verdens mest købte SUV - på snart sagt ethvert underlag. Nu var turen kommet til is og sne på nordsvenske landeveje og elve. Temperaturen gjorde sit til en unik erfaring. Fuld HD.





Hybridmotoren yder op til 222 hestekræfter.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt