- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



      


Kørt kort: Nye MG4 - MG udbygger succes'en med nye MG4 versioner


af Søren Clauding - september 2023

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter at MG er genopstået, er det gået forrygende for det navnkundige britiske bilmærke, der med nyt blod fra Kina har kunnet på det nærmeste sprøjte den ene nye model på markedet efter den anden. Senest er det succesmodellen MG4 Electric, der qua et sportsligt design, gode funktioner og ikke mindst en attraktiv prissætning samt 7 års garanti er kommet flyvende fra start.

 

Sammenligner man med striben af nye kinesiske mærker, indtager MG som bilmærke 2. pladsen med over 1000 solgte biler indtil videre i 2023, kun overgået af Polestar, der har solgt (læs: indregistreret) 38 flere biler. MG importeres som bekendt af den velrenommerede danske bilkoncern, Nellemann, og her er man nu klar med nye versioner og opdateringer af MG4 baseret på samme koncept.

 

Kræfter eller rækkevidde - vælg selv

MG4 XPOWER og MG4 Extended Range er navnene på de to nye versioner, hvor navnene næsten siger det hele: Flere kræfter og længere rækkevidde, men man må vælge, om man vil det ene eller det andet, så træerne er ikke vokset helt ind i himlen. Til gengæld er prisen, uanset valg, helt den samme: 300.000 kroner,

 

XPOWER-modellen har en drivline, der med to motorer leverer op til imponerende 435 hk, bistået af et drejningsmoment på 600 Nm. MG4 Extended Range byder på en længere rækkevidde, og er i stand til at køre op til 520 km på en enkelt opladning (WLTP).

 

Foruden de to nye varianter får de øvrige MG4 modeller en opdatering. Den billigste Nordic Edition får nu 17” alufælge, bagrudevisker og læderrat. Luxury varianten bliver fremover udstyret med nye 18” alufælge og bagrudevisker, og begge varianter får også one-pedal regenereringssystem. Både Nordic Edition og Luxury modellen opnår i tilgift en forbedret ladekurve, som reducerer ladetiden ved DC-ladning.

 

Kraftigste MG nogensinde

MG4 XPOWER er den mest kraftfulde seriefremstillede MG nogensinde til trods for MGs sportslige arv. Den er i stand til at accelerere fra 0 til 100 km/t på 3,8 sekunder, den har en topfart på 200 km/t og er skabt på MG4's MSP-platform (MSP = Modular Scalable Platform),

 

De mange kræfter fordeles med op til 150 kW (204 hk) gennem forreste motor og 170 kW (245 hk) via bageste motor. Stabiliteten og vejegenskaberne optimeres ved hjælp af det såkaldte Dynamic Cornering Control System, et elektronisk differentialespær og “Intelligent” Motor Control. Det muliggør en lynhurtig fordeling af drejningsmomentet mellem de fire hjul,

 

Affjedring er tilsvarende blevet forbedret, så den kan håndtere de mange kræfter med genkalibrerede fjedre og støddæmpere, fastere krængningsstabilisatorer og skarpere styring. Faktisk er den samlede affjedringsstivhed derved øget med op til 25 procent. Oven i det kommer, at den regenerative bremsesoftware er blevet finjusteret, så man kan køre med én pedal, når man ønsker det. Desuden er bilen udstyret med nye Bridgestone Turanza-dæk, der udmærker sig ved at ekstra godt vejgreb.

 

Track mode

0 til 100 km/t på 3,8 sekunder er én ting, men dækkene medvirker også til at MG4 XPOWER opnår en overbevisende bremselængde fra 100 til 0 km/t på blot 33,9 meter. Vi vender tilbage til den nye MG4 version med en prøvekørsel på et senere tidspunkt og forventer trods de mange kræfter ikke en udpræget racerbil. Den officielle vægt er 1803 kg, hvilket dog er en beskeden vægt for elbiler.

 

Til gengæld er der lagt op til lidt sjov, hvis man kommer i nærheden af en afspærret bane eller et afspærret stykke vej som fx en afspærret rally-hastighedsprøve. XPOWER modellen har nemlig et selvanalyse system, der kaldes Track mode, men dog ikke har direkte har indflydelse på bilens performance.

 

Mand og maskine præstation

Det giver derimod føreren mulighed for omgang på omgang eller gennemkørsel på gennemkørsel, sving på sving at analysere sin egen kørsel og siden forbedre den. Det er en herlig back-to-basic tankegang, som i den grad løfter værdien af førerens personlige performance og indflydelse på den samlede “man and machine” præstation. Om man kan gøre det bedre ved hjælp af systemet er op til en selv - præcis som det trods alt stadig er det på en racerbane og i et rally.

 

MG XPOWER har også et launch control system, så man kan komme hurtigt ud af starthullerne, og den er udrustet med en forbedret udgave af det 64 kWh batteri, som er standard i den hidtidige Long Range Luxury version – og har da en WLTP rækkevidde på 385 kilometer. Men rækkevidden holder nok ikke, hvis man i praksis benytter bilens fartpotentiale.

 

MG4 Extended Range

Med en rækkevidde på op til 520 km på en enkelt opladning (ifølge WLTP) når Extended Range-modellen en væsentlig milepæl som den første MG elbil, der kan køre så langt. Den kan desuden klare en 144 kW DC-opladning fra 10 til 80 procent på 38 minutter. Batteriet er på blot 77 kWh.

 

Selvom Extended Range versionen ikke er så hurtig som XPOWER, er den ikke langsom. Den har 245 hk motoren, der trækker på baghjulene, og det kan omsættes til en acceleration til 100 km/t på blot 6,5 sekunder, hvis man vil, og topfarten er 180 km/t. Den nye variant, som alene sælges i Luxury udstyrsudgaven, har fået de nydesignede 18" alufælge og et tofarvet eksteriør i form af et sort tag.

 

Sidst men ikke mindst er batterieffektiviteten blev forbedret over hele linjen. Eksempelvis kan 64 kWh batteriet nu DC oplades fra 10 til 80 procent på blot 26 minutter, hvilket er 9 minutter hurtigere end hidtil.

 

De to nye versioner kan bestilles allerede nu og leveringstiden afhænger som altid af, hvor specifik en variant, man ønsker. Men flasker tingene sig, kan man få bilen leveret allerede sidst i oktober.

Andre MG prøvekørsler - find dem hér >>>

Læs også:
Hvad der er sparet det er tjent >>>

Det første køreindtryk
Vi har kørt en kortere tur i Extended Range versionen af MG4. I sagens natur oplever man den lidt større vægt, men det er kun ganske beskedent ved rolig ligeud kørsel. I kurverne mærker man vægten, men den er ikke forstyrrende. Der kompenseres derfor gennem en smule stivere affjedring og brugen af 18" fælge med lavprofildæk. Af samme årsag kan man også mærke de mindre ujævnheder, men det harmonerer meget godt med de forventninger, man har til en sportslig MG.

XPOWER versionen vender vi tilbage til med en mere indgående prøvekørsel.





Den karakteristiske grønne farve kan alene fås til XPOWER versionen. Det samme gælder de iøjefaldende orange bremsekalibre. Det er dog kun dækkenet på kalibrene, der er orange.

Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt