Allerede i januar måned i år kunne vi præsentere
Toyotas nye mobilitets concept, KINTO. Nu er
konceptet helt efter planen også introduceret i
Danmark. Idéen er, på længere sigt, at tilbyde en
bred vifte af mobilitetsservices både globalt og
lokalt, og dermed til danskere over hele landet.
Selve præsentationen fandt da også meget naturligt
sted i Carlsbergbyen i København, ét af de
byområder, som er under udvikling, og hvor lige
præcis KINTO i en udviddet form vil kunne vinde
indpas. Overordnet arbejder Toyota selv på at
udvikle bymiljøer, der tilgodeser fremtidens
transport og transportbehov, aktuelt gennem
eksperimentalbyen, Wowen City, der geografisk
ligger, hvor Toyota allerede havde et omfattende
testområde for foden af det ikoniske Mount Fuji i
Japan.
Første spadestik
I første omgang er der dog tale om, populært sagt,
de første spadestik som led i koncernens
transformation fra bilproducent til
mobilitetsvirksomhed. Det globale mål er, at kunne
tilbyde mobilitet og services for, alle uanset alder
og eventuelle fysiske begrænsninger.
Idéen er, at når man i fremtiden skal have løst sit
behov for mobilitet, vil Toyota sørge for, at være
til stede med lige nøjagtigt det produkt eller den
service, der gør det muligt. Toyota sigter i øvrigt
både mod private og virksomheder.
KINTO er en slags paraply for virksomhedens
mobilitetstjenester og i udgangspositionen findes
der nu fem forskellige mobilitetskoncepter på
globalt plan under KINTO-navnet. I Danmark lægger
KINTO ud med koncepterne ”KINTO Share”, der er et
delebilskoncept, og ”KINTO Flex”, som er fleksibel
udlejning i en kortere periode.
Faste parkeringspladser
Med KINTO Share kan man vælge mellem forskellige
biltyper lige fra den kompakte Toyota Yaris Hybrid
til den større Toyota RAV4 Hybrid eller varebilen
Toyota Proace. KINTO Share indebærer dog, at bilerne
har faste parkeringspladser og altid afhentes og
returneres til samme parkeringsplads, hvilket er med
til, at holde prisen nede.
Både brugeroprettelse, booking og betaling foregår
via den gratis KINTO app, hvor det også er muligt at
se, hvor bilerne holder parkeret.
Flere virksomheder har allerede i en testperiode
stillet parkeringspladser til rådighed for
delebilerne og de har derigennem haft mulighed for,
at kunne benytte bilerne som supplement til deres
eksisterende bilflåde. Samtidig har det også været
muligt for medarbejderne, at benytte bilerne uden
for kontortid fx til private gøremål, så man derved
udnytter bilflåden optimalt døgnet rundt.
Kort langtidsleje
KINTO Flex tjenesten handler om langtidsleje, om end
i kortere perioder, hvor det er muligt, at leje en
bil ned til fire måneder (eller to måneder for
varebiler). Forsikring, ejerafgift og service altid
er inkluderet i prisen, og der er ingen ekstra
førstegangsydelse.
Næste step for Toyota i Danmark er i 2021, at
introducere ”KINTO Join”, der er en
samkørselstjeneste, koordineret via KINTO app’en.
KINTO-navnet stammer i øvrigt fra det japanske ord
KINTO-UN, der direkte oversat betyder flyvende
nimbus. Det er betegnelsen for en magisk og venlig
sky, der giver on-demand transport til en berømt
animeret karakter i Japan. ”KINTO-UN” er en service,
som dukker op, når den animerede figur har brug for
det, og kan transportere figuren hvorhen, den
ønsker, så snart den ønsker det.
Der kan
læses mere om KINTO i Danmark hér >>>
|