Plug-in æraen er over os, og
ikke bare lancerede Land Rover den exceptionelle nye
Defender, nu er man også klar med en plug-in hybrid
version, der både er mere miljørigtig, og også den
kraftigste Defender til dato med 404 hestekræfter på
de fire trækkende hjul.
Og i tilgift også nye mild hybrid dieselmotorer.
Den nye plug-in har
betegnelsen ”P400e”. Drivlinen kombinerer en
kraftfuld 300 hestes 2-liters, 4-cylindret
benzinmotor og en elmotor på 142 hk, hvor
CO2-udledningen er mellem 74-88 g/km, og
brændstoføkonomien ved blandet kørsel er mellem
30,0-25,6 km/l. Den kører mellem 39 og 43 kilometer
i fuldt elektrisk tilstand inklusive terrænkørsel,
hvor det øjeblikkelige drejningsmoment fra elmotoren
gør Defender endnu mere kraftfuld og direkte.
Plug-in med reduktionsgear
En Defender har
reduktionsgear, og det har P400e-modellen også. Den
kan også i lavt gear køre på elektricitet alene.
Elmotoren får energi fra et batteri på 19,2 kWh,
hvilket giver en systemeffekt på op til de nævnte
404 hk. Det gør den i stand til, at nå 100 km/t på
5,6 sekunder og tophastigheden er 191 km/t.
PHEV-udgaverne er udstyret
med et Type 3-ladekabel som standard, ligesom man
kan købe et Mode 2-ladekabel som ekstraudstyr. Type
3-ladekablet muliggør opladning op til 80 procent på
to timer, mens opladning op til 80 procent med et
Type 2-ladekabel varer omtrent syv timer. Med en
lynoplader på 50 kW oplader PO400e op til 80
procents kapacitet på 30 minutter.
Udstyr som det hører sig
til i Defender
Defender P400e fås med fem
eller seks sæder, 3-zoners klimaanlæg som standard,
mørktonede "Privacy"-ruder og soldæmpende glas.
PHEV-udgaven er udstyret med regenerativ
opbremsning, men PHEV-drivlinjerne udmærker sig især
ved overlegne egenskaber i terrænet.
Oven i det kommer en fin
trækevne – P400e må trække op til 3.000 kg, og
taglasten er max 168 kg (dynamisk) og 300 kg
(statisk).
Mild hybrid dieselmotorer
I øvrigt ar Land Rover også
klar med den nye sekscylindrede Ingenium
række-dieselmotor med mild-hybrid teknologi og
såkaldt intelligent firehjulstræk. Den har fået
forbedret levering af drejningsmomentet, har en mere
smidig respons og forbedret brændstoføkonomi.
D300 er topmodellen, som nu
leverer op til 300 hk og et højere drejningsmoment
på op til 650 Nm, hvilket giver en accelerationstid
på 6,7 sekunder til 100 km/t for Defender 90.
MHEV-teknologien bidrager til
optimeret brændstoføkonomi ved hjælp af et
stop-/startsystem, som afbryder motoren under
standsning såvel som rekupation og regenerering og
af den energi, der mistes under opbremsning og
deceleration. Energien anvendes siden til
acceleration.
Variabel kraftfordeling
Det nye ”intelligente”
drivlinesystem varierer kontinuerligt
drejningsmomentet ved akslerne på grundlag af
sensordata fra bilens omgivelser og førerinput, så
drejningsmomentet overføres til den ene eller anden
aksel alt efter behov, hvilket også resulterer i
forbedret brændstoføkonomi og reduceret
CO2-udledning.
D200- og D240-modellerne
erstattes af nye D200- og D250-varianter i 2021. De
benytter den samme sekscylindrede
Ingenium-rækkemotor som D300, dog med færre kræfter
- henholdsvis 200 hk og 249 hk. Et større
drejningsmoment sikrer øget anvendelighed med 500 Nm
for D200 og 600 Nm for D250, ligesom der gøres brug
af MHEV-teknologi til at forbedre
brændstofeffektiviteten og reducere indholdet af
forurenende stoffer i udstødningen.
Den nye Ingenium D200 og D250 leverer en
brændstoføkonomi på 10,6 km/l, og CO2-udledningen er
248 g/km. Accelerationen fra 0-100 km/t klares på
henholdsvis 10,2 sekunder for Defender 90 og 8,3
sekunder for Defender 110. |