Siden Jaguar Land Rover for
en halv snes år siden fik en tiltrængt
kapitalindsprøjtning har ambitionerne ikke fejlet
noget, hvilket ikke mindst ses i den nuværende vifte
af modeller. Det gør de heller ikke hos den danske
importør af de eksklusive britiske premium-biler med
den unikke historie. Man vil ganske enkelt 5-doble
salget af Range Rover modellerne i de kommende år.
En hjørnesten i denne
ekspansion, som i praksis kommer til at bære en stor
del af fremgangen, er den helt nye Range Rover
Evoque, der netop nu er i færd med at blive kørt ud
til de danske forhandlere, deriblandt det helt nye
Jaguar Land Rover hus på Dynamovej 12 i København.
Meget
attraktiv priser
Men bilen, som de kommende
linjer i øvrigt handler om, gør det heller ikke
alene, hvis prisen er forkert. Og det er der næppe
mange, der vil påstå at den er, når man i Danmark
har fået mulighed for at sælge Range Rover Evoque
fra priser på blot 552.000 kroner. Der er tale om et
prisfald ift. forgængeren på ikke mindre end 130.000
kroner for en nogenlunde tilsvarende version, siger
man hos den danske importør.
Det kan være svært at
sammenligne, så her skal vi blot fastslå, at den
pris er meget fin, fordi den inkluderer en 180
hestes dieselmotor, lædersæder. Desuden er
automatgear og firehjulstræk standard. Og det er
altså den billigste version, vi her omtaler.
Fine
køreegenskaber
Vi har tidligere omtalt den
nye Range Rover Evoque (læs
præsentationen af bilen hér >>>), men der var
ikke dengang mulighed for at køre i bilen. Det var
der nu, og selvom vi ikke har kørt rundt i mudder og
afprøvet den i vand op til de 60 cm, den vil kunne
klare iflg. specifikationerne uden at drukne, er
indtrykket ikke overraskenden en bil, på et endnu
højere niveau end forgængeren.
180-hestes dieselmotoren er
trækvillig og forbavsende lydløs.
Vi havde fokus netop på
versionen med 180-hestes dieselmotor. Den udmærker
sig ved, at være yderst lydløs, komfortabel og den
ligger bemærkelsesværdigt roligt på vejen, også ved
dansk motorvejskørsel.
Offroad
egenskaber
Det sidste er ikke uden
betydning, for selvom Range Rover Evoque besidder
alle de egenskaber, der kendetegner en regulær
offroad’er, altså firehjulstræk, stor frihøjde på
21,2 cm og det for en Land Rover/Range Rover så
berømmede Terrain Rasponse System i den seneste
version, er den i Land Rover verdenen snarere en
slags by-SUV.
Som sådan er den markedets
eneste af slagsen, netop pga. de fine (gætter vi
på…) offroad egenskaber.
De bedste
priser
Range Rover Evoque findes i en række versioner, men
det er især den nævnte udgave i S versionen, som er
interessant, bl.a. fordi den inkluderer el-betjente
lædersæder, der understreger det luksuøse niveau.
Listeprisen er de nævnte 552.000 kroner, men
beskatningsprisen er blot 499.900 kr. Den tidligere
Evoque med 180 hk og automatgear og AWD – men uden
lædersæder kostede 684.280 kroner.
Er man i stedet til benzin, er der en tilsvarende
skarp pris. Her handler det især om 200 hestes
versionen – ligeledes i S-udgaven med el-betjente
lædersæder som standard. Og da er listeprisen blot
2000 kroner højere, mens beskatningen er 519.900
kroner.
Link til
importøren
|